Profile
Blog
Photos
Videos
Tidlig start igen, igen....
Bussen hentede os kl. 7.00, det var sku hårdt oven på nattens udskejelser, det er åbenbart kotume at gå i byen HVER aften hernede - I LIKE! Ikke desto mindre skulle vi på en heldagstur til Cape Reinga helt oppe paa spidsen af nordøen. Første stop var en fredet skov med "kauri" traer, som er nogle kæmpe sataner der kan blive op til 4000 år gamle.
Derefter kørte vi en tur på på 90 miles beach, verdens ældste highway, som egentlig bare er en strand. Den er faktisk kun 80 miles, men fordi der en i Australien der er 85miles kaldte de den "90 Miles Beach"(New Zealaendere hader Australien, som vi hader Sverige). Den ombyggede lastbil/bus gav den fuld gas og vandet stod om ørene på os det var mega fedt! Efter lidt strandrace stod den på sandboarding, lidt som at kælke bare paa sandklitter, det var super sjovt, men det var fandme hårdt at komme op af sandklitterne - de sjoveste var nu når folk faceplantede og slugte en halv skovlfuld sand :)
Sidste stop på turen var Cape Reinga NZ's nordligste punkt, et helligt punkt for de lokale maorier. Det siges det er her sjælene tager den sidste rejse til efterlivet. Det var så ubeskriveligt smukt, at billederne slet ikke kan beskrive det(se facebook). Det blev lidt en speciel oplevelse, da jeg via facebook samme dag havde fundet ud af at en god ven havde taget sit eget liv efter lang tids depression - "Frederik Jeg håber du fandt fred<3."
På vejen tilbage fra Cape Reinga, lavede vi et stop ved en lille isoleret strand, som var kendt for sine kæmpe bølger! Vi kastede os selvfølgelig hovedeløst ud i dem, og fik overtalt buschaufføren til at lade os snuppe et par af sandboardene til at surfe på. Vi sluttede af med aftensmad på stranden i form af "fish and chips" - englænderene var tilfredse...
Just living the dream, take care:)
- comments