Profile
Blog
Photos
Videos
Vi blev vækket med et brag, da F bankede på døren og råbte "he is here!". Det var headmasteren af skolen, som var kommet for at planlægge vores praktikforløb. Vi gik over på kontoret. Ja, altså kontoret var et bord, en stol og en masse bunker af gamle gamle bøger, som de brugte til undervisningen. Vi blev enige om, at vi skulle undervise class 1-5 dvs. 5 forskellige klasser i religion og i idræt. Samlet bliver det 20 timer om unger, mandag-torsdag. Dette betyder, at vi hver torsdag eftermiddag kan rejse ud og komme tilbage igen søndag aften. Fedt mand!
Efter mødet spiste F, V, Cecilie og jeg middag på terrassen, og besluttede os for at køre ud til et lille vandflad, som ligger en halv time fra F og V's hus. I Ghana har de lige nu noget, som de kalder "hermatanen", hvilket betyder vinter. Alt er meget tørt og temperaturen er omkring de 35-40 grader hver dag. Det er total modsat af, hvad vi forbinder med vinter.
Vi stillede bilen for enden af en vej, og gik så hele vejen op til vandfaldet. Der var desværre ikke ret meget vand, men det, der var, brugte to store familier til deres udflugt. De havde taget mad osv. med derop, og så kunne børnene bade. Super hyggeligt.
På tilbagevejen mødte vi en hel flok afrikanere, som var lynhurtige til at tage deres mobiler frem, og så skulle der tages billeder af os sammen med dem.
F og V skulle derefter på et stort marked og hente grøntsager, og vi tog med. s***, en larm! De store afrikanske kvinder svingede babserne og rystede med deres røve, så hele markedet nærmest bevægede sig. Der var sgu party ;-)
Cecilie og jeg var meget forundret over, hvordan de behandlede kødet på markedet. To store afrikanere stod ude midt i solen og skar det, mens fluer fløj rundt. Kød? Øh nej tak ;-)
Efter markedet tog F og V hjem, og Cecilie og jeg forsatte over på hotellet, så vi kunne komme på nettet. De havde desværre lukket, så vi gik ind til Dodowa og kom på en internet café der. Jeg fik skrevet med min dejlige veninde, skypet med både mine forældre og ikke mindst min savnede kæreste. Det var fandme hårdt! Men jeg satser på, at tiden kommer til at flyve afsted, så jeg snart kan kysse ham igen <3
Da klokken var 17.30 tog vi tilbage til huset, hvor F havde lavet kødsovs og ris. Senere så vi filmen "hævnen" på min computer, og så gik vi i seng J
Ps. Nu er både strømmen og vandet røget i huset .. godt, at vi rejser videre i morgen ;-). Og noget andet, jeg er næsten blevet hærdet i forhold til smådyr. I F og V's hus, er der de klammeste edderkopper og tit også firben, som kravler på væggene, men man lærer langsomt ikke at tage sig af dem. Det troede jeg aldrig skulle ske for mig .. fremskridt.
- comments