Uge 8

Ugen inden safari lavede vi ikke det store. Vi skulle blandt andet have vekslet en del doller til turen, som viste sig at være et større projekt. Vi lagde ud mandag med at få hævet nogle penge, dog var det først i den fjerde bank vi kom til herefter der var villige eller havde mulighed for at kunne veksle for os. Det lykkedes da til sidst og efter et par gange i banken i løbet af ugen var safarien heldigvis sikret! Udover at bruge meget af ugen på dette var vi selvfølgelig i skolen om formiddagen. Det foregik meget stille og roligt. Dog er læreren i KG II, hvor jeg, Sine, er lige for tiden lidt af en hypokonder for at sige det mildt. Hun fejler ofte noget eller har ondt i forskellige dele af kroppen, så det endte med at tirsdag og onsdag måtte Maria og jeg have KG II selv. Det er altid en prøvelse – men vi klarede det da uden nogle af os blev fuldstændig vanvittig, dog blev vores tålmodig som altid sat på en prøve.
De resterende eftermiddage i løbet af ugen blev ikke brugt på et mest sindsoprivende. Vi var som sædvanlig lidt på internet cafe, brugte en dag ved poolen osv.
Fredag lige efter arbejde besøgte Maria og jeg Madame Juliet, som er lærer i KG III. Hun bor i et lille værelse på maks. 10 m2 sammen med den ene af sine to trillingesøstre. Selvom værelset ikke er større, er der proppet en dobbeltseng, to lænestole, en sofa og et skab ind i værelset – Så var der heller ikke meget plads til overs. Her blev vi budt på cola og noget de kalder ”half cake” – en lille slags bolle, som selvfølgelig er stegt i olie! Efter godt 2 timer med familie historie og billedfremvisning cyklede vi hjem igen.
Weekenden gik med rejsen mod Arusha, hvor vi ankom lørdag aften efter 8 timer i bus! Søndag så vi lidt af byen og gik ellers tidligt i seng til den kommende uges safari!

Uge 9

Denne uge har vi tilbragt i Arusha om omegn på en 5-dages safari.

1. dag: mandag

Mandag morgen stod vi op klokken 5 og mødtes med vores chauffør Edmund. Edmund fungerede hele ugen som vores guide, og vi kunne spørge ham om alting, da hans viden om naturen og dyrene var enorm. Edmund havde sørget for en kok, som gennem de 5 dage ville følge os rundt. Morgenmaden indtog vi små 3 timer senere på en camp. Mandagens safari var en walking safari i bunden af ”Rift valley”, som er den største revne i jordskorpen. Den starter i det sydlige Tyrkiet og går ned gennem Kenya, Uganda og Tanzania, og er mere end 8700 km. lang. Stedet kaldes også ”Menneskets Vugge”, da det er her der er gjort fossile fund af de første mennesker på jorden. Vores guider på denne walking safari var to masaier, som kendte området meget godt. Naturen var meget flot – hovedsageligt savanne. Vi så mange giraffer og impalaer som vi kom meget tæt på – det var en fantastisk oplevelse. Ydermere fortalte masaierne lidt om deres kultur, og viste os bl.a. en gren de mener, kurerer malaria hvis man bider i den, og eftersigende skulle det vist virke!? Efter 2 timers vandring blev vi hentet af vores chauffør der havde fundet et passende sted at spise frokost. Efter frokosten gik vi igen, vi så desværre ikke nye dyr, men kom igen meget tæt på de fantastiske giraffer. Ved eftermiddag kørte vi videre til vores camp, hvor vi skulle overnatte og bo de næste tre dage. På vejen stoppede vi ved en fantastisk udsigt, hvor vi brugte en lille halv time inden vi kørte videre. Aftensmaden var overraskende god, og herefter gik Sine og jeg i seng i vores lille grønne telt. Det skulle selvfølgelig regne en frygtelig masse om natten, så teltet blev en smule oversvømmet.

