Profile
Blog
Photos
Videos
20. januar
Efter et par hårde dage havde vi en stille og rolig søndag hvor den stod på delfinsvømning! Det var en heldags baadtur, hvor vi blev sejlet rundt til nogle af de 144 øer som udgor "Bay og Islands", der af navnet. Det var sindssygt smukt, og jeg trængte virkelig til en afslappende dag, så det var lige hvad der skulle til.
Det primære mål med dagen var at komme til at svømme med delfiner, men efter 2 timers søgen, var vi ved at blive nervøse for at vi ikke ville se nogen. Da vi var lige ved at miste håbet, men pludselig gav kaptajnen besked om, at der var delfiner i sigte, og før vi vidste af det, var hele båden omgivet af delfiner. Jeg havde troet, at der ville være 5-10 stykker, men der var virkelig sygt mange, nok omkring 50-60 stk. Det var sindssygt fedt at se delfinerne men, desværre havde de mange unger i flokken så vi kunne ikke svømme med dem, fordi de voksne ville blive aggresive, men det var stadig en kæmpe oplevelse - "No Worries" - det er det mest brugte udtryk hernede som betyder noget hen af "pyt med det, det gaar nok". :)
Havde en fantastisk dag jeg aldrig vil glemme!
21. januar - Russel
Så kom dagen, hvor vi blev nødt til at checke ud i Bay of Islands, efter et par begivenhedsrige dage. Jeg er allerede helt forelsket i New Zealand, og kan ikke vente med at se mere af det her sted.
Vi checkede ud kl. 10.00 og chillede bare med en god film i tvstuen til vores bus kom kl 14.00, vi er gået i gang med serien "Entourage" der er blevet tidsfordriv nr. 1 herhjemme. Dagen startede med lidt regn, men senere kom solen bagende tilbage med 24 grader. Vejret hernede er meget omskifteligt, mest på sydøen, de har udtrykket "4 seasons in a day" til at dække dette fænomen. Vi havde en god lang bustur foran os, så der var tid til en lille lur, men det kan være svært fordi folk snakker, og hvis ikke de gør har buschafforen en joke eller en leg han lige vil afprøve på os. For at slå tiden ihjel tog vi lige en omgang "bus speed dating", en sjov og god måde at få hilst på alle i bussen, og lære nye mennesker at kende. Vi havde en god blanding af Englændere, tyskere, svenskere, Canadiere osv. en broget flok, men har ikke mødt en person endnu, som ikke har være imødekommende og venlig.
Bussen ankom til auckland ved 18.00 tiden. Josh Tristan og jeg lavede aftensmad (pasta for once), og så hoppede vi på hovedet i seng, efter et par hårde dage med alt for lidt søvn - godnat!
- comments