Profile
Blog
Photos
Videos
01.01.10 - 10.01.10
Saa blev det 2010, og vi sagde farvel til vores to danske "voluntoerkolleger" Anders og Andre og sagde i stedet goddag til 3 nye danskere. Lin paa 33 fra Koebenhavn og Birgitte og Louise paa 25 fra Aarhus. Pt er hostellet indvaderet af danskere. Vores rejseselskab Kilroy sender den ene dansker herned efter den anden, saa vi udgoer naermest halvdelen af gaesterne. Vi fik endda besoeg fra Snejbjerg i en lille uges tid af Rikke og Sanne, som vi har gaaet i folkeskole med. Verden er lille! Heldigvis er der ogsaa en masse udenlandske gutter fra isaer Europa, der kommer for at kitesurfe og derfor bliver over en laengere periode, saa vi laerer dem godt at kende. Men al vores danskersnak er nogengange en barriere, saa vi proever at holde det paa et minimum, for vi er jo ikke rejst herned paa den anden side af aekvator for at snakke dansk - det er nu engang bare det letteste :)
Eftersom Anders og Andre er smuttet staar Mette og jeg nu tilbage som de erfarne voluntoerer, og det udnytter Carla (vores kaere boss) ved at give os mere ansvar for boernene. Saa vi er ikke saa afhaengige af hendes tilstedevaerelse laengere for at styre de 40-60 krudtugler, hvilket dog ikke betyder, at slaaskampe helt kan undgaes. Drengene er nogle smaa temperamentfulde gutter, der ikke er bange for at svinge knytnaeven, hvis noget gaar dem imod. Dette kommer dog mest til udtryk i forbindelse med sport - tror ikke helt, de er bekendt med udtrykket "tab og vind med samme sind". Vi havde arrangeret en lille fodboldturnering for dem, hvor vi lavede pompommer til cheerleading og malede dem i ansigtet for at se forskel paa holdene. Boernene var med paa den og levede sig helt ind i rollen som hhv. Manchester- eller Liverpoolspillere. De var dog knapt saa begejstrede for vores lille fikse ide om, at de skulle have sjove briller paa under kampene lavet af papkrus, saa deres syn var indskraenket til kun at kunne se skraat til siderne. Eller dvs. det var sjovt de foerste 30 sekunder, men derefter sad brillerne bare i panden, og Mettes og mit slid og slaeb i timevis med brilleproduktion var spildt. Men gode er de til fodbold, det skal de have. Saa gode at der som sagt kommer slaaskampe ud af det, og Tante Carla maa bryde ind og true med at aflyse strandture for drengenes vedkommende. Men det var sjovt saa laenge det varede :)
Temperaturen er steget en hel del, og i al den tid vi har vaeret her, har det kun regnet en eneste gang. Saa det betyder at besoegene i settlementsene bliver lidt kortere en gang i mellem, fordi baade boernene og os er ved at omkomme i varmen. Derfor nyder vi, at vi her i boernenes sommerferie stadig har dem med til stranden i smaa hold paa skift. Til en afveksling tog vi ogsaa et smut hjem til Carlas hus en dag, som er kaempe stort og med pool og det hele, hvor boernene pjaskede amok. Senere hjalp de med at lave pandekager og burger, saa der var hygge for alle pengene.
Ellers har vi vaeret rundt og se paa andre forskellige former for hjaelpearbejde her i omraadet. Vi var paa et hjem for fugle og pingviner, hvor de passede og plejede skadede dyr. Vi var ogsaa ude at besoege Cheshire Home, som er et sted for handicappede i alle aldre - isaer voksne. Det virkede rigtig spaendende, og vi vil proeve at komme derud og fungere som besoegsvenner for dem ca. en gang i ugen. Der var alt lige fra 50-aarige, der sad og legede med legoklodser, til en mand med en laserpen paa hovedet, som han kunne skrive med paa en skaerm og dermed snakke gennem en computerstemme. Der var dog ogsaa helt velfungerende mennesker, der bare var fanget i en krop, saa de ikke kunne tage sig af sig selv. Isaer disse mangler nogle at snakke med i hverdagen, saa det haaber vi, at vi kan hjaelpe dem lidt med.
Vi er efterhaanden ved at have et lidt stramt program, her inden vi smutter, med alle de ting som vi gerne vil. December maaned gik mest med at slappe af, saa det betyder, at vi har tonsvis af ting, som vi skal have presset ind paa vores fridage. Bl.a. tog vi paa en township-tur, hvor vi blev koert rundt i en lille bus til en stor del af alle Cape Towns byer af blikhuse. Det havde vi bare lige glemt, at vi havde arrangeret, saa dagen inden havde vi vaeret i byen og danset moderne natten lang, hvilket betoed at Mette saa stort set hele turen med ydersiden af oejenlaagene, og at jeg ogsaa sad og halvsov med oejnene aabne. Men lidt fik vi da set - faktisk mindede turen mest af alt om en tur i zoologisk have, som vi koerte rundt i deres hjem og pegede og tog billeder. Men de virkede ikke til at have noget imod det, da de bare vinkede og smilede, naar vi koerte forbi. Det var uhyggeligt at se den massive fattigdom og de endeloese raekker af faldefaerdige huse bygget af trae fra traepaller eller store tinplader, eller hvad end der nu skaber lae. Ingen form for isolering saa man kunne forestille sig, at der var ulideligt koldt om natten. Men saa er det "heldigt", at der kun er en seng per familie i de smaa hjem uanset antal af familiemedlemmer.
