Profile
Blog
Photos
Videos
Jeg var meget tidligt oppe loerdag morgen for at vaere nede paa havnen 7.15. Her skulle vi tjekke ind paa vores baad med 'Ocean Freedom'. Vi kom ombord paa baaden og satte hurtigt sejl. Godt igang med at udfylde et ark med medicinske spoersmaal hvorpaa jeg havde krydset af at jeg havde astma, kom en af medarbejderne hen og maatte meddele mig at jeg ikke kunne dykke uden en laegeerklaering hvis jeg har astma og tager medicin. Jeg var meget skuffet og de kunne ikke refundere pengene. Men jeg havde Sean, en fyr som var med paa Uncle Brian's turen dagen forinden, og han skulle heller ikke dykke saa det var fint nok. Vi roeg direkte i vandet da vi naaede ud til den del af revet der hedder Upolu Jeg var ekstremt bange for at skulle snorkle efter jeg havde haft et lille panik anfald paa Rottnest Island naer Perth. Men man tager sgu ikke helt til Great Barrier Reef og saa ikke hopper i vandet, saa jeg trak i et 'stinger suit' (som beskytter mod de farlige vandmaend de har), og alt andet der ellers hoerer til naar man skal plaske rundt i vandskorpen og saa sprang jeg i. De foerste minutter turde jeg ikke slet ikke stikke hovedet under vand, men jeg fik taget et par dybe indaandinger for at slappe lidt af og saa roeg hovedet under. Jeg var overrasket over hvor godt det gik for mig. Det var slet ikke saa svaert alligevel, stadig skraemmende, men der var saa smukt, sa det var helt sikert det vaerd. Vi saa en lille Nemo (klovne) fisk, men det var svaert at se fordi de opholder sig helt nede paa bunden. Vi kravlede rundt i en times tid inden vi var tilbage paa baaden. Her hoppede jeg med Sean, ombord paa en baad med glasbund, saa man selvfoelgelig kan se hvad der er i vandet. Vores guide paa dette 15 minutter cruise hedder Pascal og er fransk. Han havde en hysterisk sjov accent og udtalelse af ordene. Han var mest af alt en stand up komiker saa det var svaert at koncentrere sig om noget som helst. Han startede med at sporge om der var nogen marine biologer ombord. Vi fandt hurtigt ud af hvorfor han spurgte, da han sagde 'har i set de koraler der ligner spaghetti? - de hedder spaghetti koraler' (hvor ville jeg oenske jeg kune skrive det med hans accent. Haha. Og der var det hele - tallerken koraler, champignon koraler osv. Vi hoppede endda paa at han ville vise os en skildpadde, men som vi alle kiggede bedst efter, smed han en bamse skildpadde ned paa glasset. Tilbage paa baaden slappede vi bare lidt af, inden vi blev tilbudt endnu en tur med Pascal paa baaden. Vi hoppede med endnu engang. Han fortalte de samme jokes men de var stadig hylende morsomme. Vi saa endda en kaempe musling paa ca. 3/4 meter i diameter, og en hel del flere fisk end foer. Da vi kom tilbage til baaden var frokost serveret. Der var masser af laekre salater, laks, kaempe rejer og kylling. Rigtig laekker og let mad, saa vi ike vile synke til bunden paa vores anden snorkel tur. Vi sejlede omkring 20 minutter for at naa det. Her blev vi sejlet lidt vaek fra baaden i en speed baad. Herfra var udgangen iu aegte James Bond stil, ved at man saetter sig paa kanten og falder baglaens ud i vandet. Vi floed tilbage til vores cruise baad med hovederne i vandet og saa en masse flotte koraler og en lille rokke. Inden jeg naaede ud af vandet ville vores 'guide' laere mig at dykke, eftersom han syntes det var synd for mig at jeg ikke kom ud at dykke rigtigt. Det gik ike saa godt. Jeg endte bare med hovedet godt nede i vandet og roeven flydende i vandskorpen. Men jeg proevede i det mindste. Da jeg kom op igen, var det stort set tid til at sejle hjemad, saa det gjorde vi. Jeg havde ikke meget tid da jeg kom tilbage, for jeg skulle paa pubcrawl med Malika. Jeg var hurtigt i bad og saa hoppede vi ellers ned i vores hostel bar, hvor festlighederne startede med et elendigt barbeque! Vi blev transporteret fra bar til bar i en party bus, hvilken jeg aldrig har vaeret ombord paa. Det var en roed sightseeing bus, ligesom busserne i London, og sa var der bare fest i stedet for asiater med dyre kameraer. Paa hver enkelt pub var arrangeret en ny pervers leg, som var meget underholdene at se med paa. Malika og jeg deltog i en, hvor vi skulle udfoere forskellige stillinger saasom trilleboer og viking (den ene hopede op paa den andens ryg). Vi endte i top 3, men roeg ud da vi skulle vise en vertikal sex stilling. Det var ikke spor nemt! Sidste stop var tilbage paa Gilligan's hvilken vi hurtigt listede fra og op i seng eftersom vi begeg to var helt smadrede. Jeg havde jo vaeret paa revet og Malika havde vaeret tidligere oppe end mig for at White Water Rafte. Men alt i alt var det en rigtig god dag. Vi fandt Nemo, og jeg fik festet igennem i Cairns. Naeste dag (soendag) skulle jeg tidligt op og pakke for at tjekke ud kl 10. Jeg smed mine ting ind i deres baggage opbevaring og gik ned til det lokale weekend marked, hvor jeg for under $5 fik 1 nektarin, 2 mangoer, 3 aebler, et stort bundt vindruer og ikke mindre end 7 avokadoer. Saa jeg var godt tilfreds. Frugt og groent er uhyggeligt dyrt her, sa jeg nyder stadig af de sidste avokadoer, som stadig er ved at modne. Kl 13, var jeg ombord paa en Greyhound bus, med udsigt til en 11 timers koeretur!
