Profile
Blog
Photos
Videos
Det er helt vildt, som tiden flyver af sted. Om "kun" 11 dage sætter jeg igen mine ben på dansk jord…. OG JEG GLÆDER MIG!
Når man ser tilbage på det sidste halve år, er tiden virkelig gået stærkt. Jeg husker tydeligt de første par dage her i Filippinerne, på praktikstedet - alle de nye indtryk og mærkværdigheder, som dengang var nyt, spændende og ikke mindst mystisk. I dag, knap et halvt år efter, er alt det, pludselig så stor en del af min hverdag, at jeg faktisk ikke tænker over det. - man tænker først over alle de ting igen, når man bliver konfronteret med dem, som da mine forældre for nylig var her i Filippinerne, for at besøge mig.
Hernede holdte vi dansk jul den 23/12. Dette var med et lille juletræ, and, hvide kartofler, brune kartofler, brun sovs, rødkål, risalamande og godter… De fleste ting var der, men trods alt, var det ikke ligesom den dejlige danske jul. Men vi havde en hyggelig, men anderledes jul i 30 grader.
Den 24/12 hentede jeg mine forældre i Manila. Det blev ikke til meget jul, men hele dagen den 24, gik jeg som mange småbørn rundt, og glædede mig til om aftenen, og til det længe ventede gensyn med mine forældre. Vi tog en overnatning i Manila. Næste morgen vågnede vi til en fantastisk og virkelig filippinsk udsigt. Nede foran hotellet var der små faldefærdige blikskure, haner der galede, og i det fjerne kunne vi se kæmpe skyskrabere og flyvere der landede og lettede. Med den udsigt kunne jeg byde mine forældre velkommen, til et land fyldt med kontraster.
Efter en overnatning i Manila tog vi til Palawan, El Nido. Jeg har i mit sidste blogindlæg beskrevet det dejlige El Nido, og den smukke natur, så det vil jeg spare jer for denne gang. I El Nido var vi på et par bådture, og havde en afslapningsdag på stranden, så det var virkelig dejligt. Desværre er vejret ikke så godt hernede for tiden, hvilket turene desværre også bar præg af. Pga. det dårlige vejr, var der meget uro i vandet, hvilket betød, at vi på ingen måde kunne få de samme fantastiske snorkle oplevelser, som Rasmus og jeg fik, da vi var der i november.
Dog fik vi nogle andre oplevelser en Rasmus og jeg havde. F.eks. på en af bådturene, sad vi og fik frokost og snakkede på en dejlig hvid sandstrand, da en kobra pludselig kom forbi, MEGET tæt på vores fødder. Dette var lidt skræmmende, at så farligt et dyr, pludselig var så tæt på!
Udover El Nido, var vi på Camotes island, hvilket er et rigtig dejligt sted. Vi ankom den 31/12, og skulle holde nytår der. Om aftenen gjorde vi os i stand, da vi havde regnet med, at vi kunne blive kørt til hovedbyen, San Francisco. Desværre var det ikke muligt denne aften, så vi måtte blive på hotellet. Her fik vi os en noget speciel nytårsaften. Desværre kunne vi ikke få vin eller drinks, og måtte derfor nøjes med øl og vand. Vi bestilte bøf, men kort efter bestillingen, måtte de meddele, at de desværre ikke havde bøf, ej heller fisk, pizza, pasta… ja, faktisk var det et meget ringe udvalg, så vi endte med at få kyllingenuggets, fritter, og koteletter. Virkelig lækker nytårsmiddag. De lukkede kl. 20.30, og derefter stod vi og kiggede på hinanden, for hvordan skulle vi få tiden til at gå indtil kl. 00.00.? Vi endte med at gå tidligt i seng, og satte uret til lidt før midnat. Der hvor vi var, var der heldigvis ikke så meget fyrværkeri, men det der var, var super flot. Fyrværkeriet spejlede sig i vandet, og vi kunne langt i det fjerne se fyrværkeriet på Cebu. Det var en noget anderledes nytårsaften, men jeg er sikker på, at vi vil se tilbage på aftenen med et smil på læben.
Dagen efter stod vi op, UDEN TØMMERMÆND, til en dejlig afslapningsdag på stranden. Camotes er et virkelig lækkert afslapningssted, med nogle super dejlige hvide sandstrande.
Ikke mindst har vi været på en dagstur til Moalboal, hvor vi var ved Kawansan falls, og badede under et vandfald. Det var en rigtig sjov oplevelse, at have med hinanden. Vi har oplevet en masse lækkert sammen, og haft nogle dejlige oplevelser.
