Profile
Blog
Photos
Videos
23.12.09- 31.12.09
Efter naesten en uges ferie paa vej mod, i, og hjem fra Namibia, er det helt godt at se boernene igen, som vi faktisk allerede har opbygget lidt af et forhold til. Efter blot et par timers julegavelavning med ca. 60 ukoncentrerede, ukontrolerbare unger, kan man godt undre sig over hvorfor man har savnet dem. Da vi har pakket alle sagerne vaek og ikke er optaget af at laere fra os laengere (hvilket de dog ogsaa gerne tager imod, det er bare lidt svaert at udfoere noget med 40 ivrige unger og 20 terrorister) og kommer paa deres niveau, saa er det slet ikke saa svaert at se hvad man har savnet. De stoerre pigerne kommer til en og vil synge Barbi girl. En 10 aarig dreng tager min haand og danser grinende med da jeg begynder at svinge ham lidt rundt. De smaa kommer rendende, griber en om benet og trygler om en svingtur. En lille graedende dreng bliver helt stille og rolig naar man tager ham op og giver ham et kram. Store og smaa, drenge og piger vil til tider knap nok lade os gaa naar vi skal hjem, men holder os tilbage med kys og kram, og spoergsmaalet om vi kommer igen i morgen. Det er rart at foele at det er et vaerdsat arbejde vi udfoere selvom det ikke er kraevende.
Da juleforberedelserne (julepynt, juletraespyntning og julegavelavning) er ordnet i de to settelments, kan vores egne juleforberedelser begynde. Juleshopping, pebernoeddebagning, havergrynskuglelavning, risengroedskogning, konfektlavning og juleklip. Intet mindre skal der til for at vi foeler os en smule i julestemning som vi render rundt i toppe, shorts, solbriller og nissehuer. Juleaftensdag gaar i forskellige settelments hvor vi til stor glaede deler juleposer ud. Juleposerne minder langt fra om vores laekre julekurve med chokolade, vin, slik, noedder, juleoel osv, men indeholder raavarer til at faa stablet en simpel julemiddag paa benene. Poserne har vi brugt lillejuleaften paa at pakke og indeholder praecis 4 kartofler, 2 loeg, 1 hvidkaal, 1 kg guleroedder og en lille kylling. Under vores uddeling maa vi sende bud efter ambulancen da vi stoeder paa en meget syg gammel dame, men ellers er alt lutter og gammen, og mange gaar gladeligt flere km, gerne med et barn paa ryggen, blot for at faa udleveret en julepose. Udleveringen sker fra en politibil hvor vi to piger bliver smidt om bag i buret, til mange forbipassageres morskab som vi sidder der, smilende med nissehuer, paa en kriminels plads. Nogle ville maaske mene at vi faktisk hoerer til paa den plads, efter som vi den anden dag skoed aag paa den selv samme politibil og stak af fra den bagefter. (Dette sker dog kun i vores politikvinde Carlas selskab, og politibilen tilhoerer hendes kollega.) De resterende juleposer giver en god mulighed for at komme ind i en af de naertliggende townships og se os lidt omkring. Def. af de sydafrikanske townships er blikhus efter blikhus paa raerd og raekke, regelmaessigt afbrudt af traehuse hamret sammen af paller. Alt ser ud til at vaere i forfald og alligevel er der liv og glade dage. De glade dage forvandles til festlige aftner, hvor mange faar for mange procenter i blodet, hvilket betyder at de festlige aftner bliver til uhyggelige naetter, hvor fulde mennekser slaas. Carla vores politidame arbejder i denne township om natten og fortaeller at de hver aften kl 21.00 lukker de mange barer som findes her (bare foelg musikken saa finder du baren der ligner alle de andre blikhuse), blot for at undgaa slagsmaal og i vaereste fald folk der slaar hinanden ihjel. Denne uhyggelige side af township'en faar vi dog ikke at se da vi besoeger stedet i dagslys. Dagslys udelukker dog ikke fulde mennesker og isaer krofatter hvis bar vi for lov at se, vil jeg skyde paa, ikke ville vaere i stand til at betjene sine kunder om aftenen, hvis hans alkohol indtag forsatte. Juleposerne deler vi ud til nogle store negerdamer med en hel haandfuld unger. Til gengaeld for maden, faar vi lov at komme ind og se deres hjem. Det ene hjem bestaar af 3 tomme, moerke rum, hvor der i sovevaerelset ligger daarlige madresser i lag, som kan fordeles ud over hele huset naar de ca. 17 mennesker som bor der skal sove. Det andet hjem er lille og fyldt med skrammel, saa man knap nok kan komme ind af doeren. Paa gaderne mellem de mange blikhuse er ogsaa skrammel dvs. affald, skrot, gamle oedelagte moebler, daek (som de gerne brander af inde midt i det hele - ligeglade med alverdens farlige stoffer i luften) og ikke mindst pis og lort fra deres ualmindelige mange, ualmindelige grimme og dehydrerede hunde, samt udloeb fra deres blaa festivaltoiletter.
