Profile
Blog
Photos
Videos
Kina holder jo ikke juleferie, så i år står den på arbejde i Kindergarden hele julen for mig. :-) Det bliver mærkeligt, men det bliver også hyggeligt at holde jul med børnene og de andre danskere. Men den manglende juleferie endte ud i, at vi besluttede at tage på en lille juleferie i Shanghai fra d. 12-15. december
Så torsdag morgen d. 12. December blev det tid til at Kinas største by også skulle aflægges et besøg! Vi startede torsdag morgen kl. 5, hvor vi begav os mod lufthavnen og et par timer efter stod vi i Shanghai.
Igen boede vi på et hostel, der lå virkelig tæt på både metro og centrum af byen. 8 mands værelser og fællesbad er the s***!
Torsdag startede vi med at pakke lidt ud, få frokost og derefter begive os ud i byen. Først tog vi ind til den gamle bydel, hvor både Yu Garden og City God Tempel ligger.
Yu Garden er en lille flot kinesisk have, der ligger midt inde i den gamle by omgivet af karakteristiske kinesiske bygninger. Derefter tog vi hen til City God Tempel, der egentlig ikke var særlig stor i sig selv. Men vi fik tænd røgelser i ægte kinesisk-turist-stil!
Derfra tog vi ind til "The Bund" som er en stor flod midt inde i byen omgivet af store skyskrabere og højhuse. Her blev vi indtil mørket faldt på, og så tog vi en 50 minutters sejltur ned ad floden, hvor vi kunne se lysene i alle bygningerne. :-)
Fredag d. 13. (åh nej!) delte vi os op, så nogle tog til Hangzhou og Suzhou, som begge er små hyggelige byer lidt udenfor Shanghai. Jeg tog med Sebastian og Mathilde til Suzhou - også kaldet Kinas "Venedig". Hvilket er lidt overvurderet, men der var dog små hyggelige huse og en flod, der løb gennem byen.
Her så vi en meget hyggelig have/park med et højt tempel som vi forpustede besteg. J
Derefter gik vi en tur i en gammel bydel, hvor gaderne var meget smalle og husene meget små.
Og efter at have fået frokost for 3 personer til 48 RMB (ca. 48 kr.) gik vi videre rundt og fandt et lille frugtmarked og så kyllinger blive slagtet på gaden.
Så gik turen tilbage til Shanghai med tog, og om aftenen mødtes vi med de andre og tog i byen.
Lørdag d. 14. (med tømmermænd) var museums-dag. Her besøgte vi Shanghai Science and Technology Museum, hvor der var udstillinger med udstoppede dyr (?) og robotter. Her kunne vi skyde med bue og pil mod en robot, se robotshows og se udstillinger med forskellige robotter, der kunne udføre en masse opgaver.
Derefter var vi på et lille kopi-marked - men hovedpinen vandt og vi måtte hjem og have en middagslur. ;-)
Om aftenen da det var blevet mørkt, tog vi ind til byen og var oppe i Oriental Pearl Tower - et næsten 500 meter højt tårn i midtbyen. Her kunne man se ud over hele Shanghai, der var oplyst i diverse farverige lys fra skyskraberne. Det var utrolig flot, og man kunne komme ud og stå på en glasplade og kigge direkte ned. Vi var dog kun halvvejs oppe i tårnet.
Søndag d. 15. var sidste dag, og her tog pigerne ind til en gammel bydel, som vi også havde været i første dag. Her ledte vi efter et antikmarked, da der pludselig kommer en kinesisk mand hen til os og tilbyder hans hjælp. Det viser sig, at han er pensioneret og hver weekend arbejder som frivillig for at hjælpe turister. Han viste os et "marked", hvor vi fik lavet stempler med vores navn på dansk og kinesisk. Derefter viser han os hen til et te-hus, hvor vi er med til en te-ceremoni og får lov at smage på forskellige klassiske kinesiske teer. Da sulten melder sig, anbefaler han en restaurant på 1. Sal med udsigt over de gamle kinesiske hustage. Her spiser han frokost med os og fortæller vidt og bredt om hans selv, Kina og alt mellem himmel og jord. Derefter siger vi farvel til ham og tager ind til Shanghai Museum.
På vej til Shanghai museum kommer vi igennem Peoples Park, hvor der er "ægteskabs marked" ligesom vi har oplevet i Beijing. Dette er blot meget større, og mange hundrede kinesere står og forsøger at få deres voksne udgifte børn "afsat". I parken møder vi 7 år gamle "Blue Sky" - en lille kinesisk dreng, der kommer hen for at snakke engelsk med os. Han er ved at lære og forbedre sit engelsk ved at snakke med folk på gaden, og da vi skal gå får vi hans visitkort med.
Så finder vi vej til Shanghai museum, hvilket viser sig at være lidt af en skuffelse desværre. Vi havde ellers hørt, at det skulle være utrolig godt og spændende. Og jeg må indrømme, at nogle af udstillingerne var gode, mens andre var meget kedelige. Herfra tog vi tilbage til vores hostel og gjorde os klar til rejsen hjem mod Tianjin.
- comments