Profile
Blog
Photos
Videos
Så blev det atter mandag (og idag tirsdag) i det kinesiske, og hverdagen startede igen efter en hård weekend, hvor de kinesiske nattetimer blev udforsket og udfordret, hvorefter udbringning på McDonalds blev afprøvet - note til Danmark: FÅ McD UDBRINGNING INDFØRT!
Mandagen gik med det sædvanelige arbejde i Kindergarden, så efter kun 3 timers arbejde havde jeg fri halv 12. Derfor besluttede Cecilie, Chantal og jeg, at vi ville tage på tur til et kinesisk marked. Så efter at have kørt en kæmpe omvej - tak til taxachaufføren for at snyde os - ankom vi til at stort lokalt marked i nogle lagerhaller, hvor der var verdens største udvalg af tøj og sko i kinesisk stil! Stilmæssigt ret langt fra Rosengårdcenteret i Odense, prismæssigt meget lavere og hygiejnisk ikke helt til at beskrive ;-)
Det var sjovt at se, hvor de lokale handlede og virkelig se den kinesiske stil fuldstændig gennemført. Jeg købte bl.a. et par smukke kinesiske røde "silke"-sutsko til hele 15 kr - hvilket fund!! :-)
Mandag aften fik vi også to nye beboere i lejligheden! Drengene valgte nemlig at købe to "kæle"-frøer på en restaurent, så nu har vi to levende frøer stående ude i gangen i en plastik-kasse. De er ubeskriveligt klamme, mørkegrønne og på størrelse med en knyttet hånd. Hvad deres fremtid bringer, og hvorfor det er en god ide med frøer i lejligheden er to spørgsmål, som indtil videre forbliver ubesvarede...
Med tirsdagen kom også min første undervisningstime i engelsk i min beginnersclass. Jeg skal ca. undervise 20 minutter hver dag, så jeg havde planlagt et program for de 20 minutter og synes egentlig selv, at jeg var fint forberedt og tænkte, "det skal nok gå!"
Jeg tog fejl.. det viste sig, at børnene allerede havde lært nogle af de ord, som jeg havde planlagt at lære dem, selvom den undervisningsplan jeg har fået udleveret af Kindergarden siger noget andet.. Derudover havde de ikke de flashcards jeg skulle bruge til at lære dem de nye ord, så hele min plan faldt til vasken! Det endte med 20 minutters lettere pinlig og meget improviseret undervisning - med lidt hjælp fra læren - og jeg tror ikke, at børnene var synderligt imponerede ;-)
Læreren sagde dog, at hun synes det gik godt - og jeg tror, hun forstod, at jeg var nervøs og lige skal ind i sagerne, inden jeg kan levere en top-cool undervisning til børnene! :-)
Derudover har der også været Teachers day idag, så vi har været med de andre kinesiske lærere til et arrangement med forskellige indslag og frokost.
Vi var blevet bedt om også at forberede et indslag til dagen, så drengene rappede på engelsk, vi sang "Mamma Mia" og Jakob gav et nummer på guitar - alt i alt gik det rigtig godt, selvom vi kun havde haft kort tid til at forberede os! :-)
De andre engelsklærere havde også meget musikalske indslag med - billeder kan ses i albummet "De første 2 uger i Kina"
Det var alt for denne omgang - kvæk kvæk!
- comments
Marianne Kastrup-Sørensen GODT at høre nyt fra dig ,,,JEG HAR været en tur på D.D vej "HOLD OP " vor jeg mangle at du kom op fra kælderen og sagde HEJ ,,,,MEN godt du har det godt KNUS fra mig
Julie Højmark Larsen Jeg absolut elsker at McD'en har udbringning! Det er så dejligt at høre fra dig - stor fan af bloggen. Kærlighed fra Danmark