Profile
Blog
Photos
Videos
Så er det hvis ved at være tid til en opdatering fra det filippinske
Tænk - nu er jeg godt halvvejs på min rejse - det er lidt vildt at tænke på.
Nogle dage hernede er virkelig lange, og af og til har man bare lyst til at smide håndklædet i ringen og rejse hjem til familie og venner. Men alligevel er disse dage super lærerige, og man har mulighed for at reflektere over alt det man har, som man i sin travlhed ikke lige får tænkt over. Man får mulighed for at tænke på alle de FANTASTISKE og ELSKVÆRDIGE mennesker som betyder alt i livet. - Ja en rejse som denne sætter alting i perspektiv, og jeg er mere end før bevidst omkring hvor heldig jeg er, og hvor meget jeg elsker min kæreste, familie og venner.
Trods til tider lange, kedelige og triste dage så går tiden derudaf - og jeg må indrømme at de sidste 3 måneder, faktisk er gået ret stærkt.
Så lad mig fortælle om et udpluk af det sidste stykke tids oplevelser.
Vi har været en tur på Bohol - som er en ø tæt på Cebu. Øen byder på mange oplevelser og ture, hvilket vi benyttede os af.
En af dagene var vi på tur, hvor vi så en del forskelligt. Den kulturelle del, hvor vi så en kirke og en statue - hvilket ikke er noget der er værd at skrive om. Derudover så vi en kæmpe python, og når jeg siger kæmpe - ja så var den kæmpe. En ordentlig gigant på ca. 200kg, som bliver fodret med en gris. - vildt ikk'?
Derudover var vi på sommerfugle farm, hvor vi fik fortalt om de forskellige arter, og fik sat sommerfugle i ansigtet. - det var en ret sjov oplevelse med mange grin. Senere på dagen besøgte vi Tarsier aber, som er små spøgelsesaber og utrolig søde med deres små fingre og kæmpe øjne.
På turen så vi også en del af den smukke asiatiske natur. Vi var på en flydende restaurant, hvor vi sejlede på en flod omringet af fantastisk natur. Lige en tur efter mit hoved, hvor det bare er ren afslapning og ikke mindst fantastisk udsigt, hvor end man kigger hen. Ikke at glemme så vi Chocolate Hills, som jo er et fantastisk naturlandskab, med alle chokolade bakkerne. Super, super flot natur - og jeg må sige at asien er et hit for en naturelsker som mig. :)
En anden dag, havde vi en skøn tur på vandet. Vi skulle tidligt af sted, da meningen var, at vi skulle se delfiner. Desværre var vejret ikke så godt, så der var ikke mulighed for at se delfiner denne dag. Trods det havde vi alligevel en dejlig tur med snorkling og et besøg på en flot strand ø.
Vi har også været på en weekendtur til Negros. En af dagene var vi på bådtur til Apo island, som er stedet for dykkere og snorkler hvis man gerne vil se havskildpadder. Jeg snorklede og forsøgte længe at finde havskildpadder og var efterhånden ved at give op, da det fantastiske dyr pludselig kom svømmende forbi med de mest blide bevægelser. Det er fuldstændig som i Nemo! Et fantastisk afslappende og sødt dyr at kigge på. Store sorte øjne og så de omtalte blide bevægelser - SÅ SØDT!
Dagen efter tog vi til twin lakes. Vi skulle køre på motorcykler op i bjergerne, for at komme om til de to søer. Turen derop var simpelthen så fantastisk smuk, og dalen blev bare større og større, og smukkere og smukkere. Pludselig var vi langt oppe i bjergene og der midt i det hele var der to fantastiske smukke søer. Udsigten til søerne var så smuk, at det simpelthen er umuligt at vise det på billeder. Nogle ting kan gøres meget pænere på billeder, andre er umulige at vise. Man kan på ingen måde tage et foto af twin lakes og vise områdets stemning og hvor smukt det er - det er simpelthen umuligt. Vi blev padlet rundt på den ene sø af et par mænd, og vi kunne ellers bare sidde og nyde området og alle de mange lyde. Det var en helt igennem fantastisk oplevelse - og jeg må sige, at hvis man er en tur på Negros - bør man ikke gå glip af dette område.
I sidste uge var jeg på besøg på et andet praktiksted - Missionaries to the poor. Stedet er virkelig fattigt, og de har ingen ressourcer, OVERHOVEDET. Institutionen er delt op i tre afdelinger. To afdelinger hvor børnene dagen lang ligger i deres små tremmesenge, og kun får kontakt når de bliver madet og skiftet. Der er en ansat til 15 børn, og den ansattes dag går med at made alle børn, skifte og vaske dem, skifte sengetøj og så forfra igen. Nogle af børnene har ikke altid været handicappede, men er blevet det pga. manglende økonomiske midler til f.eks. operation. F.eks. kan jeg fortælle om en dreng, som faldt ned af en trappe, da han var 3 år. Han ligger nu i sengen som et "u", hvor hovedet nærmest sidder nede på ryggen. Han har liggesår, fordi han altid ligger i samme stilling, og kun ganske få gange bliver vendt. Tænk hvis den dreng havde været i Danmark, og fået operation og hjælp? Tænk hvordan hans liv så kunne se ud….. Dog kunne man få kontakt til stort set alle børn, og fremskaffe et smil på deres læber, hvilket var helt fantastisk at se. Nogle af børnene kunne man også lave små aktiviteter med. F.eks. dansede jeg med en og andre kastede jeg bold med. De grinte helt vild - endelig kom der en der kunne give dem lidt opmærksomhed og stimulering.
