I mandags var jeg ude og paraglide. Skulle egentlig have været det allerede søndag eftermiddag, men det begyndte at regne og tordne en times tid inden, så det blev rykket til dagen efter. Så mandag formiddag gik jeg hele vejen hen på den anden side af vejen (10 meter), hvor den paragliding operatør, jeg skulle med, ligger. Jeg havde bevidst valgt den virksomhed, som Lonely Planet havde anbefalet, i den tro at så var sikkerheden ok. Det er måske bare falsk indbildning. Men jeg lever da endnu.

Kl. 11.30 kom bilen med dem der havde været afsted på holdet inden tilbage og vi kunne tage afsted. Man er klikket fast på en "instruktør", så man skal ikke rigtig gøre andet end hvad han siger. Alle de paraglider instruktører, der var med var fra Bulgarien, jeg kan ikke lige huske hvad ham jeg fik hed, andet end det er noget med D, så jeg kalder ham Dimitri - en af de andre hed Igor, så den er altså ikke helt langt ude. Dimitri minder mig om en skurk fra en action film. Er flad af grin over det endnu, siger vidst mest af alt noget om min humor pt. Nåh men vi kørte i 20 min. tid op af et bjerg til Sarangot, hvor vi skulle hoppe/løbe ud fra bjerget. Da vi kom derop, blev jeg spændt ind i den sele som jeg skulle sidde i, mens Dimitri (haha) gjorde skærmen (? aner ikke hvad det hedder) klar. Så blev jeg klipset fast til ham og han hev skærmen op i luften og så løb vi ellers de 10-15 meter ud over skrænten og heldigvis fløj vi derefter ;) Det var vildt underligt jeg var ikke engang nervøs inden, havde ellers forestillet mig at jeg ville være ved at dø inden, men jeg var cool as ice. Det var super fedt at flyve rundt deroppe, tror jeg var deroppe i 45 minutters tid. Dimitri var mega grineren og sang stort set under hele turen, så vi fik skrålet Beatles i 1.500 meters højde. Haha. Det sted vi blev sat ud fra ligger i omkring 1700 meters højde vil jeg tro, men da jordniveau her er omkring 800 meters højde, var hvor vi startede dog "kun" 900 m. oppe. Vi fløj ud over søen og det var mega surealistik at være så højt oppe, kun holdt oppe af nogle seler og en faldskærm. På et tidspunkt tog jeg mig selv i at holde fast i en af selerne - somom det ville betyde noget hvis først det gik galt.

Desværre var alle bjergene dækker af skyer, grundet monsumen, så der var ingen bjergudsigt. Kun udsigt nedad. Ærgeligt, men det var super fedt alligevel.

Da vi kom ned sad jeg og snakkede lidt med Dimitri, som fortalte at der er nogle visumregler i Nepal, der gør at man kun må være her i 5 måneder af året på turistvisum, men som han sagde 'det kan jo være jeg kommer til at vaske mit pas når halvdelen af året er gået'. Den synes jeg var meget god. Jeg fik også det fornemme tilbud, at jeg jo kunne komme og besøge ham i Bulgarien, når han kommer hjem til april. Den tror jeg alligevel jeg står over på - selvom jeg er sikker på at jeg ville være en smuk bulgarsk brud.

Da vi kom tilbage til paragliding kontoret kunne vi købe nogle billeder af os under turen, men de idioter ville have 25$ for det. Det gad jeg simpelthen ikke betale, det var jo oveni de 100$ jeg allerede havde betalt for turen. Selvom det er lidt dumt, for nu har jeg ikke nogen billeder af det, så fandeme nej, gjorde det ikke for picture moment, men for oplevelsens skyld. Og den må vi så håbe jeg husker, for ellers er det bare ærgligt. ;)

I går var jeg så ude og Whitewater Rafte. Det var SÅ fedt. MEGA fedt! Jeg har ventet en del dage på at komme afsted, fordi den flod vi skulle ud på er først blevet åbnet efter monsumen forleden dag, så der gik et par dage inden de fik samlet nok mennesker til at fylde båden. Men tirsdag lykkedes det så endeligt. Når floden har været lukket, er det fordi der har været for meget vand pga. monsumen til, at det har været sikkert at rafte på den. Det betyder selvfølgelig også at floden stadig er godt fyldt med vand, hvilket betyder at det går rigtig stærkt. Arrh men det var så fedt!! Normalt tager det 1½ time at sejle de 10 km. ned af floden som turen er, men vores tur tog 45 min. og det var inkl. 3 pauser undervejs. På de 10 km. var der måske samlet 1 km. hvor vandet var roligt. Ellers var der fuld knald på hele tiden. Som Mingh, "kaptajnen" og ejeren af rafting operatør firmaet jeg var med, så er turen Short, but Sweet. Han sagde også at det er en af de bedste floder i verden at rafte på. Det skal han jo sige, men jeg tror nu at jeg vil give ham ret, det er virkelig en optimal flod. Mingh har sammen med de andre gutter der var med, vundet det nationale mesterskab i rafting, og det var fedt at mærke at man var i trygge hænder, for hvis det går galt der, så er man sgu på den, hvis folk ikke har styr på tingene. Med i båden var der et kinesisk par fra Hong Kong, som var super fine og klarede det godt i båden. Derudover var der 4 spaniere, 2 mænd og 2 kvinder. De 2 kvinder kunne ikke engelsk og kunne på ingen måde finde ud af at rafte. OP AD BAKKE. Hende der sad bag ved mig blev ved med at ramme mig med hendes åre, og kunne heller ikke ro i takt. Ej men come on, hvor svært kan det være! Nu er jeg jo på ingen måde en sports mongol, men ligegyldigt hvad er det da ikke svært at ro fremad i takt når Mingh siger frem og bagud når han siger bagud. Men det gør det selvfølgelig lidt svært når man ikke kan engelsk. Men så tag til Sydamerika, der kan de ikke andet end spansk alligevel.

I går aftes var jeg nede på en af barerne sammen med nogle af gutterne fra rafting operatøren og få nogle øl. De er sgu meget grineren, åndsvage, men sjove.

I dag har jeg ligget ved en pool hele dagen og hørt Nik og Jay. Det har været helt suverænt! Jeg har fundet et sted hvor man kan få friskpresset juice for billige penge. De har en vandmelon juice, der er så god, at jeg tror at det må være det de serverer for dem, der kommer i himlen. Dem der kommer i helvede får i stedet en Mojito, som den jeg lige har fået. Føj for fanden.

Derudover har jeg for første gang i dag set en bjergtop. YEEEEH. Fordi det stadig er slutningen af monsumen er alle bjergene dækket af skyer, så jeg har indtil videre kun trukket nitte skyerne, men i dag på vej hjem fra poolen, kommer jeg gående af hovedvejen og da jeg kigger op er der over de grønne bjerge der ligger omkring byen, sgu en bjergtop ved siden af alle skyerne. Jeg må finde ud af hvad det er for et bjerg - en ting kan jeg ihvertfald sige med sikkerhed, det er ikke Everest ;) Men jeg tror nu heller ikke at det er Annapurna (det højeste bjerg i denne region). Jeg opklarer mysteriet en af de nærmeste dage og så hører I mere :)

Ellers så har jeg efterhånden mødt en del kinesere her. De er fandeme høje. Siden hvornår er kinøjserne gået fra at være nogle små mennesker med trekantede stråhatte til at være kæmper, der er på højde end mig?