Profile
Blog
Photos
Videos
Martin, Christian og Mette, mødtes til morgenmad kl. 7.00. Jeg valgte at sove lidt længere, og i stedet bare spise lidt baguette. Kl. 7.55 stod vi klar ude foran dykkercenteret. Jeg skulle ud og have mine sidste "åbent vands dyk", Christian og Martin skulle bare dykke (de har certificat), mens Mette skulle snorkle. Vi blev kørt hen til vores båd og sejlede ud til de to dykkersteder. Jeg udførte mine sidste øvelser under vandet og bestod dermed den praktiske del af prøven. Skønt vandet var en smule grumset, havde vi en god tur og nogle gode dyk. Da vi kom tilbage, slappede vi lidt af, tog et bad og jeg læste lidt op på den teoretiske del af prøven. Kl. 16.50 mødtes jeg med min instruktør (Sean) i dykkercenteret og jeg blev sat i gang med "eksamenen", som bestod af 50 spørgsmål. Jeg bestod og har dermed nu fået mit dykkercertificat - skønt! Vi tog ud og spiste, og fik i hvert fald ordentlige råvarer! Martin og Christian bestilte fisk, hvilket resulterede i, at de sad med hver deres hele fisk (med hoved og øjne!). Mette bestilte krokodille, hvilket vi alle (ja, også jeg), fik smagt. Sådan noget kød er nu ikke den helt store oplevelse - det smager egentlig bare lidt af kyllingekød/svinekød - men så er det smagt! Da vi havde spist, mødtes vi med nogle stykker fra dagens dykkertur (inkl. min instruktør), og tog hen på en bar i nærheden og fik nogle drinks og snakkede lidt - ganske hyggeligt. Mette og jeg valgte derefter at tage hjem (kl. 23), mens Martin og Christian tog videre. De var hjemme igen kl. 2.30. Alt i alt en rigtig hyggelig dag.
- comments