Fredag aften ankom vi til Rainbow Beach og Ute smed os af ude foran vores hostels. 2 af drengene havde ikke noget hostel (alt var fuldt booket fordi det var lang fredag, saa mange lokale er paa paaske ferie her), saa de sov hos buschauffoeren. 1 af dem var hoppet af i Hervey Bay og de resterende 4 af drengene var paa samme hostel, som er mit nabo hostel. Jeg hoppede ved siden af til 'Dingo's'. Her lavede jeg lidt aftensmad og faldt i snak med en canadier, som inviterede mig til at drikke goon med ham og hans venner senere. Jeg moedtes med dem og vi legede lidt drikkelege og hyggede, inden snakken slog over til tysk (som den altid goer paa et tidspunkt hernede. Jeg har aldrig moedt saa mange tyskere som her, i mit liv. Ikke engang i Tyskland!), og jeg smuttede i seng omkring midnat. Loerdag morgen sov jeg laenge for foerste gang i rigtig lang tid og jeg noed det! Resten af dagen lavede jeg ikke saa meget. Jeg tjekkede stranden og laeste min Lisa Marklund bog. Kl 16.30, skulle vi alle sammen samles til info moede om Fraser Island, som jeg skulle besoege den efterfoelgende dag. Min gruppe bestod af Nathalie fra Tyskland og Brittany, Andrea, Sophia, Veronica, Jacqueline og Nicole fra Mexico City! Olé! De var alle ekstremt soede, men meget spansktalende, fest piger. Halvdelen af dem var i familie og de rejste alle sammen sammen. Nathalie og jeg kiggede paa hinanden og sukkede. Vi vendte opmaerksomheden, mod skaermen hvor vi laerte hvordan man koerer i sand, hvordan man goer naar man ser en dingo osv. En dingo er en australsk vildhund, som ofte bliver forvekslet med en ulv, hvilket den ikke er. De er beige farvede og ekstremt udhungrede af unseende. De hyler desuden som ulve. Vi laerte at man paa oen, altid skal pakke mad vaek, for ikke at tiltraekke dem, for det er sket at folk mistede al deres mad til de glubske uhyrer! Desuden skal man altid gaa et par stykker sammen om aftenen, fordi de kan angribe. Man skal have en dingo pind med sig i tilfaelde af saadanne overfald, saa man kan give dem en paa hovedet! Ellers er de ikke farlige. Et par uger forinden var en pige blevet overfaldet af 5 og blevet bidt ret grumt. Men som de fleste andre angreb af dyr her i Australien, som f.eks. af krokodiller, kaenguruer osv., saa skyldes det at det er dumme turister, der ikke passer paa. Hun var aabenbart gaaet alene paa toilettet kl 3 om natten. Saa igen, som med alle steder i verden: Hvis man taenker sig om, saa sker der ikke en skid! Paa dvd'en fik vi at vide at hvis man ser en dingo, saa skal man krydse armene, laegge haenderne paa skuldrene og bakke vaek fra dyret. Et godt raad er IKKE at goere det, da det er ligesom at overgive sig. I stedet skal man helt modsat, proeve at skraemme den vaek, uden at ophidse den selvfoelgelig. Det saa alligevel smadder sjovt ud paa dvd'en. Efter at grine lidt af filmen i en times tid, splittede vi op. De spanske piger forsvandt, og jeg joinede en af de andre grupper. Her var der en pige jeg havde moedt dagen forinden, Caroline, fra Tyskland. Vi kom godt ud af det med hinanden, og jeg hyggede lidt med hendes gruppe inden jeg smuttede i seng. Soendag var jeg oppe 6.30. Alting var pakket, saa jeg skulle bare i bad, aflevere sengetoej, og smide mine ting i baggage opbevaringen og spise morgenmad, inden jeg tjekkede ud. Vi fik pandekager, hvilken var et laekkert, men nok ikke saerlig naeringsholdigt maaltid. Vi brugte den foerste times tid, paa at tjekke bilen for skrammer og pakke den med mad, alkohol og 6 mexicaneres fulde