Profile
Blog
Photos
Videos
17. januar
Det er nu godt og vel 28timer og 3 flyskift siden, at jeg vinkede farvel til mine forældre og Camilla i Billund lufthavn, MEN nu står jeg med New Zealandsk grund under fødderne - kan næsten ikke fatte det.
Jeg ankom til Auckland med den smukkeste indflyvning til Auckland lufthavn. Det sitrede i hele kroppen da flyets hjul hoppede en enkelt gang og til sidst fandt New Zealandsk grund under gummiet, Jeg ved ikke, om det var det faktum, at jeg havde siddet fastklemt mellem en fed dame og et vindue i 12-13 timer eller eller om det var fordi jeg var så spændt!
Efter det sædvanlige bagagebøvl, gik det pludselig op for mig da jeg stod udenfor lufthavnen, at jeg var totalt alene - hvor skulle jeg hen og hvordan kom jeg derhen? Jeg fandt dog mit hostel ret nemt og blev tjekket ind sammen med en masse andre, her gik det så op for mig - at man er aldrig alene som backpacker! Man bor paa 4-8 mands værelser, der er på str. med et kosteskab og lugter lidt af det samme. Jeg fik et vaerelse sammen med to canadiere, der virker ret cool, de har vaeret her en måneds tid, og prøver nu at finde et job, da de slet ikke er klar til at komme hjem. Vi snakkede om deres rejse, "Do's and Don'ts" og selvfølgelig om fodbold. De mente at de skulle have mig med ud og se på nattelivet, men jeg kunne mærrke jetlagget sidde i kroppen, så det blev til en stille og rolig aften hostlet, hvor jeg lige prøvede at begribe, at jeg befandt mig på den anden side af jordkloden...
"Mens jeg ligger i sengen og skriver dette popper "Dybt vand" af Rasmus Walter frem på ipod'en - det er maske meget rammende, men jeg føler mig klar til alt hvad NZ har at byde på !
18. januar "A day in Auckland"
Frisk som jeg er, stod jeg tidligt op kl 7.00 og løb en tur rundt i Auckland city, havde ikke lukket et øje hele natten, fordi der kørte så mange tanker rundt i hovedet. Auckland er så fed en by, den er fuld af liv og minder mest af alt om en amerikansk by fra tv. Jeg kom forbi en lækker park hvor jeg stod og så på nogen, der spillede lidt fodbold 2sek. efter var jeg selv med - Jeg elsker allerede den imødekommenhed, som folk udviser hernede.
Efter et hurtigt bad og lidt morgenmad, kom jeg i kontakt med Camilla derhjemme, via skype, det var dejligt at høre lidt dansk igen. Det er så svært, at forstå man er så langt hjemmefra! Efter lidt kontakt med lille Danmark gik jeg en tur ned af Queens Street, som er hovedegaden i Auckland. Man føler sig så lille nar man går rundt blandt alle de mennesker og kæmpe bygninger.
Jeg gik ned til havnen og tog "Shark-mobilen" (se billedet) ud til Kelly Tarltons. Kelly Tarltons er et museum/seaworld med pingviner, hajer og fisk i alle str. og farver, altsammen placeret 4m under jorden. Det var super spændende der var især en udstilling om en ekspedition til Nordpolen, som var ret fedt. På vej ud af museumet mødte jeg et par fra Idaho. De rejste rundt på NZ og planlagde at blive og arbejde 1 år, de anbefalede mig at tage in og se Auckland War museum, så det gjorde jeg selvfølgelig! Det er ikke kun et krigsmuseum selvom det havde en masse fra 1 og 2. verdenskrig, museumet er bygget til minde om de faldne fra de ovennævnte krige, som kostede New Zealand tusinder menneskeliv. Jeg fik et godt indblik i NZ's historie og deres maori kultur, en super oplevelse for en kun 10dollars donation til museumet.
Jeg var tilbage på hostellet ved 18tiden og fik lige booket min tur til Bay of Islands til i morgen. Måden kiwi experience fungerer på, er at du ringer og booker en plads på en given bus, og så hopper man ellers bare af og på som det passer en selv. Jeg var imidlertid blevet klar til at begynde min "Kiwi Experience" - så bye bye Auckland!
- comments