Lørdagen gik med at tage billeder på hospitalsområdet, sole i haven, store kokke udfoldelser i køkkenet og afslapning. Nettet ophørte pludseligt om aftenen, kreditten var opbrugt, og ham som havde købet og sørget for vores internet var ikke til at komme i kontakt med før mandag..

De studerende skulle have set hvordan man laver danske pandekager, men de brændte os af - ligeledes gjorde de i forhold til kirkeaftalen søndag, som havde været aftalt siden ugens start. Da vi gik i seng, trætte, skuffede og internetløse, havde vi stadig ikke hørt fra dem, til trods for at vi havde sendt dem adskillige sms'er.

Søndag morgen ringede vækkeuret kl. 6, stadig ikke en lyd fra pigerne, så vi besluttede os hurtigst muligt at arrangere noget andet, da denne søndag jo var vores sidste chance for at opleve kirkeånden i Ghana. George var som altid klar til at sørge for os, så vi aftale at mødes med ham halv ni - Hvilket betød at vi kunne sove lidt længere. Frem til vi skulle af sted forsøgte de studerende så at kontakte os, og den ene studerende blev da også skuffet, og lidt sur da hun nu fandt ud af at George ville følge os (hun er vist lidt lun på ham).

På vej til kirke spurgte vi indtil hvordan kirkegangen normalt ville forløbe, og her blev vi overrasket, og vidste ærligtalt ikke om han jokede… Alle nye i kirken skal præsentere sig med navn, stilling, formål med at komme til Ghana og for at besøge kirken - foran hele kirken vel og mærke.

Kirken vi kom til er engelsk talende, og er den kirke George altid besøger og lægger mange velgørende timer i. Han er meget engageret i kirken, og dette fik vi da også set denne søndag formiddag.

Først "bibel-studie", her gennemgås kapitaler eller dele af biblen, og her kan stilles spørgsmål hertil, som alle frit kan besvare med deres fortolkning, de supplerer, hjælper og beriger hinanden.

Dernæst startede selve ceremonien: adskillige personer gik til "scenen" for at tage ordet og præsentere de kommende indslag. Pigekor og blandet drenge/pigekor sang på skift, bakket op af fantastisk trommespil af George og kirkegænger med tamporin. Alle i kirken blev gange flere sendt rundt for at hilse og give hinanden hånd under disse sange. Herudover dansede præsten og en anden kirkegænger rund, mens de sang i mikrofon. Periodevist blev sangen afbrudt med højlydt bøn, alle med mikrofoner bad hver deres bøn, ligeledes gjorde alle andre i kirken (nogle måtte holde sig for ørene for at kunne koncentrere sig om deres egen bøn). Adskillige gange blev en lille glaskasse med rødt silkestof kørt frem forrest på scenen, heri kom kirkegængerne danse til for at give deres bidrag.

Midt i ceremonien spurgte præsten så om der var nogle nye ansigter i blandt, vi måtte række hånden i vejret og sammen med to andre gik vi til scenen, og leverede vores engelske præsentation foran hele kirken. Vi blev taget imod smil og stor klapsalve efterfølgende. Meget festligt og inspirerende at være en del af.

Ekstraordinært denne søndag blev alle kirkegængere opdelt i ca. 8 grupper med en ansvarlig "holdleder", herfra gik turen ud til befolkningen i landsbyen omkring kirken - formålet hermed var at skaffe nye kirkegængere til kirken… Disse fik bøn og prædiken om Gud og Jesus med på vejen, nogle blev kraftigt opfordret til at invitere Jesus ind i hjertet, og lade denne søndag blive dagen hvor de blev "født på ny". Sidst blev disses navne og telefonnumre nedskrevet og de skulle fortælle hvornår de ville komme deltagende i kirken.

Tilbage i kirken blev opgørelsen af formiddagens indsats offentliggjort - de "nytilkommende" ville i ugens løbe blive kontaktet af kirken.

Slutteligt blev der sunget et par sange, og der blev bedt til at de to søster fra Danmark ville komme godt hjem om en uge, og at alt måtte gå os vel i fremtiden - nogle kirkegængere gav sågar personlige hilsner og gav hånd på vejen ud af kirken. Flere var også henne for at få både navn, telefonnummer og e-mail adresse, så vi altid kunne ringe eller skrive sammen når vi kom hjem til DK. Selv præsten bad om disse kontakter, så vi altid kunne kontakte kirken og få os en snak.

Efter kirken gik vi hjem og spiste frokost, og nød det dejlige solskinsvejr som Vor herre så fint havde sørget for til os…