2. dag: tirsdag

Tirsdag stod vi igen tidligt op, og kørte fra campen omkring kl. 6. Denne dag skulle vi på vores første game drive, som betyder at man hele dagen sidder i bilen og kører rundt. Taget på bilen kan fjernes så man kan stå op, hvilket giver en god udsigt. Denne game drive skulle foregå i ”Lake Manyara National park”, som er 320 km2 stor. Parken har desuden en stor sø som udgør to tredjedele af arealet. Parken ligger i bunden af ”Rift valley”, som vi også besøgte mandag, Dyrelivet i parken består af elefanter, flodheste, bøfler, giraffer, antiloper, gazeller og meget mere.
På vej til parken blev vi nødt til at holde tilbage for en masse aber der krydsede vejen. Jeg tror aldrig jeg har set så mange aber på et sted før. Vores første dyr, da vi kom ind i parken var to store flotte ’Hornbills’ (store fugle med et stort næb). Vi fik alle flotte billeder af dem, da de ikke lod sig forstyrre af at bilen kørte op på siden af deres gren, og stoppede. Længere henne af vejen stod en masse giraffer, igen meget tæt på bilen. Vi så også mange impalaer, som er store bambi lignende dyr. På et tidspunkt fik Edmund et kald om at der stod en flodhest meget tæt på en vej, så den var nem at se. Normalt er flodhesten lidt svær at komme tæt på, da de ofte befinder sig i vandet, som ligger lidt fra vejen, hvor bilerne har lov at køre. Men vi fik den flotte flodhest at se, og lidt senere kørte vi hen til en sø, hvor tre store flodheste lå og badede sig. Når de vendte sig i vandet kunne man se deres lyserøde maver – sødt!
Et par timer efter var det tid til at finde elefanterne, som sover længe modsat mange af de andre dyr. Men som Edmund havde lovet os skulle vi nok få en masse elefanter af se for pludselig stod de på vejen. De enorme dyr kom virkelig tæt på bilerne, hvilket var en vild oplevelse. Han elefanterne have de flotteste hvide stødtænder, og de mange baby elefanter have deres besvær med at få snablen til at virke. Vi så også en abe-mor der gik rundt med hendes dødfødte abe-baby. Chaufføren fortalte at aber ofte har meget svært ved at give slip på deres døde unger, og at de godt kan blive helt deprimeret, og isolere sig fra flokken, hvis det ikke lykkes dem at stjæle en af de andre abeunger.
Efter en succesfuld dag hvor vi fik mange, mange dyr af se, tog vi hjem til campen fik aftensmad og gik i seng.

