Profile
Blog
Photos
Videos
Efter et solidt måltid bestående af to store 400 grams t-bone steaks og noget kartoffelsalat, manglede vi kun de resterende 140 km. Før vi nåede til Hervey Bay, hvor vi i de næste to dage havde bestilt et værelse til ret billige penge. Da vi ankom blev vi dog ret overraskede over stedet. Der var en masse andre unge mennesker, helt vildt rart personale, som fik vores kinesiske kromutter til at virke som fanden selv. Swimming-pool, biograf-stue, stort køkken og en hyggelig stue og terrasse, udendørs grill og og stort fælles kølerum, hvor vi kunne sætte vores drikkevarer og alle vores madvarer som var ved at være lidt skidt til mode efter de sidste 4 dages opvarmning og nedkøling i bilen.
Da vi ankom var vores værelse ikke helt klart endnu, så vi valgte at begive os ned og se stranden, som ikke var særlig befolket. Vi kom forbi et lille turistbureau, som arrangerede ture ud til den store sandø "Fraser Island", som var planen vi ville ud og se. Derfor bookede vi en hel-dags tur til i morgen med guide og hele svineriet så vi rigtig kan komme rundt og se hvad det er for et sted.
Efterfølgende gik vi tilbage til motellet for at få ordnet alt vores vasketøj som efterhånden havde noget en størrelse som ville få far Evald til at få stress hjemme i det lille vaskeri på Blærevej 106.
Samtidigt med vores tøj fik en god vasketur i en maskine som nok burde have haft den dobbelte størrelse i forhold til mængden af vasketøj der blev proppet i indtil låget kun lige knap kunne klemmes i hak, udnyttede vi tiden til også selv at få en tiltrængt skyller, eftersom det kun var havets skyld at vi ikke var sumpet helt til i sved og solcreme de sidste 4 dage uden badefaciliteter.
Efter en rengøring i alle kroge og hjørner, besluttede vi os for at vi ville udnytte køkkenfaciliteterne, og lave et ordenligt måltid. Det medførte en indkøbstur i det nærmeste Coles Supermarket som da også havde et par fantastiske Porterhouse Steaks på lager til den fantastiske pris af simple 50 kr. for to velvoksne steaks (Vi er fans). Vi tændte derefter op i grillen på hostellet, og stod lidt senere med et måltid, som vi absolut mente også sagtens kunne have været fremstillet i samme standard på vores survival-kit.
Efter den uundgåelige rengøring og køkkenramedierne, besluttede vi os for at hoppe en tur i poolen for at blive kølet ned, eftersom der i dag har været ingen vind, og 35 grader hele dagen.
Ellers stod aftenen bare på afslapning, og ren nydelse over at have et værelse og en seng at sove i, selvom der ikke skal herske nogen tvivl om at den lille grønne gør det meget godt som rullende hotel.
Vi må sige at dagene ruller afsted i et hæsblæsende tempo, og det føles allerede som en evighed siden vi holdte nytår i Sydney, men så er det godt at vide at man langt fra er halvejs igennem turen endnu (; ..
Håber i har det godt hjemme i Danmark, som vi hører er blevet vært for lidt sne i dag!... fryyyyd! :p
Med Venlig Hilsen
Brødrene Andersen
- comments


