Mandag den 02/08-2010
Så kom dagen, hvor vi selv bevægede os ud på de motordrevne monstre. Vi tjekkede ud kl. 8.00 og efterlod vores bagage i receptionen. Vi droppede i dag at spise morgenmad og købte i stedet nogle bagets, som vi spiste undervejs på vores tur. Vi fik vores scootere med en tom tank, så før vi kunne komme rigtig af sted, skulle vi finde en tankstation. Det var lidt stressende, da tiden var imod os, men det lykkes og så gik turen derudad langs kysten. Vi fik bekræftet, hvad vi allerede viste - at trafikken i Vietnam ikke er helt så civiliseret som i Danmark. I byen blev man konstant dyttet af og det virkede ikke til, at folk fulgte nogle regler. Det handlede bare om at komme frem. Vi kom dog temmelig hurtigt ud af bytrafikken til et mere roligt område, med en smuk udsigt - bjerge til den ene side og kysten til den anden. Vi fandt en restaurant, som lå ud til vandet og fik noget at spise. Vi havde fred og ro det første kvarter, men lige pludselig flyttede hele Kinas befolkning ind på restauranten (det var et meget stort sted) - så meget for fred og idyl! Vi skyndte os at betale regningen og kom videre.
Vi fik set en masse småbyer og fik et indblik i, hvordan vietnameserne uden for byområderne bor. Vi foretog nogle små pauser undervejs og fik noget at drikke. Vi erfarede, at det på landet ikke altid er lige let at forklare, at man vil have en kold sodavand, men efter et slag tegn og gæt, lykkedes det os dog at få vores kolde vand!  Da vi nåede til et betalingsanlæg, besluttede vi os for at vende om. På daværende tidspunkt, havde vi kørt i ca. 2 timer. Den tur tilbage, var nær aldrig endt godt. Det var godt nok nervepirrende. Flere gange oplevede vi, at lastbiler gerne overhaler selv om de kører direkte imod en scooter - de må jo bare flytte sig. Så vi lærte hurtigt at vi var de små i trafikken og indordnede os efter det. Det lykkedes os da også at komme tilbage i god behold.
Da vi var kommet tilbage, tog vi (endnu engang), hen i dykkercenteret for at høre, om vores pas var kommet. Igen måtte vi forgæves gå derfra, men Simon lovede at de ville være der næste morgen. Så vi måtte tilbage til hotellet og høre, om de evt. stadig havde et værelse til os. Selvsamme værelser som vi tidligere på dagen forlod, stod klar, så vi fik losset vores bagage derop igen. Derefter kørte vi hen til skrædderen og hentede Kits vest, som var blevet rigtig fin. Vi fik også rykket vores busbilletter til Hoi An, til næste dag. Fik afleveret scooterne og tog derefter hen og fik noget mad. Vi var helt smadrede, da vi kom tilbage til værelserne, og gik derfor bare hver til sit og sov med det samme.. .