Uge 10

Endnu en uge er gået her i Tanga; vi er vendt tilbage fra safari og er startet i skole igen. Mandag morgen blev vi mødt af en masse glade elever – vi havde savnet dem, og de havde savnet os. Det var en dejlig oplevelse, og det er helt trist at tænke på, at vi kun har 14 arbejdsdage tilbage i skolen! Mandag og tirsdag var vi i hver vores klasse – jeg i KG I og Sine i KG II.
Mandag eftermiddag ville Sine og jeg på intetnetcafé. Vi tog ned på den café vi oftest bruger, og fik nogle computere, men det ville slet ikke virke som vi ville. Internettet var meget, meget langsomt og siderne blev ved med at lukke ned, så vi opgav og cyklede mod vores hjem. Ikke langt fra cafeen sprænger Sines cykelslange på forhjulet med et kæmpe brag. I starten forstår vi ikke helt hvad der foregår men finder ud af hvad det drejer sig om. Vi trækker derfor hen af vejen og støder på en mand der forklarer os hvor vi skal få det lavet – faktisk er han så venlig at følge os der hen, aftale en pris med cykelmanden. Bagefter følger han os tilbage til hans kontor, da vi i undervejs spørger ham om han kender en god internetcafé. Manden er da så venlig at sige, at vi kan bruge computeren på hans kontor. Det var en meget dejlig oplevelse – både at få hjælp til cyklen og at vi måtte låne hans computer, da vi også tit oplever afrikanere der vil have penge for alt – bare for at vise vej vil de have penge for.
Onsdag, torsdag og fredag har Sine og jeg haft KG II alene. Vi har derfor ugen igennem haft lidt mere forberedelse end sædvanlig. Vi har hyppigt besøgt den lokale kopiforretning, og børnene har for første gang i deres skoletid fået kopi ark at skrive på. Vi kunne gennem de tre dage mærke, at vi ikke behøver hæve stemmen helt så meget som i starten. KG II er en meget larmende klasse, og den eneste de har respekt for en Madame Fatma, som er deres normale lærer. Madame Joyce, som er leder af skolen, har de ikke engang respekt for. Så vi er meget glade for at klassen nu er ved at være så stille, at vi kan gennemføre vores undervisning nogenlunde som planlagt. Endvidere var det også dejligt at opleve når lyset gik op for nogle af børnene i forbindelse med vores additions (plus) emne. Vi ved endnu ikke helt hvornår Madame Fatma kommer tilbage, så måske skal vi undervise dem selv igen i næste uge?
I løbet af ugen har vi også fået 6 nye MS-volontører til Tanga regionen: 4 i selve Tanga og 2 i Lushoto. De blev sat af ved vores hjem, da det er hovedkontor for TAYODEA. Vi snakkede med pigerne, og kunne give svar på nogle af deres spørgsmål. Det var sjovt at tænke tilbage på hvordan vi selv, på samme måde, var i starten og hvordan vi er nu. To af pigerne skal arbejde på vores skolen, så de starter engang i næste uge.
Torsdag efter skole kom Joyce og hentede os – hun ville vise os hendes skrædder. Hendes skrædder havde et lille sy sted med 3 symaskiner. Joyce forklarede ham, at vi gerne ville have syet noget tøj og at vi kom tilbage næste dag. Så fredag efter skole tog vi over til skrædderen. Sine og jeg havde begge medbragt 2 stykker Katinge - I Afrika får alle kvinderne syet dragter af katinge, som er store stykker stof i mange forskellige farver og mønstre. Så selvfølgelig skal vi også have lavet lidt. Vi havde Joyces søn med os, da skrædderen ikke kunne engelsk, så han kunne ”oversætte” vores tegninger. Vi kan hente tøjet på torsdag, så det glæder vi os meget til.

Fredag eftermiddag kom Tone og Kirsten til Tanga. VI hentede dem på stationen, og gik rundt og shoppede lidt i byen i nogle timer. I Tanga er der bl.a. store forretninger med katinge, så de skulle selvfølgelig besøges. Herefter tog vi hjem til os. Kirsten og Tone havde ikke mulighed for at sove ved os, da Davids mor og højgravide søster er flyttet ind i ugens løb. Det er tradition at kvinder flytter hjem til deres mor inden de skal nedkomme med deres første barn. Dog er Davids mor gammel, og det er lettere hvis søsteren bor hos David. Søsteren skal blive boende her indtil hun føder om ca. 1,5 måned, og 40 dage efter. David selv, synes det er en dum tradition og han ønsker ikke at Annett (hans kone) skal igennem den tradition hvis hun bliver gravid. Men som han selv siger, så er det tradition og derfor accepterer han det selvfølgelig.
Kirsten og Tone havde derfor fået lov til at sove ved Rikke og Laura, de to andre volontører i Tanga. Om aftenen var vi alle inviteret ud til deres familie hvor vi fik aftensmad og snakkede lidt mere deres mor Judith.

Lørdag tog vi alle 6 ind til Tanga centrum, hvor vi gik rundt i nogle timer. Vi så bl.a. på mere katinge og købte lidt afskedsgaver til familien og skolen. Senere på dagen tog vi på Mkonge Hotel for at blive afkølet ved poolen. Vi har simpelthen haft det så varmt den sidste uge, og weekenden skulle ifølge vejrprognoserne ikke bliver koldere.
Sine og jeg tog en daladala hjem fra Mkonge, som altid er en oplevelse. I daladalaen sad en afrikansk pige med blå øjne. Det så lidt specielt ud, men egentlig meget sødt. Pigen var døv, og kunne derfor ikke sige så meget andet end lyde. Overfor hende, sad en mand, og vi kunne godt forstå at de ”snakkede” om os, og vi havde også lidt regnet ud hvad det drejede sig om. Det foregik på en form for tegnesprog. Vi er vant til at blive snakket om, og folk kan godt sidde og pege og prikke os på skulderen osv. mens de snakker om os. På et tidspunkt sætter pigen sig på sædet foran mig, og vender sig om. Hun smiler til mig, og peger på hendes egne blå øjne og derefter på mine blå øjne. Jeg nikker og gør det samme, og pigen gør tegn til at jeg også skal pege på Sines blå øjne. Hun bliver rigtig glad, og rigtig nok det var vores øjenfarve de havde ”snakket” om. Måske har pigen aldrig mødt nogle med blå øjne før – hendes forundring over vores var hvert fald stor.

Om aftenen tog vi på Tangas eneste pizzeria, hvilket var en rigtig god oplevelse. Senere besøgte vi Tangas eneste diskotek, hvor vi var et par timer. Det var meget sjovt at se hvordan de afrikanske piger var stadset ud i de mindste kjoler og med en masse makeup.

Søndagen brugte vi også i byen, og vi kan i denne uge holde forlænget weekend da mandag og tirsdag d. 9. og 10. er national helligdag.

Mange hilsner fra Sine og Maria

P.s. Vi håber i kom igennem den meget lange blog fra sidste uge! J