Profile
Blog
Photos
Videos
Efterhånden er det blevet til hverdag heroppe. Vi forbedrer os til vores undervisningstimer om aftenen, da Camilla og jeg er begyndt selv at stå for undervisningen i 6.- og 9 klasse i matematik. Det er nogle dejlige elever at undervise, især i 9.klasse. De er rigtige rolige og koncentreret, og de forstår rimelig meget dansk i forhold til 6 klassen. Men jeg er efterhånden begyndt at holde af de to klasser :) I 6 klasse er der flere udforinger, og dette lærer man ekstremt meget af.
I går d. 31/1 var Camille og jeg ude og løbe en lille tur (4 km), men det var meget hårdt, da det er rent bakketræning heroppe. Om aftene fik vi lov (Rikke, Camilla og jeg) til at træne U16 pigerne i håndbold. Vi skulle stå for træningen fra kl. 18-19.30 hvor der var fokus på angreb. Det var rigtigt sjovt, og dejligt at røre en håndbold igen :) Vi har fået lov til at træne dem igen næste lørdag, altså d. 9/2. Deres træner er en af lærerne fra skolen, som en dag kom over til os og spurgte om vi spillede håndbold, og om vi ville stå for en træning. :) Efter træningen gik vi hjem til huset igen og det var en stjerneklar aften, så vi så nordlys for første gang heroppe - hold nu op det var flot :) Jeg håber at komme til at opleve det igen, men mon ikke :)
Vi har fået bestilt smykker hos en lokal smykkemand hvor vi sparede en masse penge, i stedet for at købe dem oppe på sømandshjemmet. I dag d. 1/2 fik vi smykkerne af ham, og de er blevet rigtig pæne. Jeg har købt øreringe der forestiller Grønland og en halskæde med en thulemand som vedhæng. De er begge lavet i rentak og kostede i alt 300 kr. Dem er jeg rigtig glade for, og dejligt at få et lille minde med hjem.
Oppe i skolen skete der en lille sjov hændelse på lærerværelset. Vores inspektør Sara kom op på lærerværelset hvor hun først stod og snakkede på grønlandsk - meget glad. Derefter havde hun en kuvert fuldt med penge, og dem kastede hun ud over gulvet. Alle lærerne rejste sig op og sprang rundt og samlede alle pengene op (ligesom sidste skoledag derhjemme med karameller). Og de penge som lærerne fik måtte de beholde. Det var sjovt at se hvordan lærerne roede rundt på gulvet :)
Om aftenen var vi nede på en cafe (Cafe no. 3), hvor der var fælles sang. Det var et lokalt band der spillede, en sanger (U16 pigernes træner), en gitarist og 2 der spillede på harmonika. Det var mega sjovt og grønlænder kan seriøst feste :)
- comments