Profile
Blog
Photos
Videos
Da vi ankom til Saigon (også kaldet Ho Chi Minh eller HCMC, vælger dog at kalde det Saigon fra nu af) kendte vi intet til hverken byen eller landet. Dog var vi heldige at støde ind i en backpacker på busstationen som meget varmt anbefalede et hotel han havde boet på.
Da vi ankom til et ellers dejligt hotel, blev vi begge to meget hurtigt enige om at jeg IKKE skulle bo i det område. Inden man havde begge fødder ude af taxaen blev man overfaldt af diverse sælgere, moto-drivers restaurant-tjenere osv. PUHA
Vi lærte derfor hurtigt at finde ned i de mindre og hyggeligere gader i nærheden J
Efter nogle dage havde vi to aftaler, som jeg havde lavet hjemmefra med forskellige udlejere. - Det var jo tid til at finde mig et sted at bo til når Kasper engang tager hjemad :/ Det første sted lå i centrum af al larmen, var pissedyrt og udlejeren var nærmest direkte ubehagelig. Dette andet sted lå en halv time fra byen i taxa og lå i det værste slumområde vi hidtil havde set i Vietnam. Man skulle tilmed igennem div. porte og security for at nå frem til den lettere utiltalende lejlighed i sidste ende. Dog Var udlejerne rigtig søde og huslejen ekstrem billig… Hmm.. Der var vi lige ved at miste modet, men heldigvis havde jeg for en sikkerheds skyld samme dag lavet en aftale med endnu en udlejer.
Da vi kom frem i taxaen kunne vi allerede godt lide området og da vi kom ind i lejligheden sad der 4 smilende unge mennesker og bød os velkommen. Så inden 5 minutter sagde vi (især Kasper ;) ) at jeg gerne ville have det, og aftalen var i hus!
Det betyder så at jeg nu har fundet mig et sted at bo! Når jeg flytter ind bor der 2 franske drenge og en britisk pige, som alle arbejder og har boet i byen i et stykke tid. De virker alle meget søde og imødekommende og jeg er helt sikker på at det nok skal blive rigtig godt!
Lejligheden er på 3 etager med hyggerum og køkken i stuen, efterfølgende 2 værelser på både 1. og 2. Etage (jeg bor på 1.) og et tag med lydsystem og udsigt over floden.
Sååå deeeeet er jo rimelig lækkert! Området ligger i District 1, men er et af de pænere, så der er mere sikkert og roligt end mange andre steder i Saigon - og ingen larmende karaokebarer i nærheden - TAK!
Så alt i alt må jeg sige at jeg er meget tilfreds med at skulle bo i den by. Selvom jeg ikke har set så meget af den endnu kan jeg allerede virkelig godt lide den. Alle vietnameserne er MEGET søde og smilende og jeg har allerede fået mig bekendte på div. kaffebarer og restauranter som synes jeg er meget spændende og gerne vil vise mig rundt i byen… så kan de jo også øve deres engelsk :D
Derudover er alle udlændingene (dem som mig) også meget imødekommende :D Jeg er allerede blevet inviteret til div. arrangementer af både mine roommates og dem jeg skal studere med, så jeg er helt sikker på at jeg ikke kommer til at kede mig !
Men ja… derudover lavede vi egentlig ikke rigtigt noget.. Haha. Vi kan bekræfte at rygtet om Saigon, som hele verdens shoppingby holder stik, så det gik der selvfølgelig også en del tid med.. Når vi kommer dertil igen må vi sørge for at være lidt mere kulturelle, men hver ting til sin tid ;) - Næste projekt er at finde mig en scooter (WUUHU!!!) :D
Jeg kan altså hermed konkludere at jeg nok er begyndt at glæde mig lidt til mit nye liv, selvom det nu er lidt skræmmende. Kan også godt mærke at tiden hvor Kasper skal hjem kommer tættere og tættere på L
- Men vi nyder nuet og prøver ikke at tænke så meget på det!
- comments