3. dag: onsdag

Vi stod igen meget tidligt op, og kørte mod ”Ngorongoro Crater”, som også er kendt som verdens 8’ende vidunder. Ngorongoro Crater er toppen af en sammenfaldet vulkan. I bunden ligger der en lavvandet soda sø som kaldes Lake Magadi. Krateret er rammen om et rigt dyreliv, hvor nogle af dyrene lever hele deres liv i krateret, mens andre vandrer ind og ud. Der er stor ”rovdyr-tæthed” i krateret med mange løver og hyæner. Der fines også zebraer, gazeller, bøfler, og i de sumpede områder flodheste, elefanter, vandbukke, bavianer og andre aber. Krateret er yderligere det sted man har fundet fossile fund af de første mennesker på jorden, og går derfor også under navnet ”Menneskets vugge”.
Nærmest inden vi havde passeret gaten til parken så vi zebraer i massevis. De var på begge sider af vejen, og så langt som øjet strakte sig, Imellem dem gik bøfler, men vi må indrømme at det var zebraerne der var flottest. Længere henne kunne vi gennem en kikkert se at der gik hyæner mellem zebraerne. Ydermere så vi flere giraffer og elefanter. Pludselig fik vores chauffør et fif om, at der var løver i nærheden, så vi skyndte os af sted. Vi så en stor flot han-løve, der dog efter 10 minutter valgte at ligge sig bag en busk, så det var lidt svært at se den. Der var også en flot hun-løve. Man kunne selvfølgelig godt have drømt om, at komme tættere på, men samtidig må man også respektere at det ikke er en zoologisk have man er i, og i stedet nyde at man ser dyrene i deres ”rigtige” omgivelser. Lidt efter fik vores chauffør endnu et tip om at en gepard lå på lur tæt ved nogle impalaer. Vi kørte der over, og rigtig nok en gepard lå i græsset og spejdede efter mad. Den var rigtig flot, og vores chauffør sagde at det var meget sjældent at man så geparder, så vi må siges at være heldige. Senere fik vi af vide at geparden små 10 minutter efter vi var kørt, havde angrebet en impala unge, som vi netop havde set undfangelsen af.
Efter frokost, som vi spiste ved en sø fuld af de dejligste flodheste, kørte vi videre ind i parken. Vi så igen mange zebraer, bøfler, elefanter, giraffer, flodheste, løver, flamingoer, gribbe osv. Vi så også to store næsehorn. Der er meget få næsehorn tilbage i Afrika så dyret er blevet fredet. I Ngorongoro Crater er der under 30 nulevende næsehorn, så man gør meget for at beskytte dyret. Så igen må vi siges at være heldige, da ikke mange ser der sjældne næsehorn. Efter nogle timer kørte vi mod en luksus-logde hvor vi købte en kop kakao, og nød udsigten. På vej hjem var jeg og chaufføren så heldige at se den flotteste leopard krydse vejen. De andre sov desværre, så jeg var den eneste der var så heldig også at se den.
Aftensmaden indtog vi igen på campen, der i øvrigt ligger vildt flot placeret med udsigt over Lake Manyara Nationalpark. Vi kunne gennem kikkert se mange forskellige dyr gå nede i skoven og ved søen.

4. dag: torsdag

Torsdag morgen pakkede vi vores tasker og teltene sammen og kørte mod en masai landsby. Torsdagen stod i masaiernes tegn, og vi ankom efter 2 timers kørsel til en meget øde landsby. Masaierne er gamle halvnomade stammer som lever i Kenya og Tanzania. Efter industrialiseringen har masaierne fået tildelt land som er deres – det land de har fået tildelt er øde savanne. Masaierne kan kendes på deres rød/blå klæder og deres store huller i ørene. (Kvinderne har ofte et kilo perler i hvert øre, og børnene har propper i ørene som udvider hullet. Også mændene har store huller i ørene) Endvidere bærer de mange smykker om anklerne, armene og halsen – dette gælder også både kvinderne og mændene, Smykkerne er hovedsageligt hvide perler. Nu om dage køber masaierne deres klæder og perler i byerne, men før i tiden farvede de skind rødt og brugte horn som smykker. I masai kulturen er flerkoneri meget normalt. Typisk bor der en ”høvding” i landsbyen sammen med sine syv, otte, ni …. koner. Konerne har hver deres hus, og høvdingen har et. Så bestemmer han selv hver aften hvem han nu vil sove med – kvinderne i masai-samfundene har INGENTING at skulle have sagt, Masaierne regner alt i køer – det gælder altså om at have flest køer, da kvinder handles og købes i køer. Mange masaier ved derfor ikke hvad de skal lave hvis de tager til byerne, for som de selv siger: ”der kan jeg jo ikke have alle mine køer”. Mange masaier, typisk unge mænd, tager til byerne for at tjene penge til deres familier hjemme i landsbyerne. Typisk tager unge mænd af sted og bliver vagter. De masaier vi holdt jul på Zanzibar med, var næsten alle sammen vagter ved ”Mzungu steder”.
Vi kom altså ud til masai landsbyen og skulle bo ved siden af de 15 runde ler huse byen bestod af. Byen var meget primitiv. Ingen vand (meget lang til nærmeste vandhul), ingen el, ingenting af noget. Stedet var mere primitivt end Danmark i jernalderen. Mange af os kunne ikke lade vær med at undre os over hvorfor de bliver boende, men hvis man er vokset op sådan og har det godt er det jo fint. Vi slog vores telte op uden for landsbyen, og måtte leve med at nærmeste toilet var en busk vi helt selv måtte bestemme – masaierne bruger ikke et bestemt sted, men hvor de nu lige har lyst. Efter frokost begav vi os ud på en små 2 timers vandring i savannen. Lucas, høvdingens nevø, ville vise os en sø hvor der nogle gange er dyr. På vej der til så vi mange giraffer, men vi så desværre ikke så mange dyr ved søen. Til gengæld var udsigten og naturen omkring søen helt fantastisk.
Da vi kom tilbage til lejren hilste vi på høvdingen, en stor mand med syv koner. Han fik noget whisky og sukker som betaling, og fik overraskende hurtigt drukket whiskyen. Manden spyttede og bøvsede som det passede ham, hvilket var lidt ulækkert! Men man må åbenbart alting som høvding!!
Senere blev vi vist rundt i landsbyen. Landsbyen er rund, i midten er der plads til alle køerne om natten, og husene ligger så rundt om. Husene er meget små, og man kan lige stå oprejst der inde. Mange af børnene løb nøgne rundt, og de synes alle at vi var meget interessante. Hele landsbyen lugtede af kostald, hvilket også skyldes at husene er bygget af ler og møg!.
VI spiste aftensmad, hyggede lidt ved bålet og gik i seng.