- comments



Ole Kære datter, nu er det pludselig ikke til at følge med i dine beretninger, når de kommer så hurtigt efter hinanden, men det er stadig dejligt at følge dig på skrift, når tiden er der. Jeg iler lige med en invitation til dig, når du kommer til NZ. Hvis du kommer til Wellington, må du meget gerne ringe til Amanda Rogers - hun vil invitere dig på kaffe og chokolade. Læs selv her, hvor du også kan finde hendes telefonnummer: Amanda wrote: "If she is going through Wellington, pass on my number 021 02355239 and let her know I'm keen for chocolate shopping/coffee :)". Amanda er en ung fotograf fra NZ, som jeg har arbejdet sammen med på Malta. Hun er nok 22-24 år. Det er i hvert fald en kontakt, som du nu har muligthed for at benytte. Knus.
Sigrid Ej hvor lyder det fedt, vil helt sikkert proeve at komme i kontakt med hende :) Ja, jeg ved godt det gaar lidt hurtigt lige pludselig, men jeg oplever stort set noget hver dag her, og naar jeg ikke saa tit har internet, for jeg lige skrevet en masse indlaeg paa en gang. Har stadig et par mere at skrive, saa haaber du kan foelge med i det :)
Ole Kære datter, fint med de mange billeder også. Det var mest for sjov, at jeg skrev, det gik lidt hurtigt, fordi jeg var overrasket overf, at der var kommet så meget fra dig, som jeg ikke havde set. Jeg håber, at du også vil gemme noget af alt det, du skriver, som din egen dagbog fra rejsen. Og heldigvis er det let at skrive en masse på en computer i dag. Når jeg skriver dagbog fra rejser, bliver de også hurtigt meget lange. Det er helt fint, fordi man også får meget af den skønne spontanitet med, når man har travlt med at skrive og ikke har så meget tid til at redigere. Så min bemærkning betød mest, at jeg er imponeret og glad for dine lange beretninger. Bliv endelig ved. Her er det langfredag i påsken; vinden er isnende kold og fuld af regn. Det er som en kold efterårsdag. Heldigvis skal jeg kun på arbejde tre dage mere, før jeg tager to uger til Sicilien på torsdag til den årlige internationale camp, hvor vi overvåger fugletrækket fra Afrika og samarbejder med politiet om at fange krybskytter. Heldigvis er mafiaen ikke interesseret i illegal jagt, så vi har ingen problemer med dem, selv om vi ser dem hver dag, især når vi møder travkuske, som er ude at træne deres heste til de ulovlige hesteløb, som mafiaen hver morgen holder i gaderne i udkanten af Messina. Der er altid to biler med bevæbnede mænd fra mafiaen som ledsagere til sådan en travhest, når de er ude at træne dem, og det er interessant at opleve sådan et samfund, der lever i flere lag. Jeg kan stå og tale med to uniformerede politifolk om krybskytter, og så hilser vi samtidig alle sammen pænt på mafiaens folk, når de kører forbi med en travhest. At de er en kriminel bande, kommer ikke de grønne naturpolitifolk ved. Ved Messina kan der være skønt og varmt nu, men vi er mest oppe i bjergene, hvor det blæser isnende koldt, og vi bor i et hus, som skovvæsenet ejer helt oppe i skyerne i 850 meters højde, så vi er nødt til at have godt med varmeapparater i gang døgnet rundt for at holde kulden og fugten ude. Man skal huske at have både vanter og en varm hue med, selv om det er ved Middelhavet. Det er der næsten ingen, der tror på, når jeg fortæller det. Jeg glæder mig nu alligevel, det er fine folk at arbejde sammen med. I år bliver jeg alene med alle italienerne de første 10 dage, før der kommer en englænder, som hedder Andrew. Ingen af italienerne kan tale engelsk, så jeg kommer nok til at lære en del mere italiensk, en jeg hidtil har kunnet klare mig med i den lejr, hvor der sidste år var en amerikaner at tale engelsk med. Bliv nu ved med at passe godt på dig selv. Jeg prøver at købe en italiensk mobil internetforbindelse til de dage, hvor jeg er på Sicilien, men mobilforbindelsen er normalt meget dårlig oppe i bjergene, så måske kan jeg hverken læse dine beretninger eller svare på dem fra 12. april og resten af måneden. Knus