På de mange ture, har vi oplevet lidt af hvert. Vi har kørt med alverdens transportmidler. Jeepney, endda med bagage, som blev smidt op på taget, tricycle hvor bagagen blev bundet fast med reb på taget og Hable hable (motorcykler), her sad vi 3 personer på en. Her i Filippinerne er der ikke meget sikkerhed, og deres transportmidler ville have ret svært ved at gå igennem syn. Men det er altid en oplevelse, at blive transporteret. Der er ingen grænser for, hvad man må slæbe med i de forskellige transportmidler. For noget tid tilbage, var jeg på vej på arbejde, da en dame kom med 3 høns. De lå på gulvet og kiggede op på mig, og jeg måtte sno mig omkring dem, da jeg skulle ud af jeepneyen. Man får nogle vilde oplevelser, og bliver opmærksom på de store forskelle på den danske og filippinske kultur. Trods de store forskelle, har man vænnet sig til rigtig meget, så det er virkelig sjovt, at få besøg fra Danmark, og mærke hvordan de synes det hele er så spændende, anderledes og sjovt. Pludselig fornemmer man igen den store forskel, og husker tydeligt de følelser, man stod med for godt 5 måneder siden. Inden længe er alt dette ikke længere min hverdag, men jeg skal tilbage til det travle, men dejlige Danmark. Jeg er helt sikker på, at jeg kommer til at sætte kæmpe pris på alt det jeg har, men man kan virkelig også lære af filippinerne. De tager tingene som de kommer, hvorfor stresse og jage, hvorfor har vi ikke tid til at smile til hinanden og give et ord med på vejen. Jeg vil fortælle jer om en dejlig solskinsmorgen på vej på arbejde. Jeg sad i jeepneyen, den sædvanlige vej på arbejde. På turen kører man igennem et marked, hvor fattige sidder og forsøger at tjene penge til vand og brød. Denne morgen, holdte vi i kø. Jeg sad afslappet, lænet tilbage med armene på kanten af vinduesåbningen. Pludselig var der en der tog fat i min hånd. Jeg vente mig om, og der stod der en ældre beskidt dame i hullet snavset tøj, uden en pløk i munden, og hilste med det mest hjertelige smil og et "god morning mam". Normalt ville jeg nok være blevet noget forskrækket, og hurtigt have trukket min hånd tilbage, blot ved synet af denne dame. Men i stedet for, blev jeg så glad og varm indeni - jeg kunne ikke andet end at smile tilbage til den ældre, beskidte dame og give hende et klem tilbage. Denne dag kunne kun blive dejlig! Jeg elsker at filippinerne er så medmenneskelige, og trods elendighed og fattigdom, er de altid smilene, hjælpsomme og gavmilde.
Men, men, men som jeg skriver i min indledning, er der "kun" 11 dage til jeg igen sætter mine ben på dansk jord. At jeg skriver "kun" på denne måde, er fordi at jeg efterhånden tripper for at komme hjem til mine skønne venner, familie og ikke mindst kæreste.. jeg glæder mig til at se alle igen, og selvom at jeg har lidt hængepartier inden jeg drager hjem, kan tiden simpelthen ikke gå stærkt nok! Jeg er dog helt overbevist om, at jeg kommer til at savne Filippinerne og ikke mindst de skønne brugere på Adam Jennies, som altid vil have en kæmpe plads i mit hjerte. Det bliver med meget blandede følelser, når jeg inden længe skal sige farvel til alle på Adam Jennies, jeg glæder mig helt vildt til at komme hjem, men jeg kommer til at savne dem hernede. Længe leve teknologien… heldigvis kan jeg jo stadig følge lidt med i deres liv, bare langvejs fra. FANTASTISK!
Men, men, men jeg glæder mig helt vildt, til at se alle igen….. om ikke så længe!
TAKE CARE!
- comments
Tanja Gade Fantastisk spændende beretning, og jeg har jo været så heldig, at få mors og fars supplerende fortællinger oveni. Øjeblikket med den gamle beskidte dame, kommer du helt sikkert til at huske mange mange år - det er så fantastisk den slags. Kan også forstå, at du fik en fin afsked på skolen, som rigtigt afspejlede, hvor glade de har været for dig. En ligeså fin velkomst hjem skal du få, så vi kan vise, hvor glade vi er for at have dig hjemme igen:-).