Det er ogsaa et underligt syn at se, at townships'ene ligger lige op af rigmandsvillaer med 3 fine biler, carporte osv. Men efter hvad vores guide fortalte, saa er det overhovedet ikke noget problem. De lever hver deres liv uden komplikationer. Det er vel saadan set ogsaa meget heldigt, naar man taenker paa, at halvdelen af Cape Towns 3 millioner mennesker lever i townships.
Trods deres haarde levevilkaar, saa har vi dog ikke indtryk af, at nogle af dem sulter. Der er faktisk forbavsende mange kaempe store negermammaer blandt beboerne, og overalt er der store grille fyldt med kaempe stykker oksekoed, poelser og sidst men ikke mindst den udsoegte delikatesse bestaaende af grillede faarehoveder. Mums! Vegetarer er de i hvert fald ikke :)
Vi besoegte ogsaa en medicinmand med en raevehat paa hovedet og en fjerkost i haanden, der kunne konkurrere alt fra hovedpine til kaerestesorger. Hans "klinik" bestod af et moerkt skur udsmykket med doede dyr, toerrede planter, voodoodukker og spiritusflasker - lidt for alternativt til os saa vi fejlede sjovt nok slet ingenting den dag :)
Sidst men ikke mindst var vi forbi et lille center, hvor frivillige stod til raadighed for at boern fra townships'ene kunne komme og spille musik og lave kreative ting. Saa her fik vi en lille rundvisning og set forskellige smaa koncerter og shows med de fantastisk rytmiske og musikalske boern. Laekkert!
Som prikken over i'et paa denne dag tog vi om aftenen til Cape Town og saa musicalen "Cats", mens vi proppede os med chokolade og kaffe for at undgaa alt for meget nikkeri under forestillingen :)
Transporten til og fra Cape Town foregaar for det meste vha de lokale minibusser, der ogsaa er hvide, ligesom hver anden bil her i Sydafrika er. Det er bestemt en oplevelse at bevaege sig rundt paa den maade i de faldefaerdige koeretoejer, men det er billigt! For det der svarer til 6 danske kroner, bliver du og 19 andre mennesker stoppet ind i den samme lille bus uanset hoejde og bredde. 4 mand paa hver saederaekke og bussen koerer ikke foer den er fuld. Der er altid plads til en mere, og naar saederne slipper op, saa tager man bare maelkekasser i brug i stedet for :) Betalingen foregaar under koerslen, hvor man sender penge fra haand til haand gennem bussen op til chauffoeren, der saa sender byttepenge tilbage, samtidigt med at han dytter efter hver eneste person, der gaar paa gaaden som spoergsmaal om de mangler et lift. I det hele taget stopper bussen ca. hele tiden for enten at saette folk af eller tage nye med, og det er uanset, om vi befinder os paa en hovedvej eller en sidegade, og skal inderste person paa bagerste raekke af, ja saa maa samtlige personer der spaerer mellemgangen stige ud af bussen. Man kan ogsaa sagtens komme ud for at skulle skifte bus undervejs, naar buschauffoeren gennem en samtale med en bus koerene i modsatte vejbane finder ud af, at det er mere fordelagtigt at man tager med den i stedet. Saa man ved aldrig, om det tager en halv eller en hel time at komme til byen :)
Naar man skal hjem om aftenen inde fra byen, er det dog ikke laengere sikkert eller muligt at tage med minibusser, og saa kommer vores kaere taxachauffoer Sungani ind i billedet. Ham ved man dog heller aldrig, hvornaar der kommer, for hver gang faar man beskeden "5 minutter", men efter african time kan det sagtens betyde en times ventetid. Man kunne spoerge sig selv, hvorfor de overhovedet goer sig den besvaer at baere et ur? :)
Minibusserne holder normalt til ved shoppingcenteret i vores by, hvor de fylder hele fortovet foran centeret sammen med tonsvis af gadesaelgerne, der proever at saelge alt fra smaa bolscher til brugte VHS film. Men dette skulle der dog saettes en stopper for, da denne plads skulle bruges til de nye busser, der kommer i forbindelse med Worldcup til sommer, hvor landet bliver invaderet af gale fodboldfans. Men taxachauffoererne er aabenbart ikke saadan at spoege med, saa der blev indsat kaempe politiassistance inklusiv vores kaere Carla til at patruljere, mens afspaeringen fandt sted. Ogsaa parkeringspladsen til indkoebscenteret paa den anden side af vejen blev taget i brug af politiet med deres kaempe kampvogne og skure med sattelitovervaagninger, hvis de 100-vis af vrede taxachauffoerere skulle stritte lidt imod, naar deres territorie blev indtaget. Heldigvis foregik det hele problemfrit, men da de naeste dag ingen steder var at finde, var Carla helt overbevist om, at de havde moede et eller andet sted, om hvordan de skulle generobre pladsen. Det har vi dog heller ikke set noget til, saa 1-0 til politiet indtil videre :)
Det var alt for den her gang om hjaelpearbejde og gale taxachauffoerer.
Haaber i klarer den hjemme i minusgraderne.
Steffie
- comments