Profile
Blog
Photos
Videos
Så kom dagen, hvor jeg fik svar på min ansøgning til videreuddannelse. Jeg er blevet optaget på sygeplejeuddannelsen metropol med start d. 30. august! Det er bare skønt! Dagen i dag er gået med ren afslapning. Spiste først morgenmad kl. halv 10, hvorefter jeg gik tilbage til værelset og slappede af, mens Martin gik i banken for at veksle penge. Da han kom tilbage, tog vi alle sammen ned til stranden og lagde os. Vi lejede nogle solvogne med lækre tykke madrasser, og lagde os i skyggen under en "palme-parasol". Her har vi så bare nydt livet med kolde smoothies, lækkert køligt vand, palmer, bjergudsigt og bagende sol. Lige hvad vi trængte til! Sluttede af med et spil pool på strandens restaurant, og var tilbage på hotelværelset igen kl. 17.45, hvor vi gik i bad med det samme. I skrivende stund, er det hvor vi er nået til. Når vi alle har været i bad, vil vi smutte ned til stranden og spise på en lækker, men lidt dyr, restaurant, og fejre at jeg er kommet ind på min videreuddannelse.
- comments