Profile
Blog
Photos
Videos
Efter 5 dage i Saigon med trafik og larm var Hoi An lige noget for os!
Vi fløj til Da Nang på en time, efterfulgt af 45 minutters taxatur og så var vi i byen.
Det er svært at forklare stemningen i byen, men det er virkelige et dejligt sted! Det er en af de byer som ikke har ændret sig i flere hundrede år så alt var eget autentisk og nede på jorden. Vi fandt et hotel der lå ned til kanalen på den stille side :D
Overalt om aftenen blev silkelanternerne i træerne langs kanalen tændt og byen lignede lidt noget man kunne kalde for Vietnams Venedig.
Det er også en af de byer i Vietnam hvor maden er bedst, så på det område var vi også helt igennem tilfredse !
Vi lejede en scooter alle dagene, så vi kunne tage til stranden der lå et kvarter væk og den skuffede bestemt heller ikke! Det er nok en af de mest rolige, hvide, lange sandstrande jeg nogensinde har været på!
Så det var jo en perfekt blanding af by og strand på én gang!
Og så kunne jeg også øve mig på at køre på scooter inden jeg kaster med ud på Saigons trafikerede veje! - Jeg lover jer for at jeg er blevet god! Og dythornet er min aller bedste ven :) - Man skal bare gøre ligesom vietnameserne! ;)
Derudover var der over 200 skræddere i byen, så allerede første dag kom vi til at bestille en masse tøj! :P Jeg - 2 vinterjakker, en skjorte og 2 kjoler, og Kasper et fuldt suit med 2 skjorter, slips, vest, habit og det hele ;) Det er sgu en lidt speciel oplevelse at stå der på et marked at blive målt og så modtage sit færdige tøj efter 24 timer. For satan de er effektive! Og sko laver de også, så da vi endelig troede at vi havde kommet vores shoppelyst til livs, kom vi til et få lavet 3 par lædersko også ;)
Mange af dagene tilbragte vi med en dansk pige der hedder Cecilie, som vi mødte allerede i Cambodia, så det var også virkelig hyggeligt med lidt selskab!
Vi var også på cooking course (uden Kasper, det pis gad han sgu ikke!) hvor vi lærte at lave en masse lækre Vietnamesiske retter. Det var virkelig en fed oplevelse!
Efter 5 dage var det tid til at flyve videre til Hanoi, men vi er helt sikrer på at det ikke er sidste gang vi besøger dét sted og har allerede planlagt at holde jul der !
Så Hoi An - kan HELT sikkert anbefales !
- comments