Profile
Blog
Photos
Videos
Dagen for et af de absolutte højdepunkter på min tur på Borneo var oprundet. Det var nemlig blevet tid til at ligge Mt. Kota Kinabalu bag sig, et sted jeg vil mindes med lige dele rædsel og stolthed, og sætte kursen mod Sepilok og verdens største orangutang center. Jeg virkede til endelig at være kommet oven på efter de seneste dages diarre og sygdom, så jeg var optimistisk og fuld af energi, da vi begav os afsted på den 7 timer lange køretur fra Mt. Kota Kinabalu til Sepilok. Det skal lige siges, at vejene hernede ikke lige er det samme, som det vi har herhjemme, og det ender tit i et slalom løb rundt om store huller op og ned af de snoede bjergveje. Vi ankom til Sepilok jungle ressort sent på eftermiddagen, og det eneste vi havde lyst til var at kaste os i poolen med det samme! Resten af eftermiddagen gik med leg og afslapning i poolen, det var et helt fantastisk sted, vi havde bogstaveligt talt junglen som baghave. Om aftenen spiste vi allesammen på ressortets restaurant, vi spiser sammen stort set hver aften, og det er super hyggeligt, det er som om vi er en stor familie
Efter en hurtig briefing fra mr. Telas, som fortalte om de kommende dages program, hvor vi skal besøge Sepilok Orangutang Rehabilitation Center, derefter stod den på bezzer wizzer quiz mellem værelserne - hyggetid i junglen:-)
Onsdag d. 7. Marts.
Hvis jeg havde været i tvivl om det faktum, at jeg nu virkelig var kommet til junglen, blev jeg hvertfald mindet om det i nat, sikke mange nye lyde der var at lytte til, lidt som om at slå "jungle lyd" til på sin falde i søvn app :-)
Sepilok er en af de største fredede jungle områder på Borneo, og hjemsted for tusinder og atter tusinder af dyrearter - ikke mindst orangutangen. Netop orangutangen var på programmet i dag! Jeg havde forsøgt ikke at sætte forventningerne for højt, men kunne alligevel mærke hvor spændt jeg selv og alle de andre var ved morgenbordet. Vi gik i samlet flok ud til "Sepilok Orangutang Rehabilitation Center", hvor vi mødte vores ranger Madeline. Hun vidste ALT om junglen og orangutanger, alle ansatte på centret er biologer, dyrlæger osv. fra hele verden, virkelig professionelle. Sepilok er det største center i verden, og har gennem årene med hjælp fra donationer, turisme og benhårdt arbejde formået at få ændret det malaysiske folks syn på orangutangen, og fået regeringen med ind i kampen, et kæmpe skridt i retningen af bevarelsen af orangutangen. Hvert år sætter programmet nye rehabiliterede aber ud i det fri til en ny chance. Efter at have været dømt til døden eller et liv i fangenskab, er det fantastisk at de kan komme tilbage og leve deres liv som det altid har været bestemt - som "Man of the forest".
Efter et virkelig interessant foredrag, begav vi os ind i junglen, til en foderplatform. Da det jo er vilde orangutanger, er der ingen garantier, men vi så 2 smukke og helt igennem imponerende orangutanger, den ene havde endda en unge med, et tydeligt bevis på programmet virker. Det var fantastisk at se dem i deres naturlige miljø, en oplevelse jeg sent vil glemme. Vi gik tilbage til ressortet og hoppede direkte i poolen, varmen er ulidelig her i junglen. Senere på eftermiddagen tog vi igen turen ud til platformen, og blev belønnet med 2 orangutang mødre med deres unger, tror nok lige der blev knipset nogle billeder Der var også en flok makai aber der i bidrog til underholdningen, de er små grå aber, som er sygt nærgående og til tider aggresive.
Grebet af engagement og vilje til at støtte en god sag adopterede jeg en lille forældreløse orangutang unge ved navn Chikita på 2,5år, som jeg så sponsorer det næste år - lidt goodwill skal der til. Resten af aftenen stod på afslapning og en masse uno jungle style!
- comments