garderobe, inden vi vinkede farvel til brusebade, saebe, madrasser, koekken osv. og satte kursen mod dingo oeen, Fraser Island. Jeg var den foerste til at koere det 4 hjulede monster om morgenen. Jeg koerte os ombord paa den lille faerge og saa landede vi ellers direkte i hvad der foeltes som 5 meter sand (nok naermere 5 cm) og koerte derudaf. Det var underligt at koere i en bil, der rent faktisk kom fremad i et saadanne terraen, da jeg er vant til at koere min mors Toyota Aygo, hvilken ikke havde holdt 2 meter her! Jeg koerte os en tivoli rutsjebane tur i en times tid, inden vi ankom til vores lejr. Her satte vi lejr op og spiste vi frokost ud af den koeleboks vi havde faaet. Hver gruppe paa 8 (vi var 4 biler = 4 grupper) havde hver deres maelkekasse med broed, te, kaffe, frugt og groentsager og koeleboks med skinke, ost, kylling osv. Vi havde faaet en menu, hvilken beskrev hvornaar hvad skulle bruges og saa var det ellers op til os selv at rationere det. Det fungerede fint, eftersom vi alle var piger, i min gruppe. Og saa taenker man jo, men mexicanere aeder jo en hel ko om dagen, og ja det goer de, men de fine froekener her havde vaeret kvikke nok til at provientere for en hel amerikansk haer, saa til maaltiderne kunne de noejes med normale stoerrelser maaltider. Efter frokost koerte vi langs stranden til en lille sti, der efter 4 km gaatur, foerte os til 'Lake Wabby'. Vi gik igennem bloedt Sahara sand hele vejen derhen. Soeen var utrolig smuk og vandet var helt klart. Der var kamepe fisk der svoemmede rundt og kom helt taet paa en hvis man sad musestille. De lignede miniature hajer. Det havde regnet tidligere paa dagen, men da vi ankom til oeen var det holdt op, saa det var rigtig god timing. Efter vores lille plasketur, traskede vi tilbage til bilerne og koerte til lejren, hvor det var tid til aftensmad. Vi lavede steaks med kartoffelsalat. Eller Nathalie og jeg gjorde, for froekenerne ville have kartoffelmos. Jeg lavede en laekker salat og var ellers meget stolt af kartoffelsalaten ogsaa, som Nathalie og jeg noed. Efter maden travede vi to europaeere ned til vandet, som var vores opvaksemaskine de naeste par dage. Vi mistede naesten nogle af vores ting, til tidevandet som rykkede hurtigere en en glubsk dingo. Jeg mistede naesten min sko til det sultne vand, men greb den i sidste oejeblik. Puha, heldigt! Efter maden, sad vi og fik et par drinks. Vi havde alle koebt alkohol hjemmefra, som var stoppet ned i koelebokse. Jeg fik et par glas goon og hoppede saa i telt, eftersom jeg havde lovet at koere den efterfoelgende morgen. Jeg satte meget stor pris paa folks medlidenhed med Nathalie og jeg, over vi var i gruppe med senoritaerne. Alt i alt var det dejlige folk at dele oeen med. Ved siden af os, var en anden gruppe fra et andet selskab. Jeg kendte en af fyrene, som havde vaeret med paa min racertur i Agnes Water, Lorence. Naeste morgen behoevede vi ikke engang at staa tidligt op, pga. tidevandet, som forhindrede os i at koere alligevel. Ved 8 tiden snejlede senoritaerne sig igang med at lave morgenmad. Vi fik aeg og toast broed. Det knasede meget efter gaarsdagens skyldning, som havde scoret os en halv sandkasse i gryderne. Men saadan er det at vaere campist. Ved 9.30 tiden koerte vi til 'Eli Creek', hvor vi vaskede os i laekkert fersk vand. Man kunne gaa langs en lille bro op ad stroemmen og saa halvt flyde (man flyder ikke saa godt i fersk vand) ned ad stroemmen til bilerne. Det var ikke meget varmt, men solen skinnede og man kunne