Profile
Blog
Photos
Videos
Uge 4
Så er vi tilbage med en lille beretning over den forgangne uge. Den har ikke budt på så meget nyt, men vi er langsom ved at finde en hverdag her i Tanga og ved at vænne os til arbejdet på "New Hope Nursery School".Da der ikke er sket så meget den her uge vil vi fortælle lidt om vores hverdag. Kl. cirka syv om morgen står vi op og får morgenmad, som vores hushjælp for det meste laver til os. Den består af franskbrød og jam, en slags boller/kager og lidt frugt, så den er egentlig ikke specielt sund. Herefter cykler vi hen til skolen, hvor vi er ved en 8 tiden. Vi ved ikke helt hvor lang cykelturen egentlig er - vi vil gætte på omkring 3 km. Både lærer og elever kommer dryssende mellem otte og halv ni, så herefter kan timerne gå i gang. Først er dog lige "morgentræning", hvilket Maria og jeg har en del af ansvaret for hver morgen. Først synger alle børnene dog lige Tanzanias nationalsang, mens de fint og ret står i rækker. Herefter plejer vi at lave noget med dem et kvarters tid. Det kan være fx være "boogie boogie" i en selvkonstrueret engelsk udgave, eller andre sanglege. Frem til kl. elve er der undervisning samt lidt leg. Det kommer lidt an på alderen, men der er ikke meget legetøj, så legen består for det meste i lege eller sange. Kl. elve får børnene en mindre pause, hvor de også får lidt at spise. Enten varm mælk, juice, kiks eller lidt franskbrød - meget nærende! Herefter er der lige en lille times undervisning igen inden alle børnene bliver hentet og vi køre hjem igen. Vi har for det meste ingen faste planer efter frokost og har derfor eftermiddagen fri, men for ikke at fordrive tid med bare at sove eller slappe af på værelset (så går den også alt for langsomt) tager vi tit ind til byen, på internetcafe, besøger de to andre piger, som er blevet placeret her i Tanga eller lignende. Vi har dog stadig en del tid her hjemme, og både Maria og jeg har da begge fået læst næsten 3 bøger hver på de første 3 uger.Det bliver cirka mørkt hernede mellem 18.30 og 19.00, så der skal vi være hjemme, da det ikke vil være helt sikkert for os at være alene ude efter mørkets frembrud. Vi spiser først aftensmad mellem 20.30 og 21.00, så på det tidspunkt er vi egentlig også godt sultne. Efterhånden har vi dog vænnet os til den sene aftensmad. Efter denne går vi faktisk som regel i seng og formår hver aften at være vanvittig trætte. Familien går også i seng omkring det tidspunkt efter de har set lidt swahili fjernsyn, hvilket ikke er noget vi bruger så meget tid og vi får heller ikke så meget ud af det.
Det var egentlig vores hverdag her i Tanga. I weekenderne har vi fri og de sidste to weekender er næsten brugt ved stranden. Ellers får vi som regel vasket noget tøj og gjort lidt rent på værelset. I dag, søndag, tog vores værtsfamilie os med i kirke fra morgen af. Vi forstod nærmest overhovedet ikke hvad der blev sagt, men en rigtig sjov oplevelse, dog ikke noget vi har tænkt os at praktisere hver søndag. To timer på en hård bænk omgivet af en masse afrikanere der råber amen og halleluja er ikke noget jeg tror vi kommer til at deltage i hver weekend.Det var det for denne gang. Det var ikke så meget, men i næste uge tager vi en forlænget weekend i Dar es Salaam, så der kommer til at ske lidt mere.
Mange kærlige hilsner Maria og Sine
- comments