Profile
Blog
Photos
Videos
02.12.09-13.12.09
Saa er vi ankommet til Sydafrika hvilket betyder arbejde og fast bopael, og det er lige hvad vi traenger til after at have pakket og pakket ud dag efter dag i tre maaneder i traek. Som de australier vi efterhaanden naermest foeler os som og som nogle andre ogsaa har regnet os for eller troet vi var, saa er det noget af en omvaeltning at komme til Sydafrika, ikke mindst pga. vejret. 25 grader her foeles jo koldt i fht. de ca. 40 grader vi havde i Australien, men vi skal ikke forvente det varmere, selvom vi er midt paa sommeren, hvilket skyldes at vi befinder os lige ud til det store kolde Atlanterhav. Kulturen her er ogsaa en hel del anderledes i fht. Australien - og Danmark for den sags skyld, og netop derfor tegner Sydafrika allerede til at blive den mest spaendende destination.
En stor sort negermand med store negerlaeber henter os i lufthavnen og foelger os til en skrotbunke af en taxi at vaere - saadan ser alle taxier generelt ud hernede, og der er mange af dem. De cirkulerer alle desperate rundt for at faa bid paa krogen, saa de kan tjene til dagen og vejen og maaske en udstoedning hvis de er heldige. =) De fleste taxier er allerede halv fyldte af chauffoerens negervenner, negerkollegaer eller negerfamilie som alligevel ikke har andet fornuftigt at give sig tilm - og saadan er det generelt hernede. Der er tre maend til at goere en mands arbejde, hvilket for det meste efterlader et par stykker til bare at sidde og kigge. Desuden er mange ansat med funktioner som for os i Danmark er overfloedige fx. pak-i-poser-damen i supermarket, eller tankmanden - man behoever ikke forlade bilen for at faa tanket og betale. De udnytter altsaa ikke arbejdeskraeften saa effektivt, men sociale det er de, naar de koerer tre mennesker rundt i en taxi for at opstoeve en kunde, eller staar fem tankmaend og venter paa at der kommer en bil. Og det sociale er et vigtigt element i landet hvor alle er en stor familie (gaelder isaer i de settelments vi arbejder i), og hvor vi betragtes som sydafrikanere, ganske enkelt fordi vi befinder os i Sydafrika. Nok er de halv dovne, men gaestfriheden fejler hvert fald ingenting, hvilket vi nok godt kunne laere lidt af hjemme i bette Danmark.
Tsungarni, negertaxichauffoeren som nu er blevet vores private af slagsen og altsaa henter og bringer hver gang vi kalder, blev den foerste til at give os et indtryk af Western Cape, den sydvestligste del af landet. Her bor vi i Table view ved Bloubergstrand. Et fredeligt omraade hvor det saagar er muligt at tage sig en loebetur ved stranden paa egen haand, hvilket efterhaanden er en noedvendighed for at vores kroppe ikke skal gaa i forfald paa saadan et halvt aars ferie. Omraadet praeges af gadesaelgere, som allerhelst gaar ude paa hovedvejen mellem bilerne. Man kan koebe alt lige fra solbriller til udskaarne giraffer og malerier for ikke at naevne fodboldmerchandise som de allerede nu saelger i forbindelse med naeste aars VM her i landet. Nu vi er ved det, saa skal det da naevnes, at vi var til VM-lodtraekningsfest i byen hvor det hele foregik. En fest der for alvor viste sydafrikanernes rytmiske sans som de syngende, dansende og trommende loeb op og ned af longstreet, der er lang nok til at rumme tusinder af glade og stolte sydafrikanere. Tilbage til Table view eller faktisk generelt i hele landet er det meget brugt at faerdes paa og omkring de store veje. Maerklvaerdige syn som en mor der sidder og fodre sit barn pa helleanlaegget midt paa en travel vej er slet ikke saa maerkvaerdige her. Isaer er det gangske normalt at have folk paa ladert af sin bil, at proppe fire gange saa mange mennesker ind i bilen som der er plads til, at koere og snakke mobil samtidig, at koere uden sele, at bryde fartgraenserne og at koere spirituskoersel. Ulovligt, men ikke noget politiet tager sig specielt meget af. Politiet koncentrerer sig istedet om de mange townships der bryder et ellers civiliceret land, og det er vel hvad der kendetegner Sydafrika - velstand og slum stort set side om side.
