Efter en lang koeretur fra Cairns uden meget inhold andet end et par timers hyggesnak med en pige, Nicole, som jeg moedte paa bussen, men desvaerre skulle af foer mig, ankom jeg endelig til Airlie Beach omkring midnatstid. Jeg fandt mit hostel efter at vaere gaaet forbi det et par gange, men kunne saa ikke finde ud af at komme ind. Jeg endte med at ringe til vagten som kraevede $10 for at have hjulpet mig. Jeg ringede derfor til det andet nummer paa doeren, som var til en hjaelper, som selv var backpacker og bare arbejdede for gratis ly paa hostellet. Jeg skulle have ringet til ham i starten, men det vidste jeg ikke. Saa jeg kom af med $10 for ingenting, men tilgengaeld kom jeg ind paa hostellet. Pat, backpackeren viste mig op til mit vaerelse, hvor vi ikke kunne finde en ledig seng. Der var 10 senge derinde, men de var alle optagede, troede vi i hvert fald. Det viste sig naeste dag at det var fordi der var en pige der havde haengt sit haanklaede paa min seng, men det havde vaeret alt for moerkt til at se. I stedet blev jeg proppet ind i et rum med kun 4 senge, eget bad og toilet, koeleskab og tv, og jeg var den eneste gaest. Det var lidt ligesom at vaere paa hotel :) Naeste morgen sagde de at de ikke kunne refundere mine $10, men de gav mig 2 og en halv times gratis internet og et bad til naar jeg kom hjem fra min tur. Der var ikke saa meget andet at sige, og man kan jo ikke graede over spildt maelk. De gjorde hvad de kunne og det var paent af dem. De bevarede endda mine tasker gratis i stedet for at kraeve $5, saa det gik vel ud i et. Jeg moedte Pat igen, som jeg natten foer havde fundet ud af er fra New York City. Jeg fik helt tilfaeldigt spyttet ud at in droem er at arbejde der og han sagde at han helt bestemt mente han kunne hjaelpe mig. Han sagde at han med glaede ville skrive et 'letter of reccomendation' og han skypede med en ven, som har et hotel derovre og har brug for nogen i oktober, og han ville med glaede ogsaa hjaelpe med alt papir arbejdet, saa nu ved jeg maaske hvad mit naeste stop er ;) Det er derfor det er godt at rejse alene, man falder i snak med mange flere mennesker, og paa den maade faar man saa utroligt mange gode kontakter rundt omkring i verden. Kl 8.45, var vi 4 der blev hentet fra mit hostel, Airlie Waterfront Backpackers, og koert ned til marinen. Her blev vi tjekket ind og fik 'stinger suits', igen mod deres farlige vandmaend. De er desuden ogsaa gode mod solen, fordi det er utroligt nemt at blive solskoldet naar man ligger direkte i solen og saa ovenikoebet i vand, saa selvom man ikke ligefrem ligener Angelina Jolie i dragt, saa er de nu ret praktiske. Det var foerst om morgenen at det var gaaet op for mig at vi skulle rafte og ikke bare sejle - ergo navnet Ocean Rafting (duh Sigrid!). Baadene ankom og vi blev pakket ombord. Jeg havde en billet til en baad de kaldte 'The Wild Thing', saa det lovede godt. Mine guider hedder Mikey og Will og var mega sjove fyre. Vi sejlede bag en anden rafting baad, og Mikey der styrede, gjorde sit bedste for at fange alle deres boelger, saa vi gyngede og hoppede paa boelgerne. Det var ligesom en rutsjebanetur. Hele baaden skraldede af grin, hver gang vi stroeg hen over kollegaens spor. Paa vejen saa vi 3 smaa havfruer paa en sten, som var noget mere pornografiske end vores lille havfrue, men de kunne sagtens vaere hendes soestre for de lignede hende ;) Vores foerste stop var et sted jeg ikke er helt sikker paa hvad hedder. Her kom vi i vandet og snorkle i 40 minutter. De havde tilbudt os undervandskameraer til $22 for 27 billeder, men jeg taenkte 'ahh, jeg har ikke brug for at fotografere alting'. Men saa snart jeg kom i vandet, og det gik op for mig hvor smukt denne sydlige del af Great Barrier Reef er (smukkere end den nordlige del oppe ved Cairns, hvis du spoerger mig), stak jeg hovedet op og bad om et kamera, de kastede et ud til mig og saa gik jeg ligesaa stille i gang med at klikke. Efter de 40 minutter var gaaet, raftede vi 5 minutter laengere vaek fra land, til Mantaray (manta rokke) Bay, hvor vores anden og sidste snorkel tur skulle tage sted. Will kastede noget broed i vandet og straks stroemmede i hvert fald 50 fisk op til overfladen. Han fortalte at dette sted er kendt for alle dens fisk. Jeg hoppede i vandet som den foerste og Will kastede broed ud hvor jeg var, saa jeg lige pludselig var omringet af fisk i alle regnbuens farver. De svoemmede saa taet paa at jeg kunne roere dem, hvis de da ikke allerede roerte mig. Jeg gispede lidt efter vejret da en fisk paa naesten en meter kom hen i mod mig, fordi den ogsaa var sulten. 