Profile
Blog
Photos
Videos
Natten på hotellet gik ikke ret godt. Jeg er blevet forkølet og fået ondt i halsen pga. ventilatoren L Da vi var ude for at spise i går aftes, bestilte jeg en salat med kylling. Men den ret, var min mave vist ikke enig med mig i, at vi skulle spise :s Jeg var i hvert fald en del gange på toilettet i løbet af natten. Toilettet lå helt nede i gården, så der var mange trin, som man skulle ned ad først. En vagt lå udenfor, for at passe på, at ingen kom ind på hotellet, så ham fik jeg da også lige vækket en del gange med mine toiletbesøg … dumme danskere ;)
Vi kom alle op omkring kl. 7. Jeg var første mand i bad, og efter jeg havde overstået badet, bestilte jeg en kop kaffe og ventede på de andre. Hotellet ligger i en lille gyde, som næsten er helt nede til stranden, så man kan lige spotte lidt vand. Jeg nyder virkelig morgnerne, for her er temperaturen perfekt - ikke for varm og ikke for koldt. Vi fik morgenmad på hotellet. Restauranten er en vegetarrestaurant. Vi kunne se på tripadvisor, at den var kåret som den anden bedste her i byen. Den bedste var den, som vi spiste på i går. Man kan så diskutere om det er den bedste, når jeg efterfølgende får dårlig mave ;-) Men jeg tænker, at de må have skyllet salaten i deres eget vand, og det kan jeg i den grad ikke tåle.
Vi tog en taxa til Aqurium og derefter kunne vi tage en stor, "luksus" bus (dvs. en bus med ordentlige sæder, benplads og måske aircondition) til Accra (hovedstaden). Fra Accra skal vi til Medina, og fra Medina til Dodowa. I Mendina fandt vi en hyggelig resturant, hvor vi bestilte mad, smoothies og fik snakket med dem derhjemme over nettet :) Det er her, hvor vi siddder nu ;-) Bagefter går turen hjem til F og V.
- comments
Birthe Schou Dårligt hotel, men forhåbentlig findes de bedre. Din mave skal måske lige vænne sig til andre forhold.