Nedenunder på stedet er der ca. 15 drenge, de fleste autistiske og ADHD børn. De er for det meste uden opsyn, hvilket resulterer i, at de slår og sparker hinanden, hvilket altså betyder at de fleste har sår og rifter på hele kroppen. Drengene er låst inde i et bur, som jeg nemmeste kan beskrive som et "abebur". Det er et stort rum, med nogle ganske få legehuse. Rummet har intet toilet, hvilket betyder at det gøres hvor de lige er. Forestil jer den lugt man bliver mødt af, og hvor uhygiejniske drengene er. Da jeg første gang trådte ind i rummet, gik der meget få sekunder inden en dreng pludselig sad på nakken af mig. Jeg kunne på ingen måde selv få ham fri, og måtte have hjælp. Han klistrede sig til mig, og hang om min mave det meste af tiden jeg var der. Endelig var det noget voksenkontakt!
Dagene på Missionaries to the poor har været super hårde, men virkelig fantastiske. At være der har på mange måder gået over min grænse, f.eks. da jeg var hos drengene nedenunder, og en dreng skulle tisse. Dette gjorde han igennem de små kvadratiske huller i gitteret. Pludselig rev han fat i min arm, for fordi han skulle tisse, skulle jeg da ikke slippe væk fra ham. Så der stod jeg, med drengens faste greb om min armen, mens han med den anden hånd, ordnede hvad der skulle ordnes. Trods mange hårde og grænseoverskridende oplevelser, er børnene super fantastiske og det er helt sikkert ikke sidste gang, at jeg skal have et par arbejdsdage der.
I fredags skulle vi møde i praktikken til et feeding program, men da vi mødte på stedet var det aflyst grundet tyfon advarsler - og dem der stod for det, kunne altså ikke nå frem. Vi stod derfor et stykke tid og talte med en af de frivillige fra stedet. Pludselig blev vi inviteret hjem til hende, for hun havde lige kogt fiskeret. Hun boede i et meget fattigt kvarter lige ved siden af skolen. Da vi kom ind i hendes hus, blev vi mødt af en stank af efterladenskaber. Der var bundet en stor hund fast og katte rendte rundt på køkkenbordet - lige ved siden af den fiskeret vi skulle til at spise. Vi forsøgte at samle appetit, og smagte på fiskeretten.
Da vi var færdige med at spise, sad vi og snakkede lidt. Jennie spurgte, hvad det var der skete ude foran huset, hvor der var utrolig mange mennesker. Vores kollega svarede, at de fejrede en død mand. De sad derfor og spille og hyggede med hinanden. Vi blev inviteret ud for at se hvad der foregik og pludselig stod vi ved siden af den afdøde mand, som havde lagt der i 10 dage. SKRÆMMENDE! Det var en virkelig mærkelig oplevelse, men dog utrolig spændende. Hernede kommer den afdøde hjem, og jo flere der kommer og tager afsked jo bedre. Heldigvis er vores kollega meget international, så hun var meget interesseret i, at høre hvordan sådan noget foregår i Danmark. Vi havde en virkelig spændende samtale om de store kulturforskelle. Efter vi havde talt et godt stykke tid, blev vi inviteret hjem til hende igen - hun ville lige vise hendes kæledyr.
Da vi kom hjem til hende, gik hun ovenpå, og da hun kom ned, var det med en "dejlig" python om halsen. Derefter viste hun os en skorpion og afslutningsvis en stor tyk behåret edderkop. Jennie og jeg var tydeligvis super god underholdning for alle de mange mennesker omkring os. To danskere der skrækslagne hoppede om bag bordet, da krybene blev vist. - måske det også måtte have set sjovt ud!
Ellers går praktikken stadig rigtig godt. Det er et fantastisk sted, med nogle helt igennem skønne brugere. Jeg er super glad for stedet, og glæder mig til at komme rigtig i gang med at lave vores aktivitetsrum. Det bliver super fantastisk når det er færdigt! Jeg vil derfor lige gøre opmærksom på vores støttegruppe på facebook, https://www.facebook.com/groups/362174143866757/ hvor I er velkommen til at følge med. Husk i øvrigt: 10 kr. er også at gøre en forskel! :)
Jeg håber, at I alle har det dejligt.
TAKE CARE!
- comments
Tanja Gade Hej min sødeste søster Siden jeg fik live fortællingen af dig på Skype, har jeg haft mange forestillinger om hvad du har oplevet. Denne beretning beskriver det så fint og med billederne kan vi måske nærme os at forslå, hvad du går igennem. Og så alligevel på ingen måde, men tak for indblikket det betyder meget. Det lyder som et fantastisk oplevelses- og lærerigt eventyr du er på. Kærlig hilsen Tanja
Hanne Vrlic´ Jeg græd da jeg læste om de handicappede børn i bure. Du må være vildt stærk, at du kan rumme det. Jeg ville få mareridt om natten og føle, jeg skulle gøre noget for dem. Jeg ville nok være uden hus og hjem, når jeg kom tilbage, for jeg ville sælge det hele for at hjælpe dem. Men jeg kunne rigtig nyde dine naturskildringer. Godt de fattige og handicappede da har naturen at se på. Alt er da ikke jammerdal. Men du har godt nok stof til diskussioner på studiet, samt erfaringer i din rygsæk, når de vender tilbage.