Profile
Blog
Photos
Videos
Vi startede dagen med at endnu en brat opvækning på rastepladsen, eftersom Kenneth i sin iver for at få noget frisk luft ind i bilen endnu engang trodsede den lille grønnes sikkerhedssystem og påbegyndte et lysshow og et rabalder som ville være Kato værdigt.
Efter at være kommet til os selv, kørte vi igen mod Byron Bay, hvor vi startede dagen med Pocherede æg og brød, og efterfølgende den lokale øl for en god ordens skyld.
Efterfølgende bestemte vi os for at tage på en guidet tur i kajak, rundt omkring i vandet uden for Byron Bay, her skulle der nemlig være fantastisk store chancer for at sejle med delfiner, havskildpadder og nogle forskellige hajer. Men eftersom de to brødre jo er nogle erfarende herrer indenfor kajak-sejlads, underskrev de uden tøven deres dødsattest på tilmeldingsblanketten til turen. Med ejerens ord: "I'll just need you to sign here, in case you get eaten by a shark, 'cause then you can't blame us. Have a good trip!"
Da klokken slog 13. Sad vi I vores kajak, og brølede igennem bølgerne der slog hårdt ind mod stranden. Det tog dog ikke mere end et lille minut, før vi sad ude på det stille hav i en lille kajak-koloni sammen med alle de andre der havde tilmeldt sig turen. Herefter stod den på den ultimative havdyrs inspektion, med delfiner flyvende gennem bølgerne og havskildpadder og hajer svømmende lige under vores lille kajak….. troede vi, det endte med godt og vel 1,5 time uden at se så meget som en reje, og de to brødres ønske om et adrenalin-kick af en anden verden, var ikke tilnærmelsesvis på vej til at gå i opfyldelse. Guiderne undskyldte rigtig, rigtig mange gange, det var yderst sjældent det skete, og vi fik derfor lov til at tage endnu en tur når vi havde lyst, helt gratis. Det vil vi dog lige overveje, når vi kører på tilbagevejen om nogle uger.
Efterfølgende købte vi ind til at lave aftensmad, hvilket kommer til at foregå på den storslåede rasteplads vi nu har fået så godt kendskab til, det blev til en dejlig burger, og derefter gik vi til køjs i den lille grønne og sov de sædvanlige 8-10 timer (:
Med Venlig Hilsen
Brødrene Andersen
- comments