'Bare den ikke aeder mig' taenkte jeg! Men alt var godt og vi plaskede rundt her i omkring 40 minutter og jeg klikkede mit kamera mod alle de flotte farver koralerne og fiskene udstraalede. Det var ligesom at svoemme rundt i et fotografi. Det var desvaerre tid at komme ud af vandt paa et tidspunkt og saa maatte vi op i baaden igen. Vi sejlede hen til 'Whitehaven Beach', som er den smukkeste strand jeg nogensinde har set. Vi gik op igennem jungle agtig skov til en udkigspost, hvorfra vi kunne se hele stranden. Det var ligesom at vaere en del af et maleri. Forestil jer den flotteste blaa himmel, uden en eneste sky, en glad, straalende sol, krystalklart vand og kridhvidt sand. Hvis i kan forestille jer det, saa ved i hvordan jeg har oplevet det. Bag mig var endda den frodigste skov, med glinsende edderkoppespind og smaa firben der pilede over jorden. Paa vejen op til udkigsposten havde vi set flere tusinder, his ikke millioner af smaa blaa krabber, men kunne lade kravle op i ens haans, hvis man gik for hurtigt i mod dem, gravede de sig ned i sandet som en boremaskine. Nede paa stranden igen spiste vi laekker frokost, igen som paa Great Barrier Reef i Cairns, en kold, let frokost bestaaende af salater, muslinger, kylling og frugt. Efter maden havde vi lidt fritid og Will havde besluttet sig for at han godt kunne lide mig, saa han greb noget kylling og et par chokoladebarer og iste mig vej hen ad stranden. Chokoladen var til os og kyllingen til fuglene. Der var fyldt med maager, saa Will viste mig hvordan jeg skulle holde et kyllingelaar ud i udstragt arm, og saa kom maagerne hen og nippede af det. Der var ogsaa en rovfugl i naerheden som han kaldte Barney. Han floejtede og fleojtede og til sidst kom den baskende, saa han kunne kaste et laar op i luften, hvilket den greb og floej tilbage til sit trae. Det var lidt cool at se saa taet paa, og selv at proeve at fodre fuglene. Vi gik tilbage til baaden hvor jeg laa og brankede lidt i solen. Sandet var sloent at ligge paa. Det er saa fint at de siger man kan boerste sine taender med det. Jeg proevede ikke! Stranden er ligesom en lagkage. Den er formet i lag saa der er sand-vand-sand-vand-sand. I vandet mellem sand bankerne kom der smaa rokker og hajer paa omkring en halv meter ind. Jeg havde et enkelt billede til overs paa mit kamera, som jeg brugte paa et forhaabentlig godt billede af en rokke. Ved 15 tiden sejlede vi tilbage mod fastlandet. Det tog naesten halvanden time, og Mikey gjorde det saa sjovt som muligt med hop og fart. Jeg proevede og saa at sidde paa siden, hvor man skulle holde godt fast, men til gengaeld ogsaa fik mest muligt kilden i maven. Tilbage paa land gik jeg til mit hostel og tog mit gratis bad. Herefter brugte jeg lidt internet og moedtes med Andre, en tysker, som jeg havde boet paa hostel med i Perth! Jeg havde ogsaa moedt ham i Cairns, saa vi havde aftalt at moedes. Vi gik hen til en bar der hedder Phoenix, hvor man fik en halv gratis pizza fra Domino's, hvis man brugte $5 eller mere i baren. Vi koebte en drink hver og ventede paa vores mad. Saa snart vi havde spist, gik vi ind ved siden af paa Cold Rock og fik en is. Det er det bedste sted i verden (og nok ogsaa det dyreste!). Man vaelger smag og en mixer som for eksempel Malteser's og saa mixer de det. Mmm. Vi gik tilbage til hostellet og snakkede i et par timer, inden jeg maatte slaebe mine ting ned til Greyhound stoppestedet, hvor jeg hoppede ombord paa natbussen, ned til Rockhampton. Jeg sov saa meget som overhovedet muligt paa bussen.