5. dag: fredag

Vi stod op klokken 5, spiste morgenmad og forlod så masailandsbyen. Dagens program var en walking safari ved foden af bjerget Mount Meru. Efter morgenmad blev vi hentet af vores guide, en ung mand der vidste meget om forskellige planter der vokser op langs bjerget. På vej op af bjerget stødte vi på mange lokale som bar flere kilo tørrede majsplanter på hovedet. De fleste af dem blev nødt til at småløbe lidt for ikke at falde, da det virkelig gik stejlt op af for os – ned for dem. Efter vandring i almindelig landbrugs arealer, kom vi til den fantastiske naturoplevelse vi havde fået lovet. Vi skulle gå i den flotteste regnskov, som ville munde ud i et flot vandfald. Der var mange aber i skoven. Efter at have gået ned af stejle jordskråninger i regnskoven kom vi til et vandløb, hvor vi tog en masse billeder fordi naturen simpelthen var så flot. Vi fulgte vandet, og kom virkelig ud på forskellige klatre ture. Igen var naturen ubeskrivelig fantastisk og flot. Efter en time kom vi frem til vandfaldet, som ikke var så stort som ventet. Dette skyldes at
regnsæsonen først lige skal til at starte – december, januar og februar er tørke måneder i Tanzania. Men vandfaldet var alligevel super flot, og vi nød udsigten mens vi spiste vores madpakker på sten rundt omkring den lille sø. Efter dette klatrede og gik vi tilbage til vores biler og blev kørt til Arusha. Om aftenen hentede Edmund os og kørte os mod en camp hvor vi spiste aftensmad. Herefter blev vi kørt hjem til hotellet igen, og vores 5-dages safari var slut. Vi takkede af, og gik i seng, da vi var ret trætte efter en udfordrende dag, der startede meget tidligt!

Weekenden:

Lørdag blev brugt på lidt shopping i Arusha. Arusha er en rigtig Mzungu by, da mange turister hver dag besøger byen – typisk fordi safarier ofte starter her. Vi skulle derfor prutte rigtig meget om prisen, da vi jo efterhånden udmærket ved hvad tingene koster. Bl.a. ville en sælger have 35.000 Tsh. for noget, jeg i Tanga har købt for 5000 Tsh., men sælgeren ville ikke gå meget ned, da han fortalte Sine at amerikanerne gerne ville give så meget. ”The rich americans” som han kaldte dem. Vi spiste aftensmad på hotellet, og tog søndag morgen på den 8 timer lange bustur mod Tanga.

Kærlig Hilsen Sine og Maria,
som sveder meget efter lige at have vænnet sig til 25 grader ”kolde” Arusha, og nu er tilbage i 34 graders varme i Tanga.