Så er den første uge på hospitalet gået og vi er færdige på den medicinske afdeling.
Det har været en uge, hvor der ikke har været så meget at lave, men derimod har der været meget at observere og meget at lære af.
De få opgaver jeg har haft, har været at skifte sengetøj, måle temperatur, blodtryk, puls og respiration og blandet antibiotika. Selvom dette er basale og helt simple ting, er måden hvorpå det udføres anderledes. Fx ved skift af sengetøj. Hvis en patient er god nok til at stå ud af sengen, kan han selv komme lagnet på - det er kun et lagen de har og ikke andet.
Som sagt har jeg også målt blodsukker og dette foregik med tungen lige i munden og en fast hånd om patientens hånd, da de tre jeg skulle stikke i, alle var Hiv-positive. Jeg forstod aldrig rigtigt hvorfor blodsukkeret skulle måles, for selv om to af patienterne havde et blodsukker på 21,2 og 20,1, blev der ikke gjort noget, da det var bedre kroppen selv skulle bekæmpe det (normalt BS 4-7). Det var den forklaring jeg fik, om jeg så er enig eller ej, det er lige meget og ubehøvlet og bedrevidende har man heller ikke lyst til at være. Men man kan jo altid fortælle hvad vi har lært i Danmark :)

Der har været mange ting i ugens løb, som jeg har set blive gjort, men ikke selv ville gøre på samme måde. De er fx ikke ret gode til at overholde sterile principper og hygiejne generelt, hvilket er noget af det der er rigtig meget fokus på der hjemme. Jeg ved at, hvis man ikke overholde disse principper, kan man påføre patienten yderligere "skade". Men da man ikke har de samme ressourcer her nede, er man nødt til at benytte sig af det man har og da patienterne selv skal betale, kan nogle ting bruges i meget lang tid. Det kan nogle gange være svært at stå at se på. Fx skulle en patient have anlagt et venflon, det var ikke lige til og der skulle tre forsøg til før det lykkedes, og alle tre forsøg var med samme venflon. En anden patient var meget syg og kunne ikke komme ud af sengen, så han havde fået et uridom på, så han på den måde kan have vandladning. Et uridom skal patienten selv købe og kan derfor bruges op til 2 uger. Dvs. manden ikke får udført nedre hygiejne i 2 uger! Åhh gud altså…

Muligheden for at lære er stor. Der er ikke det vi ikke må prøve. En patient skulle have anlagt en sonde og sygeplejersken spurgte om jeg kunne det, da det ville være hurtigere hvis jeg gjorde det, end at vente på lægen. I Kenya må sygeplejerskerne ikke ligge en sonde. Jeg har aldrig prøvet det og sagde derfor nej til det. Da lægen kom, ville han have jeg skulle prøve, men jeg takkede pænt nej, da det var en kæmpe sonde og jeg aldrig har set den blive anlagt før. Man lærer ligeledes sine egne grænser at kende.

Alle sygeplejersker, studerende og patienter er meget nysgerrige på hvordan vi lever i Danmark, hvordan vi gør de forskellige ting, hvad forskelle og ligheder der er osv. Så meget af tiden på afdelingen går med at fortælle om dette og til stor overraskelse for alle. De har meget svært ved at forestille sig hvordan et dansk sygehus er. En anden ting de også har svært ved at forstå, er at jeg endnu ikke har oplevet en patient dø i Danmark. Her er det meget normalt at der dør, i hvart fald en om dagen. På de sidste 10 dage, har der været 12 døde. Jeg har endnu ikke oplevet det.

Patienterne er som sagt også meget nysgerrige. Specielt en patient på afdelingen var meget interesseret i mig og blev ved med at spørge hvordan jeg havde det. I fredags bad han en sygeplejerske sende mig ned til hans seng, da han gerne ville snakke med mig. Jeg kom ned til ham og spurgte hvad han ville, hvor han herefter fortalte mig at han ikke var så god til engelsk, men at han bare ville sige jeg var rigtig pæn og sød. Jeg takkede og vidste ikke helt hvad jeg skulle gøre. Mens jeg bare stod der og smilede lidt genert, spurgte han om jeg var gift. Jeg skyndte mig at sige ja, jeg er gift med Anders hjemme i Danmark. Det forstod han ikke, for jeg havde jo ingen ring på, hvorefter jeg hurtigt fik forklaret, at jeg ikke gik med ring på arbejdet. Det var han ked af at høre, for grunde til han ville snakke med mig, var for at høre om jeg ville gifte mig med ham. En meget speciel situation at stå i, men så har jeg prøvet det med :)