Profile
Blog
Photos
Videos
I dag havde vi en lille vandretur i en nærliggende naturpark på programmet. Da vi havde sovet længe var vi friske og veludhvilede, men varmen ramte som en hammer i dag. Det er ikke til at beskrive varmen hernede, sveden hagler virkelig af en, som om man lige havde spillet 2x30min håndbold!
Vi nåede dog frem til parken, og jeg fik mig kæmpet op af vindeltrappen, der førte til fugle udkigsbroerne der løb rundt oppe over parken. Herfra havde vi hele skoven i fugleperspektiv, og kunne gå og nyde det smukke syn af Borneos jungle fra oven. Mig og et par andre drenge var et smut forbi den eksotiske have med orkideer i fuld flora, bagefter sneg vi os tilbage til et dyb i poolen, inden vi sku på smut ind til byen. Jeg er efterhånden allerede så mega træt af ris og nudler, at jeg glædede mig så meget til mac som en tømmermands ramt, glæder sig til mac nytårsdag. Mit held ville bare at hele byen var ramt af strømafbrydelser så mac var lukket, just my luck... Jeg fik dog lidt ud af turen, fik erhvervet mig nogle mavepiller, slut med diarre(forhåbentligt), og jeg fik sendt de postkort jeg havde været så dygtig at skrive dagen i forvejen:-)
Da vi kom hjem fra byen, havde jeg en længe ventet skype date med Camilla. Vi fik efter lidt tekniske problemer skidtet til at virke, og vi snakkede uafbrudt i 45min. Det er forfærdeligt så meget jeg kan savne hende, og hvor meget det betyder blot at høre hendes stemme igen. Det er super fedt Camilal også er kommet afsted nu, så er vi begge i gang med vores eventyr. Den enkle sammentale løftede mit humør helt op til skyerne, og 2mdr. mere væk hjemmefra, føles pludselig ikke helt uoverskueligt mere.
- comments