Profile
Blog
Photos
Videos
Endelig oprandt dagen, hvor vi skulle til Rurrenabaque (Rurre). Sammen med Louise og Rikke, de to danske piger, som vi mødte, tog vi en "taxa" til lufthavnen. Denne taxa kæmpede sig op ad de mange bakker. Det er sjældent, at jeg har været så spændt på, om jeg ville nå frem til destinationen. Chaufføren, der var en kvinde, ringede undervejs til centralen, hvor hun bad om ikke at blive sendt af sted, når det drejede sig om mere end 3 mennesker og bagage, der skulle køres. Hendes bil kunne simpelthen ikke holde til mere. Heldigvis kunne hun grine ad situationen, så humøret var højt, da vi endelig nåede toppen af bjerget og til lufthavnen.
Tranquil, tranquil - dette er ordene, som er kendetegnede for Bolivia og folks indstilling til tid og nøjagtighed. Da vi endelig nåede til lufthavnen, gik der noget tid, inden vi kunne checke ind. Tålmodigheden var ikke på det højeste, da vi bare ville af sted og det skulle være nu. Væk fra larmende, kolde og mørke La Paz og ud til varmen, frisk luft og flot natur.
Da vi endelig kom ud til flyet, stoppede mit hjerte lige i et split sekund. Et MEGET lille fly stod foran mig og dette skulle fragte os ud til regnskoven. Der var plads til 21 pers. inkl. de to piloter. Vi kunne kigge direkte ind i cockpittet og se, hvordan piloterne arbejdede. De virkede meget rolige, selvom der var en del turbolens undervejs, og det beroligede mig. Det var en fantastisk flot tur. Kort tid efter vi var lettet, bredte den flotte natur sig ud under os og de sneklædte bjerge, flotte dale og frodig natur tog fokus frem for turbolens.
Vi landede på en græsmark udenfor Rurre og nu var vi omringet af den frodigste natur og den fugtige varme slog mod os, da vi gik ud af flyet. En minibus førte os ind til Rurre, hvor vi skulle overnatte. Pga. valget blev vejene ud ad byen blokerede af det lokale politi. Myndighederne gjorde alt for, at ALLE skulle stemme, men vi fik at vide, hvis vi tog tidlig af sted, kunne vi undgå blokaderne. Så vi tog af sted kl. 5 næste morgen sammen med vores guide, der var en indfødt ældre mand. Vi skulle sejle i 3 timer på floden Rio Beni for at nå ud til reservatet. Det småregnede, da vi lagde fra land og da vi nåede ud på den brede flod, tog regnen til og vi krympede os sammen for at holde varmen. Selvom vind og regn slog mod os, var jeg alligevel så træt, at jeg faldt i søvn og pludselig var turen ikke så lang alligevel. Vi ankom til reservatet, hvor vi skulle gå i 40 min, inden vi nåede til det sted, hvor vi skulle overnatte de næste 3 nætter. Selvom jeg var træt, blev jeg fanget af den flotte natur, som vi gik igennem og jeg kunne mærke spændingen over at være overladt til naturen og de oplevelser, der ventede.
Stedet er lavet i pagt med naturen dvs. ingen elektricitet og hytterne, hvor vi skulle overnatte og spise var lavet meget simpelt, i naturlige materialer og de var bygget på et minimum stykke jord, så de bevarede så meget af regnskoven som muligt. Det eneste, der skilte os fra naturen, var de myggenet, der udgjorde væggene på hytterne. Det var en helt ubeskrivelig fantastisk oplevelse at falde i søvn til regnskovens lyde og vågne op til brøleabernes kalden tidligt om morgenen.
Vores guide var på dupperne fra de første skridt og når vi var på de mange gåture, stoppede vi op flere gange undervejs, når han pludselig pegede op mod trækronerne, og vi kunne se de mange aber kravle fra gren til gren. Selv en morgen da vi sad og spiste morgenmad, kom han springende og gav tegn til, at vi skulle følge med. Vi kunne høre en torden komme nærmere og da vi fulgte efter ham ind igennem buskadset, kunne vi pludselig se en rød brøleabe sidde højt oppe på en gren og kalde på hunaberne.
Vi var 6 pers. i vores gruppe, så det var svært at være stille længere tid ad gangen, det var vel også grunden til, at vi ikke fik set jaguaren, myreslugeren, skovsvinet eller også var det pga. de store mængder myggespray, som vi brugte, der afslørede os og fik dyrene til at flygte. Til gengæld fik vi set masser af forskellige aber, de flotte grønne, røde og blåfarvede papegøjer, ugle og edderkopper på vores ture igennem regnskoven. I området var der også en del søer, som vi skulle krydse og hvor flere spændende planter, træer og dyr ventede. Dette foregik ved at sejle i nogle lange både, der var i ret dårlig stand, så de blev nødt til at blive tømt for vand, inden vi satte dem i vandet og selvom vi havde tømt dem, sev vandet ind, mens vi sejlede og vi måtte undervejs tømme dem med de halve sodavands flasker, der var til rådighed. Mit hjerte begyndte at banke flere gange, da der i vandet omkring os flød masser af kaimaner rundt og piratfiskene svømmede under os.
Dagene bød også på fisketure, hvor vi gik på jagt efter piratfisk og her fangede jeg min første fisk nogensinde og så fangede jeg endda 3 piratfisk, dog var de ikke store nok til at spise til aftensmaden, så de blev brugt i stedet for til madding. Men de var medvirkende til, at de andre fik fanget nogle store fisk, som vi kunne spise til aftensmaden. Jeg var MEGET stolt… J På vejen hjem blev vi i stedet byttet for flagermusene, da vi i skumringen sejlede ind mod bredden med vores fangst med flagermusene flyvende om vores hoveder. Regnskoven byder også på mange spændende oplevelser efter mørkets frembrud og dem skulle vi da også have med, så med vores pandelamper gik vi på jagt efter insekter, edderkopper og andre dyr, der var vågne om aftenen.
Når vi ikke var på ture i regnskoven på jagt efter de mange dyr og spiste af dens frugter eller overvandt os til at smage på nogle af de mange termitter, der befandt sig i de store boer på de gigantiske træer, fik vi muligheden for at lave ringe af kokosnødder efter kyndig vejledning af vores guide. Sidst men ikke mindst fik vi os nogle små legekammerater i form af 2 spider monkeys, der var blevet adopteret til den lodge, hvor vi boede. De var forældreløse og var opdrættet af folkene, der arbejdede på stedet og de var derfor vant til mennesker.
Disse små charmerende væsner fik hurtig en plads i mit hjerte og om det var, når de faldt i søvn på mit skød, den fantastiske natur, det skønne britiske par, som vi var sammen med eller de mange dyr, der fik os til at blive en dag mere end beregnet, ved jeg ikke, men ét er sikkert. Dette er en oplevelse, der vil stå klar i min hukommelse og er helt klart én af de største oplevelser i Bolivia og på vores rejse. Derfor var det også med vemod i sindet, da vi forlod reservatet og satte os ind i det samme lille fly og tog turen tilbage til La Paz.
- comments