Profile
Blog
Photos
Videos
Tianjin har som bekendt været mit hjem de sidste par måneder, og det var derfor også helt specielt for mig at kunne vise alt dette frem for mine forældre.
Tianjin har ikke det store udvalg af seværdigheder, da byen er relativt ung og ikke særlig turistet. Det er på den ene side helt vildt fedt, da det giver mig mulighed for at opleve den kinesiske hverdag uden alt for meget påvirkning. Men på den anden side er der derfor heller ikke så mange ting at vise frem i byen.
Men lidt sightseeing blev det da til! Bl.a. Tianjin Zoo, hvor vi kan prale af en panda, hvide tigere og et udvalg af bjørne - dog ikke under optimale forhold, men alt er en oplevelse!
På Culture Street var der rig mulighed for at købe souvenirs og andre kinesiske dimser. Old Town er meget i samme stil med Culture Street. Bygningerne er lavet i kinesisk stil, og der ligger små boder og forretninger på gaden.
Tianjin Eye lå også på programmet. Det er et stort pariserhjul i samme stil som London Eye, og herfra er der fantastisk udsigt over byen, specielt centrum.
Derudover var vi flere gange inde i centrum og på gågaden, hvor der blev shoppet overraskende lidt! Vi var også forbi det store stadion i Tianjin - eller de tre stadions, der desværre havde lukket, så vi nåede kun ind og se et svømmestadion.
Men det helt centrale i Tianjin var for mig at vise skolen og børnene frem. Det er her jeg lægger det meste af min energi og tid. Og på virkelig kort tid er jeg kommet til at holde utrolig meget af mine små kinesiske elever, så det var rigtig fedt, at de kunne møde mine forældre.
Tirsdag blev en dag i skolens tegn - så efter morgenmad i skolens kantine tog jeg de to gamle i hånden for at vise min Beginner classs frem.
I klassen overværede de min engelsk undervisning - og børnene var heldigvis søde og dygtige den dag! Derefter fik de mulighed for at hilse på børnene, som var meget interesserede og tog godt imod de to høje danskere. Min lærer var sød til at forklare, hvad der skete og hvorfor, og børnene tog imod det hele med åbne arme.
Derefter gik vi hen til Baby class, der lidt mod min forventning var åbne og imødekommende. Normalt skal de små lige se folk an ;-)
Og herefter fulgte en rundvisning på hele skolen, hvilket i sig selv også er relativt omfattende, da Cathay Future er meget stor!
Alt i alt et meget glædeligt gensyn med mine savnede forældre, der mætte på oplevelser tog afsted fredag morgen efter to uger i Ris-landet Kina.
- comments