sagtens slikke lidt sol paa sandet. Efter vi foelte os friske, koerte vi til den eneste lille by der er paa oeen. Her spiste vi frokost og Nathalie og jeg havde rigeligt, for mexicanerne fandt en lille cafe, hvor de endelig kunne faa lov at bruge deres penge. Efter maden, koerte vi til et sted der hedder 'Champagne Pools', som er nogle smaa saktvandsbade der er naturligt opstaaet lige ud til vandet. Man maa under ingen omstaendigheder gaa i vandet paa Fraser, fordi der er saa staerk stroem. Det kunne jeg maerke bare da jeg havde det op til skindebenene, da jeg vaskede op aftenen forinden. Derudover er stedet kendt for at have masser af hajer. 'Champagne Pools' har faaet dets navn, fordi der i kanten af karerne er nogle smaa alger, der spytter vand ud engang imellem, og det skaber en masse smaa bobler. Tilbage i bilerne koerte vi til 'Indian Head', som er en maerkeligt formet klippeformation. Vi bestod dette hoved og kravlede ud til kanten, hvor man kan kigge ud over og ned i vandet. Vi saa et par delfiner hoppe omkring ikke langt fra os. Det var utroligt smukt deroppe. Bagefter koerte vi til 'Maheno Shipwreck', hvilket er et meget gammelt, strandet skib, man kan se paa stranden. Man maa ikke klatre paa det (ikke at man har lyst), men man kan gaa helt taet paa. Nogle gange kan man aabenbart finde oesters ved bunden. Efter vores pirat oplevelse, koerte vi tilbage til 'Eli Creek', vhor vi naaede en til dyppetur, inden det blev moerkt. Tilbage i campen kokkererede jeg laekker stir fry med kylling og groentsager og ris til. Senoritaerne havde travlt med at orden haar og laegge makeup, men det passede mig fint at faa lov at lave mad og foele jeg var paa en oede oe, fremfor midt i en spansk storby. Den aften hyggede jeg det meste af natten, med de andre grupper. Vi legede drikkelege og drak goon i massevis og jeg hoppede paa hovedet omkring kl 3, efter jeg havde fundet mit kamera som efter at vaere tabt i sandet, indeholdt en mindre oerken. Om natten havde jeg faktisk set en dingo snige sig ned mod vores lejr, netop som jeg sad og tissede. Jeg blev enormt sur paa den og jagede den vaek. Det er nok saadan noget man skal passe lidt paa med! :o Kameraet virkede fint naeste dag, da vi var opppe kl. 7 og spiste morgenmad og rev telte ned. Ved 8 tiden var vi afsted mod 'Lake McKenzie', som nok er den smukkeste soe jeg nogensinde har set. Her brugte vi et par timer i vandet, inden vi koerte ned til stranden igen og spiste frokost. Igen havde jeg masser af mad, eftersom resten af min gruppe gik op til bageren. Vi var tilbage i Rainbow Beach omkring kl. 14. Her skulle vi toemme bilerne og vaske op. Der manglede en masse ting eftersom alle var blevet ofre for havet, ved opvaksen. Jeg fik scoret noget mad saasom ris og noget ekstra stir fry sauce, da maelkekasserne blev toemt af uregerlige sultne backpackere. Vi var tilbage paa Dingo's, mit hostel omkring kl. 15.30 og saa var der elelrs kamp om badene. Kl. 17 havde vi en gratis drink ventende paa os, saa vi hyggede alle den aften, med live musik fra vores guide, som dedikerede sange til os. Han mente vi var den nemmeste gruppe han havde haft i meget lang tid. Vi holdt dingoerne vaek, og vi gjorde hvad han sagde, naar han sagde det. Kl 21 kunne jeg ikke holde mig vaagen laengere, saa jeg kravlede glad og tilfreds i seng. Naeste morgen var jeg oppe ved 7 tiden. Jeg fik mine gratis pandekager, tjekkede ud og hoppede paa Oz Experience bussen kl. 8. Jeg vinkede farvel til Rainbow Beach, som vi satte kursen mod Noosa.