Uge 5

Endnu en uge er gået i Tanga, hvor vi i fulde drag nyder at være. I mandags tog Sine og jeg med lærestablen over for at besøge en dreng fra vores skole. Hans mor er netop død, og hans far er meget syg, så han har kun sin bror tilbage. Det er kutyme på New Hope skolen at samle penge ind i sådanne situationer til den efterladte familie. Desværre er det slet ikke sikkert at Mudi, som drengen hedder, kan blive på skolen, da hans storebror ikke har råd til det. Det er selvfølgelig trist, men vi må tænke på at det er vigtigere at spare pengene, så han kan komme i primary school når han bliver gammel nok. Det var spændende at besøge familien. Der var utrolig mange i huset, som vi snakkede lidt med. En af pigerne på Sines alder, kunne slet ikke forstå at vi var så unge. Vi har et par gange oplevet at de lokale tror, at vi er meget ældre end vi er?! Og spørger om vi er gift og hvor mange børn vi har?!

Tirsdag og onsdag var almindelig skoledage. Eftermiddagene brugte vi i byen; i supermarkedet og på frugtmarkedet. Vi er stadig glade for at være på skolen, dog kan det engang imellem være ret frustrerende at børnene er så små og ikke forstår hvad man siger, men vi er ved at blive gode til at være ret tålmodige J Undervisningen skrider langsomt frem, og vi er så småt ved at se fremskridt.

Torsdag tog vi tidligt hjem fra skole, da vi skulle til Dar es Salaam. Det tager omkring 6 timer at køre fra Tanga til Dar, og da busserne ikke kører når det er mørkt at sikkerhedsgrunde, var vi nødt til at tage af sted kl. 12. Busturen var meget rystende, så rystende at det nærmest var umuligt at drikke vand af en flaske, og hver gang bussen skulle over et hump føltes det som en meters frit fald! Men efter en lang bustur ankom vi i god behold til Dar. Efter at have fundet en taxi (taxichaufførerne forsøger, som alle andre sælgere, at snyde os til at betale latterlige høje beløb) tog vi ind til et supermarked for at købe aftensmad. Fra supermarkedet skulle vi finde en ny taxi til MS-huset, som ikke ligger mere end 10 minutters kørsel væk. En ivrig taxichauffør mente selv at han havde et knaldtilbud til os. Han ville køre os til MS-kontoret for 30.000 shillings. Vi var selvfølgelig udmærket klar over at det var "mzungu price", og gik videre til den næste taxichauffør som ville have 15.000 shillings. Denne mand var dog til at handle med, og vi endte med at give 3000 shillings (ca. 15 kroner). Her lavede vi vores indkøbte aftensmad sammen med Rikke og Laura, som også bor i Tanga. Senere på aftenen kom Tone og Kirsten.

Fredag tog vi på træmarked. Træmarkedet består af en masse små boder, der alle mere eller mindre sælger det samme. Vi købte en masse flotte ting. Laura købte en 1 meter lang maske - det bliver spændende at se hvordan hun får fragtet den hjem i flyet. På træmarkedet skal man også "prutte" om prisen. Sælgerne starter på meget meget høje beløb (mzungu price (hvid/rejsende pris)), hvorefter man arbejder det ned af. Man skal typisk give en fjerdel af hvad startprisen er. Dog har vi lært det trick bare at gå efter at have virket tilpas interesseret. Hvis sælgeren så gerne vil sælge sit produkt alligevel løber han efter en og man køber produktet til den pris man selv synes er fair - meget smart! Herefter tog vi ind for at få lidt at spise på Tanzanias Mc-Donalds, hvor man får ris, chapatti og alt mulig andet lokalt mad.

Lørdag tog Sine, Tone, Kirsten og jeg ind til byen. Vi ville egentlig have været ved stranden, da Kirsten og Tone bor i en kold bjergby, og derfor gerne ville nyde solen lidt, men lørdag var der desværre overskyet, og vi orkede ikke rigtigt at tage til stranden så. I stedet så vi noget af Dar centrum, som også var meget spændende. Om aftenen tog vi ud for at spise, og for at fejre Kirstens fødselsdag d. 4. februar. Vi spiste på en italiensk restaurant. Efter middagen tog vi hjem og så film. Sine og jeg havde købt en gave til Kirsten, og Rikke, Laura, Mikkel, Rasmus og Joan (også volontører fra vores Zanzibar ophold) have købt kage og lys.

Vores ophold i Dar har budt på mange daladala ture, den ene mere fyldt og vanvittig en den anden. Vores hidtil vildeste oplevelse havde vi, da vi skulle fra MS-kontoren til busstationen, idet vi var med i et mindre sammenstød. En bil svinger ud foran vores daladala som laver et hurtigt ryk. Sammenstødet kan ikke undgås og bilen får en kæmpe bule. Vores chauffør bliver meget sur og stopper bilen midt på vejen, så ingen af de andre biler kan komme forbi. Herefter begynder et orkester af bilhorn at spille. Vores chauffør og føreren af bilen skændes, men finder ikke en løsning, og vi kører videre. Senere møder vi bilen igen, og de to chauffører tirrer hinanden ved ikke at give plads i den bilkø som vi er havnet i. Men vi når heldigvis ud til busstationen og finder vores bus til Tanga - bussen er selvfølgelig en time forsinket, men sådan er det jo i Afrika. Busturen hjem var langt behageligere end turen til Dar, idet bussen var af meget bedre standart, så det hoppede ikke så meget som sidst. Vi nåede hjem omkring kl. 20.30, hvor vores familie ventede på os med aftensmaden. Vi var også godt sultne, da vi ikke havde fået andet end morgenmad hele dagen. Herefter gik vi på hovedet i seng.

Det var dejligt at have en weekend i Dar hvor vi mødte de andre, og hørte hvad de lavede. Endvidere var det også dejligt, at have et afbræk i den sædvanlige hverdag. Men til vores egen overraskelse føltes det helt hjemligt og rart da vi kom hjem igen. J

Mange hilsner fra Sine og Maria