Profile
Blog
Photos
Videos
torsdag d. 16. februar
idag havde jeg bestilt en heldags tur til Milford Sound, der ligger ved vestkysten hernede paa sydoen. Milford Sound skulle eftersigende være det smukkeste omraade i New Zealand, det blev faktisk kåret til en af de 10 smukkeste steder i verden af The Times for nogle år siden, selv gaar kiwierne saa vidt at de kalder det, det 8. vidunder.
Josh og jeg stod tidligt op og lavede morgenmad, inden vi skulle med bussen kl 07:30, vi er blevet store fans a musli, nemt og billigt. Det var en ret lang bustur på godt og vel 4timer, så jeg fik mig en lille lur inden vi nåede til Milford Sound National park. Da jeg igen åbnede øjnene, kunne jeg ikke fatte hvor flot det var udenfor. Jeg følte efterhånden at jeg havde vænnet mig til New Zelands smukke natur, evig grøn og altid bjerge i horisonten, men Milford Sound var i en helt anden liga! Til trods for at der var ret overskyet idag, var her billedskønt. Der var bjerge til alle sider, og på et tidspunkt kørte vi faktisk igennem et af dem i en 350m lang tunnel. Når man sådan står i en kløft med bjerge med sne på toppen 360 grader rundt føler man sig sku lidt lille:-)
Vi var knapt kommet ud på den anden side af bjerget og begyndt nedstigningen, før omgivelserne total skiftede karakter, og de enorme nøgne bjerge blev nu afløst af grøn, grønnere og ja mere grønt. Man må virkelig give kiwierne at de passer på deres natur, hele Milford Sound som er næsten 1/6 del af sydøen er fredet naturområde. Vi havde flere foto stops på vejen, men kameraet kan simpelthen ikke leve op til virkeligheden. Jeg føler mig efterhånden som en japansk turist med alle de fotos, men Hva fanden, hellere et for meget en for få.
Godt 4 timer senere ankom vi til selve Milford Sound som er en kæmpe sø udformet af gamle gletzere. Den ligger total uspoleret hernede på sydøen, og hold da op hvor var det smukt! Vi skiftede bussen ud med en kademaran og stod til søs. For Josh var højdepunktet på sejlturen buffet'en der var inkl. i billetten. Personligt havde jeg mere travlt med at suge omgivelserne til mig og tage billeder af bjergene, vandfald, sæler og alt muligt andet, jeg er virkelig blevet en japansk turist... Vi lagde til ved et slags undervands arkvarie, der blev bygget i 80'erne, for at gøre det muligt at se livet i søen under overfladen, da den er ret unik. Søen ligger nemlig højt oppe i bjergene så temperaturen i søen er lavere en i normale søer, derfor er meget af det dyreliv man finder i søen dyr og fisk som man normalt ville finde på langt dybere vande. Det var så småt blevet tid til at vende snuden hjemad igen til Queenstown, hvor de andre ventede med en kold øl til os, flinke fyre de 3:-)
Nogen siger at man ikke har set New Zealand, før man har set Milford Sound, jeg er tilbøjelig til at give dem ret. Det var en unik oplevelse, som jeg vil mindes mange gange når jeg en gang sidder hjemme i triste Danmark igen.
NZ out!
- comments