I morgen er det præcis en måned siden, at jeg flyttede ind i mit hus, og pludselig måtte til at klare mig selv - helt, helt alene.
Jeg kan ikke rigtig finde ud af om jeg synes at tiden er gået hurtigt eller langsomt ..
Én ting er sikkert, uni er blevet ekstremt intensivt og det bliver kun værre fra nu af…
Indtil videre har jeg gået rundt og synes at det er umuligt at nå at læse det hele, så jeg kan da godt have lidt svært ved at se hvordan jeg skal nå at aflevere 2-3 opgaver om ugen oveni fra nu af :S Og jeg startede selvfølgelig RIIIGTIG godt ud med at glemme min aller første aflevering i mandags… Pis! Men den er lavet nu, og heldigvis havde jeg den fantastiske undskyldning, at jeg har haft problemer med min ryg… "Tak for forståelsen kære lære ;)"…

Hvad angår min ryg er der sket en del fremskidt. Det gør næsten kun ondt nu, når jeg ikke spiser mine morfinpiller, og kører over alt for mange bump på scooteren.
Til dem af jer der ikke er blevet opdateret på situationen: For 10 dage siden tog jeg til lægen her i Saigon, som desværre havde en dårlig nyhed. Han informerede mig om, at min ene disc (i rygraden) var hoppet ud, fordi jeg er hypermobil. Dette ville være et problem resten af mit liv, og jeg måtte fra nu af hverken løbe, hoppe eller bære på tunge ting - nogensinde igen… Det eneste han kunne gøre var at sende mig til fysioterapeut og anbefale mig at svømme en masse. Så nu er jeg begyndt at svømme hver morgen, hvilket er helt fantastisk.
Fitnesscentret (med poolen) ligger ca. 5 minutter fra mig på scooter og er langt finere og mere luksuriøst, end man kunne drømme om i Danmark. Det er nu ærgerligt at jeg hverken kan løbe eller styrketræne, for personlige træner er inkluderet i prisen. Til gengæld nyder jeg godt af den udendørs swimmingpool, de fantastiske bade (sammenlignet med mit derhjemme) og det aromatiske dampbad :D Og så er det jo heller ikke helt galt, at kunne slæbe sine statestik- og makroøkonomibøger med hen til poolen, og tage sig en pause fra den hårde træning, i solen med en smøg og en kop kaffe :D Hvis bare man kunne læse sådan derhjemme, ville jeg med glæde studere resten af mit liv!

Nå, men her til morgen var jeg til fysioterapeut for første gang. Rigtig sød dame, som jeg helt sikkert føler mig tryg ved, og er sikker på kan hjælpe mig meget.
Til min glæde, konkluderede hun at lægen jeg besøgte for 10 dage siden heldigvis har taget fejl. Hun er ret sikker på at jeg ikke har skadet min rygrad, men en meget "tricky" muskel i min lænd. Det vil dog være et tilbagevendende problem, men heldigvis ikke forbundet til rygraden, som jo er helt fantastisk.
Jeg forstod stadig ikke helt hvad det SÅ betyder for mig, men på mandag aften skal jeg mødes med hende i en swimmingpool, et eller andet sted, hvor vi så skal lave øvelserne dér. Det skal nok blive sjovt, og helt sikkert ikke den værste behandling man kunne forestille sig :D

Nå, men ellers så synes jeg alting går rimelig smooth og stille og roligt. Skolen tager så meget af min tid, at det mest er i weekenden jeg har tid og mulighed for at være social, men det går nok, da dette er dejlige omgivelser, hvis man nu endelig skal have lidt travlt.
I sidste uge var det halloween, hvilket de tager ret seriøst her i Saigon. Har aldrig set så mange udklædte mennesker på scootere i mit liv. Haha, så det skulle jeg da også opleve :D

Så vi var en del der tog til det de kaldte "Haunted house party"! Fantastisk sted, hvis jeg selv skulle sige det. Kæmpe villa med kæmpe pool i baghaven og Dj's over det hele. Det var virkelig sjovt, indtil vi alle fik lidt for meget af det lokale sprut. Efter at have drukket 2 White Russians gik det op for mig at de såkaldte bartendere ikke helt forstod opskriften. I stedet for mælk brugte de wannabe Baileys, hvilket sagtens kunne mærkes på min tilstand. For SATAN nogle tømmermænd, jeg måtte døje med dagen efter. Puuuha.. Jeg drikker aldrig igen :/

Nå, men apropos højtider er i ikke de eneste der må finde jer i julepynt allerede.
Jeg sidder P.T og drikker kaffe på Starbucks, omringet af fake gran, skinnende julekugler og "i'm dreaming of a white christmas" i højtalerne. Rimelig ironisk, når der på terassen (hvor jeg sidder nu) er 35 grader varmt og palmelignende planter i hver en krog. Det her er nok det mest ambitiøse og fejlende forsøg på julestemning, jeg nogensinde har set i mit liv. Haha! Men hva' fa'en… Det kan da være at det i sidste ende er ting som dette, der kan hjælpe på den lille tilsnigende følelse af hjemve, jeg mærker en gang i mellem, trods at livet her er dejligt, nemt og stadigvæk nyt :D

Jeg håber at i alle holder efteråret/vinteren ud, og ikke påvirkes for meget af for lidt lys, for meget kulde og i det hele taget - Danmark.

Kys og kram
Luna