Nå… Nu sidder jeg her.. uden Kasper. Tænker at det måske er på tide med en opdatering så i ikke bliver alt for nervøse for mig derhjemme.

I går morges sagde jeg farvel til ham i lufthavnen. Det var virkelig svært. Eller det vil sige de 24 timer op til var også virkelig svære… Det var virkelig mærkeligt at gå alene ud af lufthavnen igen. Nå, men jeg tog en taxa hen til mit hus og flyttede de sidste ting ind. Nu er mit værelse blevet ret hyggeligt, og jeg har fået billeder op af jer alle sammen - det hjælper nu lidt når man er mutters alene.

De virker meget søde dem jeg bor med, men de arbejder næsten alle sammen og har ret travlt, så jeg ser ikke så meget til dem. Og nåhr ja.. sidst skrev jeg at der boede 3 andre - men der bor 4.. det havde jeg ikke lige opdaget : )

Jeg starter først i skole på fredag, så jeg har lige et par dage der skal gå med… hvad som helst.. Haha. Måske skal jeg bare bruge tiden på at vænne mig til det hele, jeg ved det ikke.
Det er nogle meget mærkelige ting der gør at man føler sig fremmet, og understeger at det hele er nyt. Ting man ikke kan forudsige. Og nogle gange føler jeg virkelig at alle kan se det på mig - selvom jeg prøver at virke cool… ;)

I går parkerede jeg scooteren neden under et center og jeg synes selv det hele gik rigtig fint indtil jeg skulle ud igen… De havde sgu da ikke fortalt mig at det kostede penge, så da jeg var på vej ud måtte jeg stoppe op og stå af, åbne sædet, finde min taske, finde min pung og så videre. Da jeg endelig havde betalt så jeg mig tilbage, og der sad selvfølgelig 10-15 semi-vrede vietnamesere på deres scootere og synes at jeg var en pisse irriterende udlænding.. Haha.. Knapt så cool alligevel..
Generelt er det faktisk et problem det der med parkering.. Enten er der ingen skilte eller også står de kun på vietnamesisk… så jeg prøver mig bare frem.. håber på jeg ikke får nogen bøde - hvis man altså kan få det?

Der er så meget jeg skal vænne mig til.. I går fandt jeg f.eks. en gekko (firben) i mit køleskab WTF? Og kakerlakkerne… Åurgh! De er heldigvis kun på nederste etage, men alligevel :0

Og så er der generelt bare det der med at være alene lige pludselig..
I går kørte jeg hen til backpacker kvarteret for at få mig noget morgenmad.. inden ret længe kom der en ældre vietnamesisk mand, som gerne ville lave et interview med mig, fordi han havde fået det som opgave i skolen. Jeg snakkede med ham ret længe og interviewet var faktisk meget spændende - da det handlede om menneskelige værdier. Pludselig spurgte han så om jeg var katolik og jeg forklarede ham selvfølgelig mit syn på samtlige religioner.
Efterfølgende brugte han så ca. en time på at overbevise mig om at jeg skal anerkende Jesus som min frelser og derved kommer i himmelen og får skænket evigt liv.
Jeg prøvede forgæves at sige "nej tak", men alligevel har jeg nu fået en bøn jeg skal sige højt den dag jeg erkender det… og ellers kommer jeg i helvede…
f***ing misionære altså..

Nå men anyways.. i går var en hård dag.. nåede at "fortryde" et par gange. Selvom jeg jo godt vidste at det var fuldstændigt åndssvagt… Jeg har jo for helvede selv rodet mig ud i det her… og selv valgt det… og jeg ved jo også godt at det helt sikkert bliver fantastisk efter et stykke tid.. Det er bare lidt svært når man ikke kender nogen og er vant til at have så mange gode venner, familie og kæreste tæt på.
Heldigvis er jeg inviteret på middag i morgen med nogle gamle og nye studerende fra universitetet.. Det er nu dejligt at have et eller andet at se frem til.
I dag har jeg ingen planer andet end at vente på min scooter-mekaniker der kommer om lidt (har vi aftalt). Han har selvfølgelig givet mig en af dem der var f***ed fra starten..

Måske jeg finder en swimmingpool senere … Ja måske jeg bare skulle være glad for IKKE at være i DK lige nu.. eller hvad?

Anyways - jeg hænger i, holder ud og prøver at få det bedste ud af min alenetid.. det er måske også meget sundt…

xx