Profile
Blog
Photos
Videos
Kl. 7.30 vågnede vi med et ordenligt brag. 10-12 drenge stod næsten udenfor vores vindue og fyrede raketter, batterier, heksehyl osv. af. KLOKKEN 7.30 OM MORGENEN! Som Cecilie sagde, så hvorfor vælge liget netop dét tidspunkt, når de er det land med verdens længste nat ;-) Der bliver i hvert fald helt mørkt hver dag kl. 18 og først lyst igen ved en 6-tiden - så ja, natten er lang.
Da der endelig var ro, besluttede hanen sig for at gå i gang med at gale. Ved en 9-tiden var der helt ro, og så kunne vi sove til omkring kl. 11.
Ved morgenmaden mødte vi de to danske piger, som vi spiste med og snakkede efterfølgende i et par timer.
Om eftermiddagen gik C og jeg op i byen, hvor jeg fik flettet hele mit hår. Det tog næsten halvanden time, men på den halvanden time fik jeg mig også en ny veninde. Hun var ung mor til to, og ville meget gerne holde kontakten med mig over mail. Så vi udvekslede mails, og aftalte at tales ved.
Da vi kom tilbage til Big Millys, gik vi en tur ved stranden, hvor jeg fik købt to sommerkjoler til i alt 25 kr.. Det er så sindssygt billigt hernede.
Senere tog vi et bad, og så mødes vi med pigerne til aftensmaden kl. 19. Der gik ca. 2 timer inden vores mad kom, så vi var godt sulte og godt utålmodige til sidst.
Ved en 21.30 tiden gik underholdningen i gang. Der var reggae på programmet. Vildt fede rytmer, som tiltrak en masse fra området. Cecilie, Louise og Camilla (de danske piger) var alle ude at danse, mens jeg passede på vores ting, og fik en god snak med en englænder, som lige havde købt ét af hotellerne langs stranden. Han fortalte, at Ghana var et virkelig dejligt land med mange venlige mennesker, men det var samtidig også et meget farligt land. Man skal i hvert fald passe godt på sig selv og sine ting. Især når man er hvid, da det symboliserer penge. Dette satte nogle tanker i gang hos mig. Blandt andet fordi, vi nu har hørt det fra så mange. Men vi må passe så godt på os selv, som vi overhovedet kan. Og mon ikke, at det nok skal gå så J
- comments