Profile
Blog
Photos
Videos
Onsdag den 28-08-2010.
Vi mødtes til morgenmad klokken 7.15 og klokken 7.50 gik Kit af sted mod dykkercenteret for at tage sine to første dyk på åbent hav.
Vi andre gik på stranden, hvor vi badede og solede os lidt. Lidt senere gik vi af sted mod en bank, da der skulle veksles penge. Da vi kom derhen, efter en lang og varm tur, var der middagslukket, så vi fandt et sted, hvor vi fik lidt at drikke, mens vi ventede. Efter vi havde ordnet pengesagerne, tog vi tilbage og mødtes med Kit på hotellet..
Lidt senere, tog Kit overfor at have lidt teoretisk undervisning, og i mellemtiden satte Christian, Mette og jeg os ind på en restaurant og fik noget frokost. Da vi atter var sammen igen, gik vi hen til et massage sted, hvor vi alle fik en kærlig behandling og derefter satte vi os endnu engang ind på en restaurant, så Kit kunne få noget at spise (vi andre nøjedes med en drink).
Da vi kom tilbage til hotellet, lagde vi os begge og læste lidt. Jeg lagde mig efter kort tid til at sove, mens Kit læste videre, så hun kunne nå at læse de 80 sider hun havde fået for til næste morgen og svare på de dertil hørende spørgsmål.
- comments