Vi arbejder i foerste omgang, dvs. den foerste maanede hvor boernene har sommerferie, vaek fra storbyen i nogle smaa samfund ude paa landet, kaldet settelments. Vores arbejde i de forskellige settelments er at holde boernene beskaeftiget, saa de ikke ender i skidt paa gaden. Vi udfoerer altsaa et forebyggende arbejde, hvilket vi selv kan maerke paa at boernen her faktisk har det helt godt. De har en familie, mindst en arbejdende foraelder, et tag over hovedet og mad paa bordet. De lever altsaa helt anderledes end gadeboernene, som vi skal til at arbejde med i det nye aar. Jeg har allerede haft en snak med en af dem - en 19 aarig, gravid pige der sover paa gaden. Hun var saa fustreret over sit liv, at hun ville have mig til at fortaelle hende, hvad hun skulle goere med det. Ja jeg fik endda lov til at navngive hendes ufoedte barn. Hvis man kan snakke om staerke oplevelser, saa var det her en af dem, maaske endda lidt for staerkt krydret til mit indtil nu sarte og soede prinsesseliv, saa det er godt at vi ellers er startet ud hos boernene, der er lidt lettere at gaa til. Det kraever ikke andet end en fodbold til drengene og lidt blondt haar, som vi efterhaanden er de heldige ejere af pga. solen, til pigerne. De smaa beskidte, snotdryppende chokoladeklumper af boern at vaere har haengt paa os fra dag et, og har allerede sat spor paa os indvendig saavel som udvendig - isaer vores hovedbund er maerket pga den iver de har efter at saette vores haar. Boernene er elle vilde med os og staar i koe for at laane vores solbriller, faa en svingtur, faa taget et billede, faa synget en sang/synge for os og for at laere danske gloser - det er en helt god fornemelse at vaere saa populaer. ;) Men boernene er skam ogsaa populaere hos os, og jeg har allerede fundet mindst to af dem som jeg tager med hjem i kufferten. Selvom mange ting er bedre her end paa gaden, saa fungerer alt ikke som det burde. Her flyder affald over alt og det incl. tomme og knuste alkoholflasker. Alkohol er de nemlig glade for, hvilket betyder at babyerne, som de forresten ogsaa laver lidt for mange af (vi stoedte paa en gravid dame paa 60 aar der ventede sit sjette barn - "make food not babies" faar de at vide.) er bitte smaa fordi moedrene ikke engang gennem graviditeten kan holde sig fra flasken. Af samme grund tager vi ofte boernene ud af deres settelments i weekenderne, fordi her har foraeldrene fri - fri til at drikke. For tiden bruger vi meget tid ved starnden eller til arrangementer, hvor boernene bliver lidt forkaelet pga. julen der naermer sig. Og ja, jul og strand er naermest synonymer hernede.
Selvom Sydafrika er saa meget anderledes end hvad vi ellers har oplevet, saa er det her det har vaeret lettest at finde sig til rette fordi SaltyCrax, vores hostel, er som et lille hyggeligt hjem for os. Her er roed sofagruppe med fjernsyen og alle Friends afsnittene, hvilket vi har manglet lidt til tider. Her er et lille hjemmeligt koekken i modsaetning til andre hostlers industriagtige kaempe koekkener, hvor der altid manglede en gryde eller en ren tallerken. Her er tre grimme hunde i haven. Her er jaquzzi med halvkoldt vand og visne blade.Her er et enkelt dorm med 10 sovepladser, hvor vi indtil videre kun har vaeret fire personer (to danske drenge, hvis selskab vi benytter os meget af) hvilket har givet masser af plads at rode paa, saa det har vi selvfoelgelig gjort. Her er tre permanente telte i haven, hvor familier bor og gaar paa arbejde fra. Her er en lille soed/traels dreng, som ser den samme tegnefilm om og om igen, saa titelsangen gaar alle paa nerverne. Her er det dejligste personale bestaaende af bla. den sodeste negerpige som arbejder her og laver lidt afrikansk mad til os i ny og nae. Sidst men ikke mindst er der hostlets ejer Carla - som by the way er hvid , hvilket ca. halvdelen af menneskerne er hernede. Carla er foruden hostelejer ogsaa en af hovedpersonerne i det projekt, T.L.C (Tender, Love & Care,) som vi arbejder for. Hun foelger os hver dag, saa vi er helt trygge, og det burde i ogsaa vaere der hjemme, for damen er skam ogsaa politikvinde. Vi har det godt, bliver behandlet godt og bliver passet godt paa.
Mette
Ps. Vi har vaeret mindre end 20 cm fra en draebermaskine aka. en hvidhaj da vi gav os selv fornoejelsen af et sharke cage dive.
- comments