Profile
Blog
Photos
Videos
Næste stop Lima…
Vi landede lørdag den 1. oktober i Peru´s hovedstad Lima, hvor vi blev hentet af en taxa arrangeret af vores hostel. Lonni´s bekendt Rod sørgede for transporten og overnatningen. Hostellet lå i bydelen Miraflores, som er den mest turistede del af Lima, men samtidig også én af de mest sikre steder i Lima. Der var turistpoliti overalt på gaderne og betjente kørte rundt i bil eller på motorcykel. De gør meget ud af udsmykningen af denne del af byen. Vores hostel lå opad "parque Kennedy", som var fyldt med flotte træer, græsplæner samt blomsterbede, der mindede meget om parkerne derhjemme.
Lima har for mig været blot endnu en storby og har ikke budt på mange oplevelser, som jeg kan tage med mig. Da vi ankom lørdag aften, tog vi i byen for at se, hvordan nattelivet var. Rod, Lonni´s bekendt tog os med til en universitets fest, som blev holdt i et hus for udveksling studenter. Mange af dem var fra Europa. Det var som at blive trukket ind i en amerikansk teenage film. Folk festede i køkkenet, stuen, sad på trappen og det nyeste musik blev sendt ud af højtalerne. Herefter tog vi på et nyt diskotek i centrum af Lima. Det var sjovt at se, hvordan de unge dansede og drak, som var det på et diskotek derhjemme. Det eneste, der var til forskel, var de latinske toner, der drønede ud af højtalerne.
Efter nogle fantastiske dage på Cuba trængte vi til at fordøje oplevelserne og få styr på en del praktiske ting. Vi havde dog en aftale med Rod om at vise os nogle dele af Lima, men han havde også et liv, som han skulle have til at hænge sammen og måtte desværre aflyse. I stedet gik vi lidt rundt i nærområdet og på marked for at shoppe, hvilket jo ikke er så dumt endda. Der er mange store markeder i Lima og de har mange fantastiske ting lige fra keramik til tøj og smykker, men der er også en del bras imellem, så man skal kigge sig for. Til mit held havde Lonni sonderet terrænet nogle måneder forinden og kendte derfor til de gode steder. Her fik jeg brugt lidt penge på nogle lækre bløde baby alpaka tæpper, som jeg glæder mig til at kunne ligge under til vinter J
Vi tog til Arequipa i det sydøstlige Peru efter 3 dage i Lima. Arequipa, også kaldet den "hvide by" pga. bygningerne i centrum, som er bygget af vulkansten. Især på torvet kan man se disse flotte gamle hvide bygninger. Mange af gaderne var belagte med brosten, hvilket var med til at gøre byen hyggelig. Selvom Arequipa er Peru´s anden største by, føltes det, som om vi var kommet ud, hvor den "virkelige befolkning" var. I gaderne gik kvinderne i deres traditionelle tøj, men folk var oftest meget almindeligt klædt og jeg følte stadig ikke, at jeg så den lokale befolkning sådan rigtigt. Det fik jeg til gengæld at opleve, da vi tog på en 3 dages trekking tur til Colca Canyon, som er dobbelt så dyb som Grand Canyon i USA og er verdens anden dybeste dal - nabodalen er verdens dybeste.
Vi blev hentet en nat kl. 3.30 og turen i en minibus gik op i bjergene til en lille by Chivay, hvor vi skulle have morgenmad. Jeg faldt i søvn i bilen efter vi blev hentet og da jeg vågnede igen, befandt jeg mig pludselig i et goldt og hårdt landskab med bjergtoppe omkring mig og udsigt til sneklædte bjergtoppe. Vi var nu i 4 km. højde - fantastisk.
Trekking turen bestod af 3 dages trek, hvor vi startede førstedagen med et stop ved et udkigssted, hvor den berømte kondor kunne ses. Vi var heldige!! I starten fløj en enkelt rundt i dalen under os og pludselig var der 10, som fløj om ørerne af os og sammen med de mange andre turister fik vi taget en masse billeder. Kondoren er egentlig ikke en særlig flot fugl, men dens kæmpemæssige vingefang fascinerede alle!
Trekking turen startede med en nedstigning på 4 timer, hvorefter vi skulle gå op i en time, indtil vi ankom til den lille landsby, vi skulle overnatte i. At stå på toppen af en bjergside og se floden i bunden af dalen og vide, at der skal man ned og derefter starte nedstigningen - det er en meget speciel oplevelse. Vi gik sammen med vores guide på små grusbelagte stier, som var mellem 50 cm. til 1,5 m. bred. Disse stier brugte de lokale også og når jeg siger, at de lokale brugte dem, så er det altså ikke kun befolkningen, men også deres hunde, oppakkede æsler og muldyr. Vi blev overhalet flere gange af kvinder, der kom springende ned af stierne, som var på vej hjem fra job eller skulle til landsbyen med forsyninger.
