Efter at have studeret vores rejseguide for attraktioner I området, så vi til vores overraskelse at der var en zoologisk have på vores rute, og efter blot 300 kilometers kørsel, ankom vi til Dubbo, som var en overraskende stor by, og også indehaveren af denne zoologiske have. Det var en stor park, og det var nødvendigt at køre rundt i bil, derfor blev den lille grønne opgraderet til safari-jeep, og vi begav os ind i parken, eftersom vi var kommet til den overbevisning at, hvis ikke dyrene vil komme til os, må vi jo komme til dem. Der var skam også alverdens skidteras. Løver, tigere, et ensomt næsehorn uden venner, strudser, elefanter, giraffer, kængurer og koalaer og kæmpe skildpadder, hvilket i alt sammen kan se i vores eksklusive foto-sektion.

Efter et lidt skuffende besøg i parken, eftersom dyrene ikke var i legehumør i dag, begav vi os videre på vores lange rejse, stadig desperat skimmende ud i horisonten efter den mindste solstråle. Der var dog ingen solstråle at se, og det eneste der færdedes på vejene ud over os og den lille grønne, var massevis af de der sjove buske som triller stille og ensomt gennem landskabet, ligesom i en gammel Cowboy'der film. Hmm… Cowboyd'ere, det var sku tider dengang man kunne i jubel kunne hive sin seks-løber ud af hylstret i sine trompetbukser, iført en matchende west og rød-hvid-ternet skjorte og en dertilhørende hat, og skyde lystigt i vejret imens men i vild iver udbrød et livligt "Yiiiihaar", ej at forglemme de seje støvler man også ville have på, og hvis dagene blev for lange kunne man altid sparke saloon-lågerne ind og starte et godt slagsmål…. Men nok om det… videre til vores historie, før jeg begynder at sludre…... Vi nåede til sidst en rasteplads, hvor vi trængte til at slappe af med et par iskolde øl, eftersom vi efter kun 1 måneds ophold i Australien, var kommet på den geniale idé at købe en pose isterninger og putte i vores køleboks… her vil nogle nok mene at denne idé kunne have strejfet os en dag eller to før, men sådanne geniale idéer kræver lang udtænkningstid. Efter en lidt mislykket aftensmad, da vi fandt ud af at deres "fløde" ikke er godt efter at det har stået i en varm bil i et døgn, tændte vi et lille bål og spillede guitar og hyggede os som et par gemene spejdere, hvilket alle skal have lov til en gang i mellem.

Med Venlig Hilsen

Brødrene Andersen