Profile
Blog
Photos
Videos
12. februar
BUNGY JUMP TIME!
Vi havde næsten helt glemt, at vi bookede et bungy jump, da vi ankom til Queenstown. Det var ikke hvilket som helst bungy jump, det var det 3. største i verden, nemlig "The Nevis Bungy" paa 134m! Selve springet udfoeres fra en slags "skilift", der er spaendt fast paa nogle wire i midten af en kloeft oppe i bjergene.
Jeg må ærlig og sige, at jeg var mega nervøs, da vi gik hen til check in stedet i queenstown kl 12.00. Vi blev checket ind ogvejet 2gange for at ramme vores vægt præcis, og saa blev vi ellers bedt om at smide os i en fatboy og vente.
Efter en nervepirrende ventetid kom bussen, der skulle køre os op i bjergene hvor "Nevis Bungy" foregår, en koeretur paa godt 45min, masser af tid til at faa adrenalin pumpet godt og grundigt rundt i kroppen. Vi ankom til vores endelige destination Nevis bungy base. Vi blev en efter en smidt i en sele, og blev checket og dobbelt checket, sikkerheden var i top og de havde indtil i dag 100% overlevelses ratio, betryggende Vi blev transporteret med en skilift ud midt i kloeften, hvor der var en stor lift. Nogle steder i liften var gulvet erstattet af glas, så du kunne se bunden af kloeften og se 360* rundt, min eneste tanke : f***!
Jeg nød at se et par af de andre springe og deres reaktioner efter, men i mit hovede tænkte jeg kun på at det snart var min tur...
Til sidst kaldte de mit nummer (min vægt), og jeg blev sat i en stol mens de spændte det massive bungy reb til mine fødder, nu var der ingen vej tilbage! Alle de andre kom med opmuntrende tilråb, men jeg hørte ikke meget af dem. Jeg fokuserede al min selvkontrol på at komme op på benene og bevæge mig som en pingvin hen mod "planken", faar svedige haender igen bare ved at sidde og skrive om det. Da jeg stod der 168m over jorden havde jeg mest af alt bare lyst til at kravle tilbage i liften som en lille toesedreng, men fik ikke rigtig muligheden. Det næste jeg hører bag mig er; "u ready? 3-2-1- bungy!", jeg kan ikke huske jeg faktisk hoppede, men kan helt sikkert huske følelsen af min mave der snører sig totalt sammen, og alt jeg kan se er jorden der kommer farende mod mig med ca. 200km/t! Da jeg endelig når bunden, mærker jeg bungy rebet strække sig fuldt ud, for derefter at blive revet tilbage mod liften, folelsen var ubeskrivelig! Saadan dinglede jeg op og ned et paar gange, og da jeg endelige hang stille i luften, laenede jeg mig tilbage, lukkede oejnene og taenkte, at det her er den bedste tid i mit liv, vil aldrig glemme denne tid og nyder hvert sekund. f***ing awesome!
Min ærlige mening er at bugy'et egentlig var federe en skidivet. Det var meget mere ekstremt og grænseoverskridende, fordi man selv skulle tage springet og fordi man virkelig fik følelse af at styrte mod jorden. Det vildeste adrenalin kick ever! Efter at have gjort dette, føler jeg ikke at der er noget jeg ikke vil kunne klare naar jeg kommerhjem, hva kan vaere mere graenseoverskridende end at kaste sig 134m mod jorden med 200km/t i et elastik, og haape det holder!? Det skulle da lige være at skulle forlige mig med tanken om, at jeg på et tidspunkt, bliver nødt til at tage hjem til et normalt liv i Danmark med job og studie efter alt det her
- comments