Da fredag var helligdag, havde vi os dermed en ekstra fridag op til weekenden. I denne weekend skulle vi med familien hjem til Rongo, som er der hvor de kommer fra. Rongo ligger 14 timers kørsel fra Mombasa og tæt på Lake Victoria.
Vi skulle hjem og være med til en fest for Lilians søster og hendes mand om lørdagen, som gik ud på at manden betaler sin svigerfamilie med køer, for at få lov at gifte sig med datteren.

Efter en lang bustur og en tur i taxa, kom vi frem til familiens hus i Rongo. Et rigtig dejligt sted, med masser af græs, blomster, træer og majs. Det var et helt fantastisk sted med ro og fred. Utrolig hyggeligt, men også ret primitivt. Toilettet var en latrine, et lille skur ude i haven med et hul ned i jorden. Huset bestod af en stue, en spisestue, et "køkken", tre soveværelser og to "badeværelser". Køkkenet bestod af to gasblus og ikke så meget andet. Badeværelserne var meget små og helt mørke rum, med en balje til vand.
Laila og jeg fik et lille soveværelse med en 1 ½ mandsseng. Heldigt at det ikke er helt så varmt i Rongo som i Mombasa :)

Fredag morgen så vi huset og fik lidt morgenmad, inden vi skulle gøre os klar til at tage på tur. Vi startede med at vente, nok en time, på at Dalmas blev klar, så vi kunne komme af sted. Mens vi ventede, gik Laila og jeg ud i haven og nød vejret og de lækre omgivelser. Mens vi stod i haven, kom en lokal dranker forbi og sagde hej, hvorefter han kom vadende ind i huset for at se os og sådan fortsatte det. Jeg ved ikke hvor mange der kom forbi, for at se de hvide.
Endelig kom vi af sted. Bilen vi skulle køre i havde kun plads til 4, men vi var 5, så pladsen var sparsom.
Vi startede med at køre hen til Bryson skole, som lå tæt på familiens hus. Der var ikke besøgstid, men alligevel kørte vi ind. Alle drengene på skolen, sad ude til noget orientering, da vi kom kørende og forstyrrede. Meget pinligt! Efter at Lilian og Dalmas havde hilst på Bryson, kørte vi videre ind til selve Rongo by. Herfra skulle Dalmas leje en bil, så han selv kunne køre, da pladsen som sagt var meget sparsom. Dalmas kører med automatgear og kunne slet ikke finde ud af at køre den bil han fik, da den ikke havde automatgear. Chaufføren måtte derfor køre os tilbage til et sted hvor vi kunne få en anden bil. Efter noget tid og prutten om pris, fik vi en bil. Vi kørte ind på tanken, som var 50 m væk, Dalmas ville stoppe, men bilen ville ikke, så vi havde altså fået en bil uden bremser. Endnu engang måtte vi tilbage og herefter tog vi en matatu (minibus). Efter ca. 45 minutter var vi fremme i Migori, hvor vi fik noget frokost. Efter at have klaget over maden, ventet i 40 år for at få noget nyt mad og havde spist, tog vi en taxa til Mercys skole (datter). Faktisk vil det sig at vi tog 2 taxaer til skolen, for den første kørte tør for benzin, så Dalmas måtte tilbage til byen og skaffe en ny taxa, da man ikke kan ringe efter dem. Endelig kom vi frem til skolen og fik hilst på Mercy, som vi ikke havde mødt før.
Efter besøget hos Mercy tog vi en taxa tilbage til Migori, hvor vi herfra tog en matatu tilbage til Rongo og herfra en taxa til Lake Victoria, som vi havde ventet på at se hele dagen. Endelig skulle vi ud og se den meget omtalte og kæmpe sø. Laila og jeg havde snakket om, at vi skulle ud og sejle og måske være heldige at se flodheste, men NEJ, Dalmas havde andre planer, så efter 10 min og et par billeder gik turen tilbage til Rongo. Her blev vi sat af på en bar, hvor vi sad i 3 lange timer og ventede på Lilian, så vi kunne komme hjem. Lilian var med sin søster ude at finde køer, som skulle bruges til festen og kunne derfor ikke komme før dette var klaret.
Udover dette, fik vi også at vide, at festen først var søndag, så vi ikke kunne nå at deltage, da vi så ikke ville være tilbage i Mombase, så vi kunne nå arbejdet mandag. Sikke en skuffelse, det var jo det vi var kommet for. Vi skulle opleve noget rigtig kenyansk, men nej!

Det var en virkelig lang dag med virkelig meget transport, virkelig meget ventetid, virkelig mange mennesker der råber efter og glor på en og skuffelser!! Alt dette og manglende søvn gav mig rigtig meget hjemve og lyst til at hoppe på det første fly hjem. Jeg havde/har fået for meget af, at man ikke kan overholde tidspunkter og at man ikke kan gå i fred på gaden! Jeg glæder mig til at komme hjem, hvor man møder op til tiden og man kan gå på gaden og være en del af mængden!

Lørdag måtte vi så allerede drage mod Mombasa igen. Vi stod op kl. 7.00, da der var så meget larm, at man ikke kunne sove. Efter en gang morgenmad og pakken sammen, tog vi ind til Rongo by. Vi vidste ikke helt hvad vi skulle, men da klokken kun var 9.00 og vi først skulle med bussen kl. 14.30, måtte vi jo skulle noget. Igen blev vi snydt. Dalmas, Laila og jeg blev sat af ved den samme bar, som vi havde været på aftenen før og her skulle vi så sidde og vente til vi skulle med bussen. Det viste sig, at Dalmas ikke vidste hvad vi skulle lave ude i huset så længe, så derfor var vi blevet kørt ind til baren.

Skal man se lidt positivt på weekenden, så fik vi set familiens rigtige hjem, som var rigtig hyggeligt og vi fik set Lake Victoria.