Profile
Blog
Photos
Videos
I dag forlod vi Kota Kinabalus "trygge" omgivelser med madrasser, køkken og toiletfaciliteter, og kørte den 3timer lange tur til Ulu Kimanis, Papar distrektet. I Ulu blev vi checket ind på Utan paradise jungle camp. Her havde vi en enkelt overnatning, inden vi skulle i gang med det, jeg havde glædet mig mest til på Borneo, nemlig 3 dage i Borneos vilde jungle - Ranger Style! Jeg hoppede tidligt i seng efter at have ompakket min rygsæk til jungletrek, kun det allermest nødvendige var med: lidt skiftetøj, iglesokker, pandelampe, madrationer, og så elleres vores udleverede hængekøje - vi rejste let.
16.marts
Dagen startede tidligt, vi skulle starte vores trek kl 8, men fordi det havde øset ned hele natten, blev det udskudt til kl. 10.00, da stierne ville være for glatte og farlige at gå på før. Det var lidt frustrerende, fordi jeg bare gerne ville afsted, men hernede gør man hvad guiderne siger, så sent som igår blev Sebastian kørt på hospitalet, da han havde været syg de seneste dage, det viste sig at være en maveinfektion, men efter en dag på antibiotika var han heldigvis frisk igen, men faktum er, at hernede aner vi ikke en skid om, hvad der er farligt, og hvad der er harmløst. Kl. 10.00 fik vi grønt lys og begav os ind i den tætte jungle. Stierne var total tilgroede, og vores jungleguides måtte hele tiden svinge machetten, for at vi kunne komme frem. Det værste ved gårsdagens regn var at det forvandlede junglen til et igle-helvede! De små sataner sidder over alt på blade og sten og prøver at suge sig fast, og man opdager dem ikke før det er for sent. Det eneste man kan gøre er at lade dem suge færdig, så slipper de nemlig selv, hvis man rykker dem af kan såret bløde i flere dage... Temperaturen stiger hurtigt herovre, og de 35grader + en latterlig luftfugtighed, fik junglen til at føles som en sauna, men vi i(g)lede os videre, og da vi ankom til stedet, vi skulle overnatte for natten, var jeg gennemblødt af sved og total udmattet. Jeg slap dog heldigt forbi iglerne, kun 2;-) Vi gik med det samme i gang med at sætte vores hængekøjer op sammen med vores myggenet og regnslag ovenover, det var nattens logi - jeg glædede mig allerde. Efter vi blev færdig med toilethul, bålplads og så videre, fik vi "fri" og jeg kastede mig med de andre i floden der løb ved siden af vores camp. Det var skønt at blive afkølet i det kolde vand, og jeg brugte det meste af eftermiddagen på at slappe af på flodbredden med de andre, mens snakken gik på dagens strabadser og på hvad natten mon ville bringe. Vi fik serveret aftensmad i form af nudler med lidt dåse kød, jeg sad lidt for mig selv og tænkte tilbage på de gode tider i militæret, hvor vi som nu sad udmattede og sultne, men ikke desto mindre godt tilpas - ville lyve hvis jeg sagde jeg ikke savnede det lidt. Kl. 18.00 på minuttet blev det mørkt i junglen, og jeg mener virkelig mørkt, der var kulsort da jeg gik en tur ned til floden, da jeg vendte blikket mod himlen kunne jeg se den klareste nattehimmel jeg nogensinde har set. Nogle af os lagde os i en stor klump på ryggen ved bredden, og nød et naturens mesterværker malet med himlen som canvas. Man blev helt grebet af en indre ro, mens man lagde der flere km. fra civilisationen midt inde i junglen, dyrenes spredte lyde virkede som en terapibånd, og da tiden kom til at hoppe i hængekøjen, var jeg så afslappet at jeg faldt i søvn på et sekund.
17-19. marts
De følgende dage tilbragte vi i junglen, og hver dag brød vi lejeren op og fortsatte vores trek til et nyt sted. Når først trekket var ovre og lejeren sat op, havde vi en masse fritid, men der er begrænsede muligheder i junglen, men vi tænkte alternativt og lavede alt lige fra pindebåds race, spydkast og Niklas og jeg byggede endda en stol hver, som vi sad på ved aftensbålet. Som tiden i junglen gik vænnede man sig til alle lydene og de små kriblende dyr der var overalt, man tilpassede sig helt at leve i junglen. Det var næsten trist, da vi for sidste gang pakkede lejeren sammen, og begav os tilbage mod udkanten af junglen og Utan paradise Jungle Camp. Den aften var det Camilla's fødselsdag og hendes forældre havde sagt de gerne ville give en øl, så junglens strabadser blev fejret med maner. Det var nogle af de vildeste dage i mit liv, og jeg vil aldrig glemme dem, alt for fedt!
- comments