Profile
Blog
Photos
Videos
De sidste par dage har været helt konge! Solen har stået trofast på den lyseblå himmel fra klokken 7 om morgenen til klokken 9 om aftenen, og med ingen andre steder at gå hen, end i byens friluftsbad, har det resulteret i en rimelig awesome hudkulør. Den første dag smuglede vi et par øller med ind, som livredderen opdagede, og sagde fortalte os så, at vi faktisk gerne måtte drikke derinde, vi måtte bare ikke have glasflasker med. Se, ved en sådan kommentar, så tager det ikke meget mere end et øjekast mellem brødrene, for allerede at have planlagt et strategisk udspil til den efterfølgende dag.
Vi var nemlig i et svært dillemma, da tiden med den lille grønne snart var ved at løbe ud, og vi derfor var nødt til at skaffe os af med alle de drikkevarer vi havde samlet sammen i den. Der var blandt andet en halv flaske whiskey, en halv kasse øl, en masse vand og noget sodavand.
Dagen efter, stod vi derfor klar uden for friluftsbadet til åbningstid, med køletasken fyldt til randen med is, og kolde bajere, tilmed havde vi taget musik med, og vi lejede et par solsenge som vi ikke flyttede os ud af mange gange i løbet af dagen. Morten fik endelig prøvet vandrutschebanen, eftersom han den første dag blev meget frustreret over at den var i stykker, og anden dagen fandt ud af, at man skulle betale ekstra for det, og derfor gik igen i protest. Men i dag, kunne han ikke længere modstå fristelsen, og det bedste af det hele var at livredderen med vilje lod ham komme foran de små børn. Det var et himmelsk sted, var rangordnen kom til sin magt.
Efter en hel dag i badet, måtte vi gå hele vejen tilbage til bilen, som stod trofast og ventede på os ude på rastepladsen lidt uden for byen, og efter et par pizza'er, var de to brødre mere end klar til at krybe til køjs, det er jo hårdt at sidde i solen hele dagen. ;) ..
Håber i har det godt alle sammen!
Med Venlig Hilsen
Brødrene Andersen
- comments


