Dagen startede ud med et forholdsvist meget godt forsøg på at lave omeletter på survival-kitted, hvorefter vi var klar på spring til at bruge endnu en dag i det dejlige Byron Bay, i dag ville vi dog tage på en god vandretur langs kystklipperne, hvor vi havde hørt at de dælens delfiner nemmere kunne ses. Så vi begav os ad den lange sti, uden vand, og uden at Morten havde smurt sig i ansigtet med solcreme, men længe leve brødrene Andersens teori om at når først man er blevet brændt, og huden har helet, så er man nærmest immun over for at blive solbrændt igen.. så det måtte jo komme an på en prøve i praksis.

Vandreturen bød også på nogle virkelig gode udsigte over Cape Byron, som er navnet på hele området, og vi kom ud og stå på det mest østlige punkt på Australiens fastland. Delfiner så vi massere af, og en enkelt eller to havskildpadder. Tilmed var vi ved at træde på Rango's fætter, som ses på billedet på bloggen (ham firbenet). Efter vores gode vandretur på nogle timer, begav vi os atter på stranden, og Morten ville afprøve hans nye board, som han troede var beregnet til at ride på bølger, hvilket det bestemt ikke var, men blot var et børnebræt til at glide på i vandkanten. Det gjorde ham meget ked af det, og brødrene valgte derfor at smide det efter en gal hund, og legede kreative sand-arkitekter i stedet. (arktikt-tegningerne findes i foto-sektionen på bloggen)

Op ad eftermiddagen havde vi egentlig fået nok af sand mellem ballerne for denne weekend, og vi besluttede os for at få pakket den lille grønne og begive os videre nord, da vi havde en 450 km. Lang køretur foran os for at komme til det hostel vi havde lejet til om mandagen.
Derfor gik resten af dagen blot med at køre, hvorefter vi fandt en lidt overbefolket rasteplads hvor vi kunne klemme den lille grønne ind i bunden og tage os en velfortjent nattesøvn.

Med Venlig Hilsen

Brødrene Andersen