Mandag d. 9/8-10Vi besluttede os for, for en gangs skyld, at have en stille og rolig morgen. Martin gik ned og købte nogle bagets, mens jeg sov lidt videre. Fik spist, gjort os klar og pakket færdig. Kl.. ca. 11 var vi klar til at tage af sted hen mod vores mål i dag - citadellet (en lille "by", hvor kongerne boede i sin tid). Vi hyrede en cyclo (en cykel med en lille vogn foran) og lod os transportere derhen. Vi endte med at gå rundt derinde i nogle timer. Det var ganske interessant og hyggeligt at se det, men endnu engang blev vi ramt af en gang regnvejr. Vi fik købt nogle nye og mere solide regnslag end dem i går, og gik derefter rundt i øsende regnvejr i nogle timer. Man vænner sig lidt til regnen, og det er jo ikke koldt, så egentlig var det meget rart ikke at gå i bagende sol og koge. Så det gjorde nu ikke så meget. Da vi var færdige var kl. 15, og vi besluttede os for lige at se det anbefalede marked, som lå ikke så langt derfra. Efter meget kamp om prisen på den cykeltur, fik vi vores vilje og blev igen cyklet derhen. Første bud lød på 120.000 dong, og vi endte på 15.000, så det var en god handel! Det skal lige siges at turen ikke var mere værd end det, men de prøver meget ihærdigt at snyde hvor de (tror) de kan. Gik rundt på markedet i 5-10 min., før vi opgav. Det var alt for tæt og stressende til at man kunne holde ud at gå rundt der. Dog var der mange lokale, og det var skægt at få et indblik i, hvordan deres indkøb foregår. Vi endte da trods alt også med at købe lidt vietnamesisk slik, som bestod af en bar med nogle peanuts og noget der lignede honning, i. Smagte faktisk ok. Vi gik over i det store indkøbscenter der lå lige ved siden af, og fik lidt at spise. Kl. 16.30 tog vi igen en cyklo mod vores hotel. Vi skulle med bussen kl. 17 fra vores hotel, så i princippet var vi i god tid, eftersom turen fra indkøbscenteret kun skulle tage omkring 10 min. Dog erfarede vi, at man hurtigt kan komme i tidsnød, når man har valgt en cyklist, som ikke anede hvor vores hotel lå (selvom han blev ved med at påstå det). Vi stoppede op omkring 10 gange undervejs og blev spurgt om det var vores hotel, og så mistede vi ellers tålmodigheden. Jeg fik pænt forklaret ham, at hvis han ikke kunne finde ud af at køre os til vores hotel, ville vi finde et alternativ. På det tidspunkt var kl. 16.55, og vi begyndte at være noget stressede. Det lykkedes ham endelig at finde vores hotel og vi var der præcis kl. 17. Vi fik betalt ham og skyndte os ind på hotellet. Jeg løb på toilettet for at skifte tøj til noget rejsevenligt og kunne så pludselig høre Martin råbe at bussen var her. Efter ét stort kaos, fik vi alle vores ting med ind i bussen og kom af sted. Destinationen var i øvrigt denne gang Hanoi (hovedstaden), hvilket betyder ca. 14 timers transport i vores natbus. Vi var heldigvis de første der skulle med bussen, og da der ikke var faste pladser, fik vi os nogle rigtig gode pladser nede bagi. For en gangs skyld var det en buschauffør der kørte ordentligt, og vi fik os derfor begge en ok nats søvn. Var fremme i Hanoi kl. halv 8.