Vores guide, en ung pige kom fra området og ville meget gerne vise os sit fødehjem. Vi fulgte efter hende ad stier, som vi ikke troede, var eksisterende, gennem folks marker og haver. Her kom vi til at opleve den ægte peruvianske landlige livsstil. Her hjalp hele familien til i marken med hakker lavet af jern og træ. I disse egne kan ingen maskiner komme til ej heller bruges på de små stejle terrasser, der udgør deres landbrugsjord. De ældre kvinder var klædt i store nederdele, forklæder, det kendetegnede lange mørke flettede hår og sandaler lavet af læder.
Guidens familie boede i et lille hus lavet af mudder og strå. Taget var af nyere dato og lavet af bliktag og som noget helt nyt hang der nogle korte tagrender bundet op med snor. Køkkenet var i et rum for sig selv og maden blev lavet over ild. Der var ingen elektricitet, så forældrene gik tidlig i seng og stod tidlig op for at komme i gang med dagens arbejde. Forrådskammeret var udenfor, hvor kalkun og alpaka kød hang til tørre på en snor. Appelsin, lime og andre frugter lå gemt under tæpper. Toilettet var bag ved huset eller det vil sige i naturen bagved huset. De gjorde det natural! Badet bestod af en spand med vand, som de hældte over sig. Vandet kom fra bjergene og blev ledt ned til huset af kanaler lavet af de lokale. Det var fantastisk og skræmmende at opleve, at der i 2011 altså stadig er folk, der lever ligeså primitivt, som vi gjorde for flere århundrede tilbage.
Da vi ankom til landsbyen, hvor vi skulle overnatte den første aften, fik vi tilbuddet af guiden om at hjælpe hende med at lave aftensmad og selvfølgelig skulle vi det. Køkkenet var et lokale, som var midt ude i gården. Det var lavet af mudder og strå og døren blot en metal plade. Murerne var ikke muret helt til loftet, så mellemrummet blev fyldt ud med sivrør, som fungerede som vindue. Komfuret var lavet af jord (sådan et som vi kan se på Hjerl Hede), varmen til gryderne kom selvfølgelig fra et bål, som skulle blæses lidt i gang en gang imellem. Gulvet var blot jord og småsten, men der stod små afsætningsborde og en reol med gryder, bestik og service. Det var meget primitivt, men det fungerede - dog var der det mente, som gjorde hele forskellen…. På gulvet rendte der frit rundt høns, kattekillinger og ikke mindst en 30 marsvin og unger. I dette køkken skulle vi tilberede vores aftensmad!!! Vi hakkede grøntsager til suppen og resterne, som vi ikke brugte, smed vi da bare på gulvet til marsvinene, som kæmpede om at få de største stykker. En rigtig fin aftensmad fik vi lavet, som vi efter Lonni´s ønske også spiste i samme køkken. Det var så sindssyg en oplevelse, at jeg har svært ved at beskrive det og herefter kan jeg stadig grine over den kattekilling, som rendte op til mig hele tiden, da vi sad og spiste. Det var vanvittigt!!
Efter en god nats søvn var vi klar igen. Dagen før havde været lidt hård ved min storetå, så den blev pakket godt ind og jeg tog mine trekking sandaler på i stedet.Denne dag skulle vi kun gå ned af i 3 timer (faktisk gjorde vi det på 2,5 time) til en mindre landsby, hvor vi kunne slappe af resten af dagen. Enten med at læse eller svømme lidt rundt i poolen med vand fra det vandfald, som var i nærheden. Fra byen kunne vi se op på den bjergside, som vi skulle bestige næste dag. Benene var allerede godt brugte af de sidste 2 dages vandring, så vi kunne godt regne ud, at det ville blive en hård tredje dag. Og det skulle vise sig, at det blev det. Hold nu op, jeg har ALDRIG oplevet noget lignende. Det var så mentalt og ikke mindst fysisk hårdt, at jeg var ved at gå kold flere gange, men min stædighed og værdighed kunne ikke knækkes, selvom mine ben føltes som bly og hvert skridt var lig med smerte, fik jeg kæmpet mig til toppen og hvilken lettelse!! Jeg vidste, at det ville blive et hårdt trek, men jeg havde ikke forberedt mig på, at det skulle være så hårdt. Dette er en af de største sejre, som jeg fysisk har opnået.
Vi pustede lidt ud på toppen og fortsatte ned til byen Cabanaconde, hvor vi skulle have morgenmad. Ja, som I kan regne ud, foregik turen op ad bjerget på tom mave… Herefter gik turen mod Arequipa med et par stop undervejs til at nyde udsigten til de mange vulkaner i området og se de mange lamaer og alpakaer, der græssede. Da vi nåede retur til Arequipa, tog vi på hostellet til et varmt bad og pakkede færdig, så vi var klar til at tage natbussen til Copacabana ved Lake Titicaca i Bolivia.
- comments