Hjemme paa vores eget civilliserede hostel igen kan julemadskokkereringen begynde. Aftenens menu bestaar af fyldt and, brune kartofler, kogte kartofler, lysebrun braendt paa sovs, roedkaal og franske kartofler. Desserten er selvfoelgelig en hjemmelavet ris a la mande som vi aldrig kommer til fordi hovederetten ligger for tungt i maven. Ris a la manden er ellers den der har kostet os aller mest besvaer (naestefter sovsen der kraevede et halvt glas jordbaermarmelade for at fjerne en smule af loegsmagen som skyen fra anden havde efterladt) fordi vi efter at have kogt risengroeden af risotto ris finder den ene klamme lille larve i groeden efter den anden. Ris a la manden bliver i stedet fortaeret i juledagene bla. af vores brasilianske og afrikanske venner som er elle vild med det. De danske drenge som vi holder vores danske jul med soerger for at holde den danske tradition i haevd, da de lader os piger staa for stort set alle juleforberedelserne. Dog faar de ansvar for sovs og brune kartofler da det bliver tid til at ringe hjem til familier med en julehilsen. Efter en maettende julemiddag, naesten som mor laver den, forsaetter juleaften i byen med en dans eller to, sammen med de resterende hostelgaester der bare ser d. 24 som en opvarmning til deres julebraii/julegrilfest d. 25. Vi faar altsaa lov at holde jul to dage i streg. Den afrikanske jul d. 25 faar for alvor afrikanske traek, da julemiddagen/grilmaden serveres 4 timer senere end planlagt. African time!
Mellem jul og nytaar har vi et par fridage som vi faar udnyttet til afslapning dvs. tv aka. Friends og Ludo som jeg har slaebt med hele vejen fra Danmark, og et par ture. Carla vores barfoede politikvinde (og det om hun handler ind, tager i byen og danser eller render rundt i de glasskaaersbelagte settelments - boernene goer det selvfoelgelig saa hvorfor skulle hun ikke) inviterer os fire, naesten uadskillige danskere, paa vintur til de sydafrikanske vinmarker sammen med hendes familie og venner. Vi tager afsted i bussen og besoeger 3 forskellige vingaarde, smager 17 forskellige vine, hvid saavel som roed og dessert, og 7 forskellige oste, ged saavel som ko og mug. Undervejs holder vi picnic i det groenne og faar noget mad i de vinfyldte maver. Jeg maa desvaerre indroemme at min tunge ikke er fin nok til at kunne smage forskel paa alle druevaeskerne, men en sjov og kulturel oplevelse er vi blevet rigere. Vinturen bliver foruden den sydafrikanske vin scene for et "opgoer" man ikke oplever andet steds. Vores Chauffoer stoeder ind i en anden bil hvortil Carlas reaktion er "don't worry - doesn't matter." Da foeren af den skadede bil koerer op paa siden af os og brokker sig mens han haenger ud af vinduet, stopper vi dog bussen. Alt der skal til for at goere "offeret" tilfreds er et haandtryk - ja folk er virkelig venligtsindede og overbaerende hernede. Dertil kan tillaegges at de har tillid og stoler paa folk, isaer i pengesager og det paa trods af at penge ikke er hvad de har flest af. Vi har koebt ture, malerier, toej og busture hvor vi bare har stukket turguiden, gadesaelgeren eller buschauffoeren en haandfuldpenge, uden de har gjort mine til at kigge eller tjekke summen. En gadesaelger lader saagar Anders (vores danske ven) tage sin vare med hjem foer han har betalt for den, men stoler bare paa at han kommer tilbage med pengene.
Aarets sidste dag bliver brugt paa endnu en tur, denne gang til den sydvestligste del af kontinentet Afrika. Vi besoeger Boulders Bay, en strand der kan bryste sig med at vaere hjemstavn for en flok pingviner. Cape Point, det sted i verden hvor det blaeser mest naest efter Antarktis, og Kap Det Gode Haab er to yderpunkter lige ved siden af hinanden hvor vi hiker lidt i landskabet. At turen er en succes skyldes isaer vores sjove og storsnakkende guide. Nytaarsaften bliver saavel som juleaften en stor fest med hostlets gaester og personale. Denne aften er der ingen savn til den danske nytaarsaften, som der var det en smule til den danske jul, hvilket maaske nok haenger sammen med at aftenen her er knap saa anderledes i fht. nytaarsaften derhjemme, bortset fra at vi ikke ser et eneste fyrvaerkeri. Vi hopper ikke ind i det nye aar, men danser det i moede i Table Views natteliv. Planerne for 2010 er mange - vi har meget mere at opleve og kun to maaneder tilbage.
Vi er kommet godt ind i det nye aar, haaber det samme for jer!
Mette
- comments