Profile
Blog
Photos
Videos
Idag kunne vi sove længe i vores dejlige senge på ressortet, men det var også sidste gang i et par dage, vi fik lov til det. Vi skulle nemlig bytte luksus ressort ud med 2 overnatninger ved foster parentes helt ude midt i ingen ting. Jeg satte mig i bussen, uden at kunne finde ud af hvad jeg skulle forvente af de næste par dage, en ting var sikkert det ville blive en lærerig oplevelse!
Efter ca. 3 t. Stoppede vores busser midt ude på Lars tyndskids mark, for at opdage at broen var brudt sammen, så vi måtte forsætte til fods. På med rygsækken og afsted. Vi ankom kort tid efter til "vores" landsby, her blev vi fordelt ud i til forskellige familier rundt om i landsbyen, de var vores familie og hjem de næste 2 dage. Mig og drengene blev indlogeret hos en ung fyr på 26 ved navn Joe, vi fandt først senere ud af at hans mor, bror, moster og 3 børn også boede der. Joe var super flink og ivrig efter at bruge sit engelsk, så der blev snakket om alt mellem himmel og jord, over en let omgang eftermiddags te. Han ville høre alt om Danmark, vores religion og ikke mindst vores piger
Lidt senere omkring 16 skulle vi på vores første af i alt 4 flodsafarier. Det blev en kæmpe succes. Fra vores longboats så vi tucaner, masser af fugle, makrai aber, næseaber og ikke mindst en 100% vild orangutang! Vores guide sagde det var første gang i 3,5år han havde set en i området, og vi betragtede den i omkring 30min. Mens den byggede rede - alt alt for cool! Da vi kom hjem til huset mødte vi de andre beboere og hilste pænt på allesammen. Aftensmaden stod allerede på bordet, traditionel soya kylling med ris, og der var ikke sparet noget kød, tror jeg fik mere ben en kød med i min portion, det er vel godt det hele:-) Det var super hyggeligt at sidde der og spise med familien, der brugte mere tid på at iagttage os end at spise. Efter aftensmaden var det tid til vores natsafari på floden, den var knapt så vellykket som første tur, men jeg så da en leguan og fik et glimt af en krokodille. Da vi vendte tilbage ved 23 tiden, var vi total smadrede og ville hoppe i soveposen. Vi havde før vi tog afsted sat myggenet op, hvilket vi satte pris på da vi kom ind på værelserne. Personligt havde jeg en kæmpe edderkop siddende på nettet, og jeg fik total nøjer på - hader edderkopper, især dem fra Borneo på sttørrelse med dvd skiver! Tror jeg fik skræmt det væk inden jeg tjekkede alle hjørner i nettet før jeg lukkede øjnene, og gik ud som et lys, men aber og tucaner snakkende i det fjerne, så lagde lidt og lyttede, før jeg til sidst døsede hen.
- comments