Klokken slog 6.00 og vi stod mod modvilje ud af sengen og tog et meget langt bad, da vi vidste at der ville gå op til graden af ulækker langt tid, før vi fik muligheden igen. Dagen i dag havde vi tænkt skulle bruges på en tur til Australia Zoo, som er en verdenskendt zoologisk have, mest af alt for manden der startede den, nemlig Steve Irwin, som er ham tossen der legede med krokodiller som vi andre leger med hundehvalpe, men alligevel ikke var snu nok til at undslippe piggen fra en eller anden skør fisk.

Vi så meget frem til denne oplevelse, da det skulle være mere specielt end blot at være i en almindelig zoo, da man fik lov til at nærme sig dyrene. Vi tilbragte derfor en lille time på at køre dertil, i sjaskende regnvejr, som kun blev værre og værre, og begyndte at starte oversvømmelse mange steder op ad den australske østkyst. Indgangen til den zoologiske have viste sig også, ikke at være nogen undtagelse, og trods den lille grønnes jernvilje, tvivlede vi på dens evne til at køre gennem den lille syndflod som afspærrede os vejen til Australia Zoo. Derfor besluttede vi os for at sætte en stopper for denne uskik en gang for alle, og satte den lille grønne på kurs mod solskind, koste hvad det koste vil. Denne lille grønne fik derfor sat automatgearet i D for Drive og fik alt hvad den kunne trække mod syd. Det varede dog ikke længe før færden blev afbrudt af traffikprop, eftersom den sydgående retning af motorvejen stod under vand. Så efter en times tid i kø, kunne vi endelig kører mod solens kærtegnende stråler, selvom det viste sig at være en længerevarende rejse, da vi satte GPS'en til næste stop, og den sagde 1900 kilometer. Det betød også at vi måtte krydse bjergkæden "Great Dividing Range", som er bjergkæden der opdeler Det frodige strandliv og "The Australian Outback". Det var en farefuld færd, op ad snoede veje og gennem byer, man skulle tro var blevet navngivet af mongoler med talebesvær: "Wallan Wallan", Wagga Wagga" og, hvad de ellers kunne finde på.

Efter en lang rejse, og efter en gammel mands råd om ikke at køre i bjergene om natten af farer for kængurer, heste og køer som frit går på vejene. Holdt vi den lille grønne ind på en rasteplads, og sov til den lyse morgen.

Med Venlig Hilsen

Brødrene Andersen