Jeg ankom til Agnes Water med Greyhound bussen torsdag omkring kl. 10 om formiddagen. Her blev jeg hentet af en fyr fra det hostel, jeg havde booket en halv time forinden, 1770 Beachside Backpackers. Vi koerte 1 kilometer ned ad vejen, og saa blev jeg tjekket ind paa et lille hyggeligt hostel, i et halvtomt vaerelse. Overnatningen kom med gratis internet og morgenmad, saa jeg var godt tilfreds. Jeg gik lidt rundt i byen, spiste frokost og tjekkede email, indtil jeg blev hentet kl. 14.15 og koert til min 'ScooterRoo' tur! Paa bussen, moedte jeg to fyre, Alex og Lorenz, som havde vaeret med i Kroombit. Stedet vi ankom til var fuld af choppere i alle stoerelser og farver. Vi blev tjekket ind, fik en laeder jakke og en hjelm, og saa gik vi igang med at tatovere os selv. Vi duppede loes med vand, alle mulige steder, indtil vi besluttede os at vi saa tilstraekkeligt latterlige ud og fandt os en cykel. Jeg har siddet bag paa en motorcykel masser af gange, men jeg har aldrig selv koert et tohjulet monster, men jeg var meget spaendt, for jeg elsker at sidde bagpaa. Man behoever kun et normalt koerekort for at deltage, saa det var fint nok. Vi skulle bare vide hvor bremsen og speederen var, og saa koerte vi ellers afsted. Vi var en raekke paa en 20 stykker. De har ture hver dag, saa folk i byen var vandt til at passe paa os. Det var en helt vild fornemmelse at fraese afsted med op til 90 km/t og vind i haaret (selvom jeg har kort haar). Jeg kan slet ikke vente med en dag at faa et motorcykel koerekort og fraese rundt som det passer mig. Vi koerte op til 1770, som er en lille by med kun 60 indbyggere og har faaet sit navn, efter Captain Cook ankom til stedet i 1770. Her spiste vi Wedges (ovnbagte fritter) med sweet chili sauce og creme fraiche og noed solnedgangen over vandet. Det er et af faa steder, hvor man rent faktisk kan se solen gaa i seng over vand. Efter dette koerte vi hjemad og var tilbage ved 6 tiden. Alt i alt en rigtig fed oplevelse. De fortalte at denne tur lige har sneget sig op paa top 5 listen over must do's paa oestkysten og med god grund. Hvis man har bare den mindste smugle 'need for speed' kan man ikke andet end grine sig selv oerken toer i munden, paa denne tur. Tilbage paa hostellet udnyttede jeg computerne lidt mere, inden jeg droenede i seng ved 22 tiden. Naeste morgen vaagnede jeg tidligt og gik lidt rundt og kiggede paa forretninger og gik ned til vandet hvor jeg gik langs stranden og noed solen. Boelgerne var desvaerre lidt vildere end jeg foretraekker, saa jeg var ikke i, men det passede fint bare at lade dem skylle op over mine foedder. Tilbage paa Waterside Backpackers, naaede jeg lige at spise frokost inden jeg travede ned mod min naeste bus videre. Det var en Oz Experience bus, med Ute som chauffoer. Ombord paa bussen var vi en gruppe paa 8, som var de folk jeg havde vaeret i Kroombit og som jeg havde spist familie middag med i Emu Park. Saa 7 drenge, chauffoer og jeg satte kursen mod Rainbow Beach.